Denne bog er interessant for alle lærere i skolen, både dem, som underviser de elever, der ikke i deres adfærd er udfordrende og problematiske, og de lærere, der underviser elever, der har behov for særlig støtte.

Bogen er dels en glimrende introduktion til de tanker, der ligger bag det norske projekt PALS (Positiv Adfærd og Støttende Læringsmiljø), dels en god indføring i og formidling af et udviklingsprojekt, der baserer sig på grundige empiriske erfaringer. Det er vigtigt i en tid, hvor det også for danske lærere handler om at kunne knytte an til forestillingen om evidens - det, der virker!

PALS præsenterer en tænkning, der som udgangspunkt orienterer sig mod en hel skoles hverdag og aktiviteter. Projektet arbejder både med tanker om, hvordan ændringer i læreres praksis kan implementeres, og med tanker om, hvordan der kan arbejdes med ændringer i elevernes adfærd, sådan at skolemiljøet som helhed kan udvikles på en måde, der kan medføre et mere rummeligt undervisningsmiljø.

Bogens kapitel fem og seks byder sig i særlig grad til for lærere, der ønsker inspiration med henblik på at udvikle deres egen praksis. Her gennemgås konkret og præcist eksempler på kommunikation mellem lærer og elev: Hvordan arbejder man med at give effektive beskeder? Hvordan arbejder man med at sætte grænser? Interessant er det også, at man her møder et projekt, der reklamerer med, at det tager tre år at gennemføre. Det er ærlig snak! Udvikling og forandring tager tid - her er et grundlag at tænke videre i.