Debat

Erfaring er en billet til et tog der er kørt

Forberedelsesdebatten når nye højder og lærerne skal åbenbart ikke videreuddannes, men køre undervisningen hjem på erfaringen

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vore arbejdsgivere glimrer igen ved ikke at ville tage deres ledelsesansvar alvorligt, når de igen fremturer med at bl.a. gymnastiklærere ikke skal bruge så megen forberedelsestid som en dansklærer.

Det må stå lysende klart for enhver, at når gymnastiklæreren ikke får tid til at imødekomme 28 elevers behov for kompetent motion, så bliver undervisningens kvalitet reduceret.

Det danske samfund udvikler sig ikke, derfor er der ingen grund til at udvikle folkeskolen, kan man næsten høre arbejdsgiveren sige.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Det folkeskolen i stedet har brug for, er en ansvarlig arbejdsgiver, der påtager sig ansvaret for at efteruddanne og opkvalificere lærerne, så de kan møde den nye tids nye udfordringer.

Det er ikke lærernes ansvar, at kommunerne hver år lukker en stor del af eleverne ud af folkeskolen, som funktionelle analfabeter.

Det er ikke lærernes ansvar, at undervisningdifferentiering ikke er ensartet implementeret over hele landet.

Det er ikke lærernes ansvar at inklusionsbølgen har medført en forringet undervisning for rigtigt mange elever. (Og ekskluderet en stor del til privatskoler, fordi forældre har indset, at der ikke er ressourcer nok til rådighed til løsning af inklusionsopgaven)

Det er og bliver vores arbejdsgivers ansvar, at give os den fornødne opgaveviden.

Når vi står med en opgave, der overstiger vore kompetencer - og det gælder både i forhold til undervisningsdifferentiering og inklusion - så medfører det omgående et fald i vores engagement. Vores selvtillid falder, fordi vi hele tiden bliver konfronteret med vore manglende kompetencer til at løfte opgaven - derpå mister vi langsomt motivationen. Herefter begynder sygdom at trænge sig ind på os. Derefter begynder forældrene at undre sig -

Arbejdsgiverne må se at komme ind i kampen og se i øjnene, at det er og bliver deres ansvar, at folkeskolen langsomt men sikkert forringes.

Den erfaring lærerne har kan ikke memingsfyldt anvendes i et verdenssamfund, der i den grad buldrer derudaf. Politikere på alle planer sidder heller ikke inde på deres kontor, men deltager konstant i udviklingskurser, konferencer og andre udviklende aktiviterer for at kunne følge med i udviklingen.

Så KL tag nu jeres ansvar alvorligt

Powered by Labrador CMS