PD-projekt:

Tydelige lærere og strukturer fremmer inklusion

Elever med diagnosen ADHD skal integreres ved, at alle i klassen forstår de sammenhænge, de er en del af. Når eleverne forstår konteksten, kan de også handle i den. Det gør dem mere uafhængige af lærerne – og frigør tid, så lærerne kan arbejde videre med at forbedre det inkluderende lærings- og udviklingsmiljø, skriver Maria Mæng i et diplomprojekt fra Professionshøjskolen Via

Publiceret

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.

Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen.

Lærerprofession.dk

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"På vej mod et inkluderende lærings- og udviklingsmiljø" kalder hun sin pædagogiske diplomafhandling, der har undertitlen: "Fra ideologisk projekt til meningsfuld pædagogisk praksis."

"Hvordan kan jeg, som klasselærer, være med til at skabe et inkluderende lærings- og udviklingsmiljø - med afsæt i et barn, der har fået diagnosen ADHD, " spørger Maria Mæng. Selv om der tages afsæt i én elev med en diagnose, handler inklusionsarbejde om alle i klassen, understreger hun i analysen af egen praksis. Empirien består af tre cases, fire interview og en række spørgeskemasvar.

Når der skal skabes et inkluderende lærings- og udviklingsmiljø, er det centralt, at vi husker, at det ikke kun handler om at inkludere elever i problemer, skriver Maria Mæng i sin konklusion. "Miljøet omkring klassen kommer i fokus, idet alle situationer i et socialt miljø har indvirkning på hinanden gennem uafbrudte interaktionsmønstre."

 Et godt bud er: "Jeg kan"

Lærere koncentrerer sig ofte om enkelte elever, der har en udfordrende adfærd, men det er vigtigt at se på, hvad der ligger bag, og hvilke kompetencer, der skal udvikles for at give eleverne mulighed for at handle anderledes, siger hun. På samme måde er det vigtigt at se på, hvordan klassens øvrige elever virker ind på adfærden, og hvilken rolle læreren har i forhold til den.

"For at arbejde med adfærden, må vi se bort fra det mangelsyn, der ofte er hæftet på blandt andre børn," der har fået diagnosen ADHD," skriver Mæng. Man skal se på de resurser og udviklingsmuligheder, eleven har, og arbejde fokuseret på at opøve nye færdigheder. "Jeg kan,"er et godt bud på en praktisk tilgang, siger hun.

Mangfoldigheden er stor i en klasse, og det stiller krav til en differentieret undervisning, hvor alle elever har mulighed for at deltage - både socialt og fagligt, understreger Maria Mæng. "Et inkluderende fællesskab opstår ikke af sig selv - børnene skal lære at føle socialt ansvar. Det gør de ved at deltage i fællesskaber, hvor dette er gældende."

Derfor er det vigtigt, at eleverne forstår den kontekst, de er en del af. Hvis de ikke forstår den, kan de ikke agere i den, og så opstår den udfordrende adfærd.

Tydelige lærere og tydelige rammer - med CL

For at kunne skabe et inkluderende miljø er det altafgørende, at læreren er tydelig, og at eleverne har rammer, de kan navigere indenfor. Det kan strukturerne i Cooperative Learning (CL) medvirke til, fordi de kæver aktiv deltagelse af alle elever, undervisningsdifferentiering og et overskueligt arbejdsmiljø. Og fordi de styrker de sociale kompetencer, fremhæver Mæng i sin konklusion.

"Der vil altid være noget at arbejde videre mod, når der skal skabes et inkluderende lærings- og udviklingsmiljø. Vi vil altid møde elever, hvis adfærd udfordrer os, og klasser, hvor eleverne skal lære at føle socialt ansvar for hinanden trods forskelligheder." I dag kræver det specialpædagogisk viden og pædagogik at arbejde i almenklasserne. "Men jeg tror på, vi kan komme langt ved at møde alle elever (også diagnosticerede elever) med en tro på deres udviklingsmuligheder."

Elevers forståelse giver handlemuligheder

Når lærerne og rammerne er tydelige, og eleverne forstår de sammenhænge, de alle er en del af, kan de også handle i dem. "Det gør dem mere uafhængige af os lærere - og frigør tid, så vi har mulighed for at arbejde videre med at forbedre det inkluderende lærings- og udviklingsmiljø," slutter Maria Mæng.

Hele projektet kan findes til højre under EKSTRA: "På vej mod et inkluderende lærings- og udviklingsmiljø"

Powered by Labrador CMS