DLF kunne måske også prøve at forhindre offentliggørelse af de ikke så få mildt sagt ikke særligt flatterende beskrivelser - heraf en del i Folkeskolen - af lærerjobbets fortrædeligheder alene for derved lettere at overdøve realiteternes verden med lokkende sirenesang som den af Anders Bondo Christensen foredragede i »DLF mener« i nummer 8: »Det er et fantastisk job at være lærer«, der groft sagt går ud på med lanceringen af nogle opskruede positive forventninger til lærerjobbet at lokke intetanende og tøvende unge mennesker ind i folden. For at dække over, at dette fantastiske, superformidable job med de for vort vidensamfund så gavnligt nedskruede fag-faglige krav faktisk aldrig vil komme til at tilfredsstille unge veluddannede belæstheder som undervisere, indfører Anders Bondo begrebet »den brede faglighed«, der kort fortalt er betegnelsen for en overfladisk faglighed dekorativt behængt med guirlander af pædagogisk, psykologisk og didaktisk tingeltangel, som det modsatte af en gedigen fag-faglig linjefagsuddannelse, hvor pædagogik, psykologi og didaktik kunne supplere og uddybe en reel faglig tyngde. Direkte vildledende er formandens karakteristik af den stærkt uddannelseshæmmende udelthed som skolen med den »fantastiske blanding af individer«. Hvorfor skal unge lærerstuderende først opdage, når de står ude i klasselokalet som færdiguddannede, at det »fantastiske« dækker over en indretning af skolen, der i størst muligt omfang lægger hindringer i vejen for lærernes faglige undervisning? Og hvorfor skal »vi have folk i medierne« til at fortælle om alt det gode, der trods alt er at fortælle om lærerjobbet, men tie om de fortrædeligheder, som loven, politikerne og DLF samstemmende omgærder folkeskolen med?