Lærer Annette Rasmussen peger på dagens nye ord på tavlen, og børnene staver højt i kor. Alle metoder tages i brug, for hun vil ikke »tabe de her børn«, som hun siger med eftertryk

»Jeg har aldrig kunnet lide det ord – specialundervisning!«

Børn er børn. Og børn skal have undervisning, ikke specialundervisning, siger lærer Annette Rasmussen

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Annette Rasmussen har været lærer på Vintersbølle Skole i 31 år.

I mange år var hun klasselærer og underviste i dansk og matematik. Men da hun for nogle år siden vendte tilbage til skolen efter en sygdomsperiode, foreslog skoleinspektøren, at hun skulle overtage specialundervisningen. Det lød kedeligt, syntes Annette Rasmussen, både for læreren og for barnet. Og hvordan skulle børnene lære at koncentrere sig og arbejde selvstændigt ved at sidde dér alene med en lærer, tænkte hun.

Synd at pille børnene ud enkeltvis

»I alle mine år som klasselærer har jeg gjort alt, hvad jeg kunne for at undgå, at mine børn skulle have specialundervisning«, siger hun.

»Det er synd for de større børn at blive pillet ud af klassen. Jeg har aldrig kunnet lide det ord - specialundervisning! Børn er børn. Og børn skal have undervisning, ikke specialundervisning«, siger Annette Rasmussen.

Derfor kom hun med det forslag at samle en lille gruppe af svage læsere allerede i 1. klasse og give dem ekstra opmærksomhed en time om dagen, samtidig med at deres kammerater modtog den samme undervisning i klassen. Siden har Annette Rasmussen udviklet sin helt egen metode. »Jeg tog udgangspunkt i mine egne erfaringer, og alt hvad jeg kunne finde af metoder og gode ideer fra andre skoler. Så beholdt jeg det, der virkede, og skrottede resten«.

Skepsis i starten

Til at begynde med var kollegerne lidt skeptiske. De syntes, hendes undervisning var lidt gammeldags og struktureret. Men det har ændret sig nu. Det virker jo, kan de se. Efter fem år kan lærerne på mellemtrinnet konstatere, at de børn, der har haft tidlig læsning, har lettere ved at deltage i emne- og projektarbejdet. De har fået arbejdsredskaberne med sig fra begyndelsen. Der er mindre uro. »Det er en naturlov«, fastslår Annette Rasmussen, »at børns adfærd bliver bedre, når de opdager, at de kan noget«.

Dokumenterede resultater

»Man forlanger nu med 'den rummelige skole', at klasselæreren skal kunne undervise alle børnene samlet og få alle med. Det kan bare ikke lade sig gøre«, mener Annette Rasmussen.

»Børn har mange forskellige vanskeligheder, vi har jo også børn med Damp og ADHD, der skal have deres særlige opmærksomhed. Og jeg vil bare ikke tabe de her børn«, siger hun med eftertryk.

»Så jeg er nødt til at gøre det godt! Det skal kunne dokumenteres, at det virker«, siger hun.

Behovet for specialundervisning på grund af læsevanskeligheder er gået ned på Vintersbølle Skole. Annette Rasmussen er glad for resultaterne. Først og fremmest fordi børnene er glade.

Geske Lilsig

»Min søn synes, han var heldig at komme med i den lille læsegruppe, for det er så hyggeligt. Og de er jo nogle stykker, så han føler sig overhovedet ikke anderledes. Der er et fint samarbejde med os forældre. Vi skriver sammen med Annette hver dag. Så kan man følge med i, hvad der sker« Mor til dreng i læsegruppen