Debat

Der er noget, der er rav-ruskende galt

Tre timer efter at DRnyhederne afdækker rænkespillet omkring lærernes overenstkomstforhandlinger, kommer KL i medierne med deres "linier i 7.klasse". Politikere kommenterer ikke på DRnyhedernes afsløringer, men kaster sig over KLs udspil istedet. Fanme hurtigt fundet på, hvis det ikke allerede lå klar i skuffen.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Politikere elsker rampelys og elsker at være i centrum. Når en historie er kommet i nyhederne står et palet af politikere frem og scorer nemme point med en holdning/mening om sagen, som medierne netop har afdækket. Men ikke denne gang. Ud over et forkølet host fra EL og DF, har ledende politikere fra hele folketingssalen holdt sig fra rullende tvkameraer,  mikrofoner og andet. De har intet ønske om at udtale sig omkring overenstkomstforhandlingerne og de svinestreger, som er blevet afdækket.

Pludseligt trækker KL en kanin op af hatten "vi synes at elever fra 7.klase skal vælge en linie". Og nu står munden ikke stille og partierne kommer med bud og vurderinger. Og søreme ikke om undervisningsminister  Christine Antorini ser positivt på KL’s forslag, som »ligger fint i tråd med mit eget«...

Ud af det blå kommer KL med en idé, som på intet tidspunkt har været oppe at vende og Antorini melder sig straks på banen "det er noget, jeg selv kunne have fundet på" Jamen dog... Tre timer efter at det er afsløret hvordan regeringen og KL har samarbejdet omkring planer for at nakke lærerne.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Hvorfor får man indtrykket af at Antorini og KL er perlevenner omkring linie-forslaget? Er det en nødplan, som har ligget klar? Planlagt af KL og regeringen, når helvedet brød løs omkring de "hemmelige møder"?

De kunne godt have sparet sig. Hvorfor reagerer politikerne ikke på de svinestreger som regering og KL byder lærerne? Fordi den blå side af salen gerne ser "den danske model" død og begravet. Den røde side, som burde være vogterne over "den danske model", de fører kniven.

"Men han grinte bare og sagde: dig, du kan sgu gå lang pokker i vold" så det gør vi, nu lille du

Fagforeninger, hvil i fred

Og så er det skid slået...

Powered by Labrador CMS