Debat

Testfarce uden ende

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Farcen omkring de nationale test er åbenbart uden ende. På trods af eksperters udsagn, et fejlslagent testforløb i foråret 2007, dumpekarakterer fra forskere under evalueringen - ja så fortsætter arbejdet ufortrødent. Nu er de nationale test udskudt til næste skoleår, så der bliver god tid til at teste, om de virker. I det cirkus skal 900 skoler bruge værdifuld undervisningstid som prøvekaniner.

Jeg har regnet lidt på udgifterne. På min skole har jeg som it-administrator brugt ti timer i forbindelse med afholdelse af prøvetest. Lærerne har brugt fem timer til test og to timer til at forberede eleverne og til efterbehandling.

Hvis man regner med, at de 900 skoler i gennemsnit har fire klasser, som skal deltage i testafprøvningen (lavt sat), bliver udgiftsniveauet:

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

- 900 it-administratorer a 10 timer 9.000 timer

- 900 gange 4 lærere a 7 timer 25.200 timer

Alt i alt bliver der brugt 34.200 timer svarende til cirka 21 lærerstillinger. Regnes der på elevernes tidsforbrug, svarer det cirka til tre skoleklassers fulde skoleforløb.

Tænk hvilken gavn de 21 lærerstillinger kunne gøre ude i skolens hverdag frem for at spilde resurserne på noget, der i bedste fald ikke skader folkeskolens elever.

Powered by Labrador CMS