Debat

REGERINGENS SPIN OG FORDREJNING OMKRING INKLUSIONSLOVEN.

Den "røde" regering hævder, at inklusionsloven og tilbageførslen af 50.000 elever fra specialskoler til folkeskolen ikke er nogen spareøvelse: Der er samme ressourcer som hidtil til børn med læringshandicaps. Men regeringen har en forståelse med kommunerne om, at der skal visiteres langt færre elever til specialskoler og i folkeskolen ER der simpelthen ringere tilbud til de allersvageste elever.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

1. I udsendelsen "Danmark Direkte" på P4 lørdag d. 16. marts 2013 interviewes undervisningsordfører for S, Troels Ravn og uafhængig økonom, Henrik Herløv Lund om, hvad inklusionsloven betyder. Troels Ravn hævder at kunne "lodret tlbagevise at der er tale om en spareøvelse - tværtimod der er de samme ressourcer og tilbud til svage elever". Loven er tværtimod en positiv bestræbelse på at også svage børn skal få del i folkeskolens fællesskab

2. Men dette udsagn fra Troels Ravn er lodret forkert og et eksempel på regeringens spin omkring inklusionsloven, hvor man forsøger at fremstille forringelser som noget positivt: Som et udtryk for større rummelighed.

Sandheden er, at regeringen direkte gennem aftaler med KL og gennem de økonomiske rammer for kommunerne tværtimod presser for at gennemtvinge massive besparelser igennem på 1½ til 2½ mia. kr årligt frem til 2015.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

3. For det første betyder inklusionloven at 50.000 elever med op til 9 timers ugentligt støttebehov ikke længere har ret til specialundervisning overhovedet, men må nøjes med, hvad de enkelte kommuner og skoler måtte finde det for godt at tilbyde dem. Alene det betyder en besparelse på ½ til 1 mia. kr.

For det andet har regeringen direkte en aftale eller "forståelse" med KL om at visiteringen til de særlige specialskoler og specialklasser herudover skal reduceres med 20 % frem til 2015, hvorved der i sig selv skal spares yderligere 1½ mia. kr.

For begge grupper er det en åbenbar forringelse fordi tilbuddene til disse elever er langt ringere i folkeskolen, der kun kan give dem supplerende undervisning og anden faglig og personlig støtte.

4. Den måde regeringen gennemfører forringelserne på handler imidlertid om, at ansvaret tørres af på kommunerne. De presses voldsomt gennem stramme økonomiske rammer, der i sig selv betyder store besparelser.

Men herudover presses de yderligere gennem regeringens økonomiske sanktioner, der i de senere år har betydet at kommunerne årligt har sparet 8-10 mia. MERE end regeringens rammer kræver. Hvorved der i løbet af 3 år er blevet 30.000 stillinger færre i kommunerne, heraf 6.000 færre i folkeskolen.

Regeringen og Troels Ravn kan således stå frem og vaske hænder og hævde, at der formelt set ikke er færre ressourcer lige specifikt til specialundervisning. Realiteten er imidlertid, at kommunerne er presset så hårdt økonomisk, at de naturligvis søger besparelser overalt og at det også går hårdt ud over specialundervisningen og hermed over de allersvageste ellever i folkeskolen.

LØGN OG SPIN FRA DEN "RØDE" REGERING OMKRING INKLUSION - DET ER EN KÆMPEFORRINGELSE FOR DE ALLERSVAGESTE.

Udsendelsen "Danmark Direkte" på P4 kan genhøres på nedenstående link:

http://www.dr.dk/radio/player/?id%2F109639

Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm.Ikke partitilknyttetKendt fra den tidligere "Alternative Velfærdskommission"

HENVISNING:Jeg udgiver to nyhedsbreve KRITISKE ANALYSER" (om velfærd, økonomi og neoliberalisme) og "KRITISKE DISKUSSIONER" (om regering, politik og ikke borgerligt alternativ).Vederlagsfrit abonnement kan tegnes ved at maile til herloevlund@mail.dkAlle rapporter og artikler kan downloades på henrikherloevlund.dk under "Artikler og rapporter"

Rapporten "Specialundervisning tilbage i folkeskolen: Inklusions - eller spareøvelse" kan downloades på www.henrikherloevlund.dk/Artikler/Specialundervisningtilbageifolkeskolen.pdf

Powered by Labrador CMS