Debat

Skolebibliotekarer som spareobjekt

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg er skolebibliotekar. Før urafstemningen læste jeg DLF's overenskomsttillæg »Overenskomst med perspektiv« og blev dybt rystet.

Jeg stemte naturligvis nej.

Citat: »Alle skolebibliotekarernes opgaver er flyttet til kategorien 'andre opgaver'. Når tiden til skolebibliotekaren fastsættes, skal der tages hensyn til alle opgaver, herunder forberedelse og administration«.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Ja, naturligvis! Det er jo lige præcis den aftale, som vi langt om længe har tilkæmpet os. Hvorfor så dette tilbageslag?

Jo, fordi lønforhøjelsen åbenbart skal finansieres internt, og du, Anders Bondo Christensen, har åbnet en kattelem på størrelse med en garageport, der betyder en åbenbar besparelsesmulighed for den enkelte kommune.

Og så beder du mig oven i købet om at tro på et kommunalt mirakel?

Hvis jeg som skolebibliotekar også i fremtiden skal betale samme kontingent som »rigtige« lærere, så må du hurtigst muligt ændre kurs fra tro til fagforeningsrealiteter.

Svar

Skolebiblioteksfunktionen er meget forskellig fra kommune til kommune og fra skole til skole. Det kan man tydeligt aflæse i de lokalaftaler, der i dag er for skolebiblioteksarbejdet. Derfor var det heller ikke muligt at indgå en central aftale for dette område i forbindelse med Overenskomst 08. Vi har inviteret Danmarks Skolebibliotekarer til en drøftelse af, hvordan vi kan hjælpe kredsene med også i fremtiden at indgå lokale aftaler.

Vi har i øvrigt ikke finansieret en krone af lønforhøjelsen gennem arbejdstidsaftalen.

Anders Bondo Christensen, formand for DLF