Portfolio er efterhånden blevet en populær evalueringsmetode i folkeskolen. Brugt i forhold til eleverne er den værdifuld, fordi den inddrager eleverne aktivt, og fordi den tager udgangspunkt i elevernes succeser og i sig selv motiverer.

Ulla Sjørup videregiver i sin bog sine erfaringer med portfolio på teamniveau. Teamet udarbejder en arbejdsportfolio, der fungerer som arkiv for den fælles viden om undervisningen og den enkelte elevs læring. Den danner grundlag for teamets præsentationsportfolio og bliver brugt som udgangspunkt for teamets udviklingssamtale med skoleledelsen, idet teamet enes om, hvilke succesfulde arbejder der skal sættes i præsentationsportfolioen.

Herefter fremlægger forfatteren sin vision om, hvorledes portfoliomodellen kan anvendes op igennem hele det kommunale skolesystem afsluttende med kommunens kvalitetsrapport. Her taber hun jordforbindelsen og afslører en naiv forestilling om, hvordan kommunikationen foregår i en moderne storkommunal struktur. Alene tidsforbruget undervejs virker skræmmende i en hverdag, som fra bund til top i skolesystemet i forvejen er hårdt belastet af alle mulige former for yderligere dokumentation.

Bogens styrke er dens klare systematik, så længe det drejer sig om evaluering på elev- og teamniveau. Generelt savnes dog en diskussion af det problematiske i, at man i teamet evaluerer sig selv uden medvirken af en udenforstående instans. Hvis man virkelig for alvor skulle videreføre portfoliometoden fra elevniveauet til voksenniveauet, burde skoleledelsen inddrages allerede dér, hvor teamet udvælger de succesfulde arbejder.