Debat

Personlig eller fælles professionel autonomi

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er blandt andet dette, det udsendte aftaleresultat med en ny arbejdstidsaftale tager stilling til.

Fællesskabet - teamsamarbejdet - fremmes, og beslutningerne skal træffes, der hvor arbejdet udføres. Det er de væsentligste hensigter med denne arbejdstidsaftale.

Folkeskoleloven siger det, undersøgelser om lærernes psykiske arbejdsmiljø siger det, lærerne siger det, forældrene siger det, og børnene siger det: Det er en fordel, når lærerne arbejder sammen om undervisningen.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Jeg tillader mig at konstatere, at der ikke er noget alternativ til et væsentligt tættere samarbejde i den danske folkeskole.

Aftalen fremmer dette samarbejde og styrker dermed lærernes fælles professionelle autonomi.

Samarbejde er til dels afgivelse af personlig suverænitet, men alle undersøgelser og erfaringer siger, at samarbejdet fremmer kvaliteten i arbejdet og arbejdsglæden i væsentlig grad.

Det er en udvikling, som arbejdstidsaftaleudkastet fremmer, og det er en udvikling, som jeg gerne vil fremme.

Samarbejde kræver fælles beslutninger, samarbejde kræver fælles prioriteringer, og samarbejde kræver fælles planlægning. Alt sammen aktiviteter, som nødvendigvis må foregå lokalt, tæt på den enkelte, hvis relevansen skal være åbenlys, og udbyttet skal være stort.

Jeg opfatter væsentlige dele af kritikken imod denne aftale som værende kritik af den udvikling, som jeg har skitseret ovenfor.

Hvis man ønsker bevarelse af 'enelæreren' frem for alt, skal man ikke stemme for denne aftale.

Jeg ønsker samarbejdet fremmet. Derfor stemmer jeg for denne aftale.

Anders Balle

medlem af DLF's hovedstyrelse