Debat Kronik OK13
0   547

Umulig opgave at administrere hver enkelt lærers arbejdstid

Med folkeskolereform og overenskomstforhandlinger in mente opridser en lærer og en skoleleder erfaringer fra Ballerup Kommune, hvordan det gik galt, da forhandlingerne endte med, at A05 måtte videreføres efter tilbagefaldsreglen.

I Ballerup har vi to gange inden for de sidste fem år erfaret, hvilke konsekvenser det kan have, hvis samarbejdet mellem kommunen og lærerne ikke fungerer. Begge gange var konsekvensen af de kuldsejlede forhandlinger, at A05 blev gældende via tilbagefaldsreglen. Alle de lokale aftaler, der var indgået i forbindelse med denne arbejdstidsaftale, var ikke længere gældende, og lærernes tid skulle nu administreres ud fra A05 i sin rene form, hvilket i øvrigt aldrig havde været tanken med denne aftale.

Situationen, der opstod, kan sammenlignes med, at skolerne nu skulle arbejde ud fra et ikke-færdigudbygget skelet.

Artiklen fortsætter under banneret

Lærerne reagerede ved at »arbejde efter reglerne« for at lægge maksimalt pres på ledelsen og forvaltningen. For under disse vilkår uden lokal aftale var det nemlig ledelsens lod at planlægge den enkelte lærers arbejde ned til mindste detalje via tremåneders minutiøse mødeplaner.

At administrere hver lærers tid, med alle de forskelligartede opgaver og situationer der måtte opstå, ned til mindste detalje, var en kæmpe arbejdsopgave, og begge gange viste det sig også at være en umulig opgave.

Efterfølgende fandt parterne hinanden og aftalte ordentlige arbejdsvilkår, men konsekvenserne for al skoleudvikling, samarbejde og elevernes undervisning var store. En sådan situation ønsker vi for alt i verden ikke skal opstå igen.

Heldigvis står vi nu i en helt anden situation, hvor der er et velfungerende samarbejde mellem forhandlingsparterne i kommunen - Ballerup Lærerforening og forvaltningen. Et samarbejde, der bygger på tillid og gensidig respekt.

Som en udløber af dette velfungerende samarbejde indgik parterne i dette skoleår en ny arbejdstidsaftale (A08), der jo lægger op til, at lærerne på den enkelte skole skal organisere sig i årgangsteam, så fagligheden kommer bedst muligt i spil.

Det er en proces på linje med skoleudviklingen, hvor erfaringerne bliver gjort, mens vi afprøver det nye. Allerede nu er der mange positive eksempler på spændende faglige undervisningsforløb på tværs af klassetrinene på vores skole.

Samarbejde er afgørende

I medierne raser debatten i øjeblikket omkring både regeringens folkeskolereform og overenskomstforhandlingerne for lærernes arbejdstid.

Et af hovedkravene er, at heldagsskolen skal indføres over hele landet. Det betyder kort sagt, at eleverne skal have en forlænget skoledag. Der vil være en ekstra lektion i matematik og dansk samt et aktivitetsbånd af to lektioners varighed hver dag.

Det er en meget radikal ændring i forhold til den skole, vi kender i dag, og der findes intet forskningsmæssigt belæg for, at flere timer alene giver øget læring for den enkelte elev. Af samme grund må tanken om heldagsskolen betegnes som et politisk projekt på linje med betalingsringen.

Til gengæld kan man via forskning dokumentere, at der er en sammenhæng mellem den pædagogiske metode og elevernes læring, hvilket der er fokus på i Ballerup Kommune.

Ballerup Kommune har ligesom alle andre kommuner haft store kommunale sparemål, som har krævet, at skolerne aktivt gik ind i en forandringsproces. Denne forandringsproces arbejdes der med under »Skole med vilje«, som er det kommunale indsatsområde, der har meget tilfælles med tankerne bag »Ny Nordisk Skole«.

På Østerhøjskolen, hvor vi er ansat, og på alle andre folkeskoler i Ballerup arbejdes der i disse år med skoleudvikling med tre overordnede mål for øje:

1. Alle børn lærer optimalt

2. Alle børn indgår i fællesskaber

3. Skolen mestrer fornyelse.

Hvordan den enkelte skole løser denne udfordring, er meget forskelligt, men det er åbenlyst, at man i skoleudviklingen skeler

til, hvad videnskaben siger om undervis-

ning.

Netop nu er vi i den afprøvende fase, hvor projekter bliver prøvet af. Af samme grund har kommunen sideløbende nedsat en styregruppe, der blandt andet via evidens og forskning har til opgave at vurdere, om det enkelte skoleprojekt oppebærer kvalitet nok til, at det kan blive et varigt projekt.

Et eksempel fra vores skole er, at vi fra

næste år arbejder med »iværksætteri« på 8. klassetrin. Her skal eleverne udfordres i at skabe merværdi for andre gennem tværfaglige, innovative læreprocesser, hvor det omgivende samfund i høj grad bliver medinddraget. Tankerne bag dette projekt er skabt i et frugtbart samarbejde mellem lærere og ledelsen.

Lærerne skal være med

Dette projekt og mange andre projekter i Ballerup Kommune er skabt med en høj grad af ejerskab på den enkelte skole. Det siger sig selv, at det er nødvendigt at have lærerne med, når skoleforandringer og fornyelse er på dagsordenen.

Østerhøjskolens erfaringer gennem årene har vist os, at vi på trods af udefrakommende besparelser og forandringer er i stand til at løfte undervisningsopgaven og forny os selv som institution. Den vigtigste grund til, at vi lykkes med dette, er, at vi har en dygtig og kompetent medarbejdergruppe, der har fokus på undervisningen som kerneopgaven.

Her på Østerhøjskolen ønsker vi at bevare denne positive pædagogiske udviklingsproces, og vi håber ikke, at den bliver bremset af en ureflekteret og ukonstruktiv dialog i de centrale forhandlinger. Vi har meget nære erfaringer med, hvilket værditab i kerneopgaven en sådan dialog i forhandlingerne kan medføre. Af samme grund opfordrer vi til, at alle gode kræfter samles om en konstruktiv debat, hvor viden, faglighed og valide argumenter er i højsædet.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ