Debat

Tillidsbrud

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det fremstår nu som en kendsgerning, at lærerne vil blive pålagt flere undervisningstimer, i snit cirka 60 timer på årsplan. På landsplan (cirka 55.000 lærere) modsvarer dette en besparelse i Kommunernes Landsforenings (KL) favør på 1/2 og 3/4 milliard kroner. For den enkelte lærer 10.000-12.000 kroner på årsplan. Men lærerne får skam noget tilbage, start/unge-løntrin stiger cirka 8.000 kroner, de sidste løntrin cirka 1/4 heraf.

Man kan alt efter smag vælge at kalde denne selvfinansierede aftale bondefangeri, foræring til KL eller rent tyveri med læreren som logrende hund af racen underdog, der får halen skåret af. Cirka halvdelen tildeles som hundekiks/holdkæftfoder, og halvdelen foræres til KL ('hammergod aftale', Anni Herfort).

1) Ung model, 2) Fremtidssikret og 3) mere defineret undervisning er den friske og beroligende markedsføring af aftalen.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

1) Især de unge med børn vil blive ramt af tilstedeværelseskravet cirka 32 timer på skolen med mindre mulighed for fleksibel forberedelse og børnepasning i hjemmet, og alle vil få reduceret mulighed for at 'lade op' i forlængelse af katedertimer.

2) Betroet tid, nu 400 timer - løsrevet fra undervisning - er ren fremtidssikring og besparelsesobjekt til kommunale nedskæringer fremover.

3) Opgaver, der vil blive defineret som undervisning, er i takt med forberedelsesfaktorens reduktion uinteressant, når undervisning bliver til klubpædagogvirksomhed.

Et resultat, der er en katastrofe og hån over for folkeskolens lærere i forhold til det arbejdspres og det ansvar, man fra alle sider pålægger dem, ligesom hovedstyrelsens (flertal på 18) anbefaling og aftaleindgåelse er et uhørt tillidsbrud i forhold til kongresbeslutningen vedrørende forberedelsesfaktor.

Klavs Thygesen

Brøndby

Svar

Jeg er dybt uenig med dig i dine påstande. Hvis du læser gennemgangen af aftalen i urafstemningsnummeret af Folkeskolen, vil du kunne se hvorfor.

Anni Herfort Andersen

formand for DLF

Powered by Labrador CMS