Debat

Vi fik et æg

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Nogle påskeæg bliver solgt på den farvestrålende cellofan. Andre på indholdet.

Den nye arbejdstidsaftale lanceres som et kulørt og knitrende nationalt skoleudviklingsprojekt. Men bag papskallen gemmer sig nogle få garantital til fortrolig tid, udvikling/samarbejde og klasselærere. Resten af arbejdstidens fordeling på undervisning og andre opgaver skal aftales decentralt.

Foreningens ledelse udtrykker tillid til lokalkredsenes forhandlingsevner og kommunernes pædagogiske ambitionsniveau. Når man har regnet på aftalen, må man som lokal forhandler blive helt benovet over så stor en tillidserklæring!

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Jeg har gennemregnet nogle typiske lærere. Taget deres nuværende, samlede arbejde for et år og vejet det opgave for opgave på den nye vægt. Afsat 125 timer til 'udviklings- og samarbejdstid'. Det overstiger pænt, hvad der bliver brugt nu, så der er plads til at lægge nye opgaver ind.

Alligevel er der en rest på 100-200 timer per lærer til yderligere opgaver for lærere med over 20 lektioner.

Der er lavvande i kommunekasserne, og elevtallet er på vej mod højvande. Det skal være en meget skoleudviklingsorienteret kommune, der bliver enig med en meget dygtig kreds om at bruge et frigjort timetal i den vægtklasse udelukkende til (fælles) forberedelsestid.

Når nu der er potentiale til ekstra lektioner, som endda er faldet fra kurs 60 til kurs 30, til flere deletimer, til andre opgaver, til færre stillinger.

Flere lektioner og flere andre opgaver giver slidte og stressede lærere. Det er der ikke meget 'skoleudvikling' i.

Og 'national'?-ordet giver ikke længere mening i denne sammenhæng. Der er mulighed for lokale forskelligheder i så stort et omfang, at centrale forhandlinger fremover mister deres betydning.

Kommunernes Landsforening fik indfriet sine løfter til finansminister Mogens Lykketoft, decentraliseret aftaleret, en svækket fagforening, mere tilstedeværelse, mere undervisning per lærer og færre nye stillinger. Kommunernes Landsforening fik gevinsten hjem med tenniscifre. Vi fik et æg.

Niels Kjeldsen

Ballerup

Svar

Aftalen er ikke et kulørt nationalt skoleudviklingsprojekt, det er en arbejdstidsaftale for lærere! Men det er meget svært at kommentere dine beregninger, da jeg jo ikke kan vide, hvilke forudsætninger du bygger regnskabet på.

Min forudsætning er, at kommunerne fremover skal have løst de samme opgaver i folkeskolen, som de får løst i dag. Med aftalen er der sikret tid til individuel forberedelse, samarbejde, klasselærerfunktionen og udvikling. Og aftalen sikrer lærerne et professionelt råderum.

Jeg har ikke lagt skjul på, at der var ting i den nye aftale, jeg gerne havde set bedre, for eksempel flere centralt afsatte timer til individuel forberedelse. Men det var altså ikke muligt at nå til enighed med arbejdsgiverne på dette punkt.

Alligevel er jeg overbevist om, at den centralt aftalte tid og de lokale muligheder vil garantere, at alle får den nødvendige tid til såvel individuel som fælles forberedelse.

Anni Herfort Andersen

formand for DLF

Powered by Labrador CMS