Blog
0   754

Der er fortsat behov for mere fokus på maddannelse!

Abonner på nyt om Ernæringskommentaren i dit personlige nyhedsbrev.


Onsdag den 16. januar 2013 blev endnu en stor undersøgelse om skolebørn offentliggjort. En undersøgelse, som stiller spørgsmål ved, om skolebørn bruger tiden hensigtsmæssigt. ”Bagmændene” til undersøgelsen er forskerne Jane Greve og Jens Bonke fra Rockwoolfondens forskningsenhed. ”Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt? – Om søvn, spisning, motion, samvær og trivsel” er titlen på undersøgelsen, som både har undersøgt søvn, spisning, motion, samvær og trivsel.

Undersøgelsen konstaterer, at der bruges meget lidt tid til at spise frokost i skolen, - en frokost, som ofte er en medbragt madpakke.

Artiklen fortsætter under banneret

Kigger man lidt på skolens hverdag, er denne konklusion måske meget indlysende. Som det ofte er lige nu på en række skoler, har eleverne (især de yngre) travlt med at spise deres mad, så de kan komme ud i skolegården. Alt for ofte er deres iver så stor for at komme ud til aktiviteter i frikvartererne, at de ikke når at spise hele deres madpakke, som ofte kan risikere at ende i skraldespanden. Faktisk vil der kunne ske en væsentlig ændring på dette område, hvis man som skole først lod eleverne holde frikvarter med fysisk udfoldelse, - og efter frikvarteret lod eleverne spise deres mad. Det ville også give en endnu mere naturlig sult.

Det er i undersøgelsen også tankevækkende, at kun hver 3. elev angiver at spise frokost på en skoledag. Manglende indtag af energi af de rigtige slags får selvfølgelig læringsmæssige konsekvenser i timerne efter frokost.

19% af pigerne og 15% af drengene angiver, at de kun spiser et måltid om dagen!...... Dermed kan diskussionen om obligatoriske måltider i løbet af skoledagen atter blusse op. Måske bør man generelt, som det sker nogle steder, overveje at give differentierede tilbud om bespisning på daginstitutioner og i skoler.

Undersøgelsen har også kigget på skoleelevers spisemønstre, og rent faktisk begynder spisemønstret herhjemme at ligne det mønster man har set i USA i en årrække. Eleverne angiver i undersøgelsen, at de stort set spiser hele døgnet rundt. Der er dog fortsat ”en topning” omkring hovedmåltiderne. Dette begyndende mønster bør brydes ved at der både i daginstitutioner og skoler fremadrettet fokuseres endnu mere på maddannelse for at undgå, at vi lander i det undersøgelsen kalder ”mindless eating” (eksperimenter har vist, at spisning som biaktivitet – “mindless eating” – indebærer mindre kontrol over spiseindhold og -omfang og indtagelse af et større kalorieindhold end ved spisning som hovedaktivitet (Shiv & Fedorikhin, 1999)).

Flere daginstitutioner og skoler gør allerede et godt stykke arbejde omkring maddannelse, - men endnu flere bør følge efter. Det vil være oplagt, at sætte fokus på dette område i forbindelse med den kommende skolereform, hvor der også kommer mere fokus på fysisk aktivitet.

Da spisning af morgenmad har vist sig at hænge sammen med, hvordan børn klarer sig i skolen (Politt, 1995), har undersøgelsen fra Rockwoolfondens forskningsenhed også set på andelen af skolebørn, der ikke spiser morgenmad, og hvilke faktorer, der kan bidrage til at forklare, hvorfor skolebørn ikke indtager dette måltid på en skoledag.

Undersøgelsen konkluderer, at alderen har betydning for, om skolebørn får morgenmad. Der er således 5 pct. flere børn i alderen 12-14 år og 18 pct. flere i alderen 15-17 år, som ikke får morgenmad på en skoledag, sammenlignet med 7-9-årige børn, hvoraf 6 pct. ikke får morgenmad på en skoledag!

Undersøgelsen finder endvidere, at 9 pct. flere skolebørn af enlige forældre – 7 pct., hvis vi kontrollerer for de øvrige forhold – ikke får morgenmad i forhold til skolebørn i familier med begge forældre. Næsten hvert femte barn i førstnævnte familier havde således ikke fået morgenmad på den dag, der blev refereret til, mod hvert tiende i parfamilier.

Hvordan kommer vi videre?

Generelt er der fortsat ”the missing link”, - mangel på en sammenhæng mellem grundforskning, som jeg vil kalde denne undersøgelses resultater, - og så aktionsforskning i, hvad og hvordan man så skal/bør gøre i praksis, så tingene bliver forandret til noget forhåbentligt bedre. Der er desværre ikke – eller meget sjældent -en direkte ”transfer” fra forskning ala resultaterne  – også fra denne undersøgelse og til praksis, - og slet ikke for den gruppe, som har de største behov for forandringer!

Folkeskolens faghæfte 11 og 21 (hjemkundskab og sundhed-, seksual - og familiekundskab) angiver faktisk masser af muligheder for at arbejde med de udfordringer i skolen, der er beskrevet i undersøgelsen. Netop disse faghæfter (som er Børne- og Undervisningsministeriets obligatoriske mål for skolens arbejde) giver mulighed for at arbejde med både livsstil såvel som levevilkår. Netop levevilkårs dimensionen er her væsentlig, - og er et område, som mangler større bevågenhed i daginstitutioners og skolers arbejde. Alt for ofte fokuseres der udelukkende på livsstilsfaktorer, hvilket også er langt det letteste! Sæt faghæfterne synligt på skoleskemaet i den nye skolereform!

I relation til daginstitutionerne vil det være naturligt at koble maddannelse m.v. til de pædagogiske læreplaner.

Endelig bør der i kommunernes fremtidige arbejde være endnu større fokus på strukturer i det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde på børne- og ungeområdet. Der bør fokuseres på større sammenhænge helt fra vuggestue/dagplejen, via daginstitution, skole og op på ungdomsuddannelserne. Vaner grundlægges meget tidligt!


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ

Ernæring og sundhedsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for madkundskab, sundhed og ernæring. I samarbejde med Foreningen for madkundskab.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
4.272 andre er allerede tilmeldt