Debat

Blik for helheden, blik for børnene

Nyuddannet lærers tanker!

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde«. Sådan sagde Jesus i bjergprædikenen. Samme sætning kunne jeg fint bruge nu. Lad det være sagt med det samme; jeg er ikke interesseret i kun en kritik af reformudspillet til folkeskolen, men snarere en opfyldelse af folkeskolen.

 Da jeg for knap 20 år siden startede i folkeskolen anno 1993 var det overordnede motto for folkeskolen, "kritik". Eleverne, dvs. jeg og mine klassekammerater, skulle lære, opleve og erfare at det var vigtigt at holde et kritisk øje åbent. Vi skulle ikke tage alting for gode varer. Med andre ord skulle vi være kritiske overfor mangt og meget.

Det er derfor nok med baggrund i egen skoletid, at jeg derfor, som nyudklækket folkeskolelærer anno 2012 har et kritisk øje åbent og rettet mod det reformudspil folkeskolen står overfor for tiden.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

"Verdens bedste folkeskole", "Eksperter i undervisning", "Plads til alle, såvel fagligt som socialt" er et par prisværdige mantraer jeg igennem min studietid på seminariet er blevet præsenteret for. Prisværdige fordi det selvsagt er smukke og uendeligt vigtige mantraer for at kunne opnå en folkeskole der skaber hele individer; såvel fagligt, som samfundet (læs: politikerne, erhvervslivet m.m.) efterspørger så højt at børnene sjældent får en fod til jorden, og også socialt, som faggrupperne og forældrene især efterspørger.

Men prioriteterne er forskellige; og varierer!  Måske for meget? For hvad sker der med stabiliteten, som både fru Helle Thorning, Hr. Ziegler, min bankrådgiver, min læge, min gamle skolelærer Anna-Lis, forældrene, fodboldspilleren, ja - alle, egentlig kan se er så vigtig for børnene? Svaret er simpelt og lige for. Hvis jeg konstant drejer mit rat mod skiftevis venstre og højre vil kursen min bil kører også svinge fra højre til venstre. Med andre ord forsvinder stabiliteten og vejen jeg skal for at nå mit mål bliver selvsagt også længere.

En gammel lektor jeg havde sagde så rigtigt at det er med livet, som med tyngdekraften. Vi kan ikke se den, men den påvirker os alligevel. Sådan er det også med livet og dets facetter. Når vi rokerer rundt med folkeskolen konstant påvirker vi også eleverne, lærerne, pædagogerne, forældrene og i sidste ende samfundet - meget endda. Og med fare for at lyde gammeldags (er det egentlig så slemt?) så er modernitet og udvikling ikke altid til det bedre. Min gamle morfar af en vendelbo var landmand, og fik sit landbrug til at køre ud fra præmissen: "If it ain't broke, don't fix it!". Han sagde det dog ikke på engelsk, men præmissen er den samme: "Hvorfor lave om på noget der fungerer?!".

Nej, Folkeskolen fungerer måske ikke lige godt i alle hjørner - dette postulat anerkender jeg, og de fleste andre lærere også. En skole er sjældent ens. En skole er god til et og mindre god til noget andet, og vice versa.

Men lad mig (læs: lad os) være kritiske, som jeg blev lært til i egen folkeskoletid, og se på faktorerne bag dette. En folkeskole der reformeres, dvs. skrues og drejes på konstant, får vel aldrig rigtig et fodfæste - et fundament at arbejde ud fra?

Det er basalt for alle, at et hus, hvis støbefundament ikke lægger fast, vil styrte i grunden eller vakle.

Det er derfor for mig i hvert fald, endnu mere fantastisk, at mange skoler i Danmark faktisk magter og formår at løfte den opgave det er, at skabe udvikling, fagligt og socialt, for hver enkelt elev!

Hvordan er dette så muligt? Til dette spørgsmål foreligger også et simpelt svar.

Engagerede lærere. At være lærer er ikke et job, nær så meget som det er en livsstil.  

Du kan ikke forsimple en livsstil. Du kan ikke leve et lærerliv på et firkantet fundament med fast arbejdstid.

Jeg skriver dette til forældrene i os alle. Lad os sige at Jens kommer, grådkvalt og trist, 5. min før timen starter, eller 5. min før kl. 16 (læs: lukketid). Vil forælderen i dig så helst at læreren tager sig af Jens fuldt ud, altså ordentligt, eller i kun de 5. min denne får løn for?

"Argh, Kristoffer!" ville nogle måske sige. Er det ikke sat på spidsen alligevel?! "Nej, det tror jeg faktisk ikke!" vil jeg så stedfast sige.

Eksemplet ovenfor illustrerer nemlig med væsentlighed forskellen på et rundt lærerjob og et firkantet lærerjob. Lærerlivet er en livsstil man vælger til, og ikke et job man kan gå fra og til, som arbejdstiden ellers nok så fint kan foreslå og lægge for dagen.

Lad os alle vække vores kritiske øje og have blik for helheden.

Hvilke mennesker, hvilke børn, hvilke individer får vi, som samfund, ud af en skole, hvor børnene skal være sammen med en firkantet lærer, og være på en hel dag?

Jeg tør næsten ikke tænke på konsekvenserne af dette og håber inderligt at de aldrig må blive realiteter.

En regering der ser på sine børn, i bogstaveligste forstand, som små BNP-tal, der kan skabe vækst, og ikke har blik for menneskelivets mange andre og, tillad mig at sige, vigtigere facetter har glemt hvad det vil sige at være barn og menneske. At opleve, mærke og prøve på at forstå livets underfundigheder.

"Glade børn leger bedst" sagde man i min barndom.

I dag siger jeg til jer, at:

"Glade børn leger, lærer og udvikler sig bedst!"

Lad os nu ikke glemme menneskelivet og barndommen. Lad os nu have blik for dem der virkelig rammes af reformen. Børnene. Dem som ikke kan få lov til at forsvare og tale deres egen sag.

Vi skylder børnene at skabe de bedste betingelser for dem i deres tidlige liv.

Med håbet om et par kritiske øjne og øre,

Kristoffer Sørensen, Marts, 2013.

Powered by Labrador CMS