Egentlig er der ikke meget nyt i skolereformen. Det er stadig sådan, at folk med velbegavede børn tror fuldt og fast på arvelighed, og at folk med mindre heldigt afkom selvfølgelig kræver mere uddannelse til lærerne og ganske anderledes faciliteter på skolerne.

Jamen de 30-37 timer i skolen er da noget nyt - tjah, før var børnene »parkeret« i fritidscentret, hvad er egentlig forskellen? Så er der kravet om specialuddannelse - linjefag - det er bare en anden måde at »kvæle« de små skoler på.

De første fem år er opgaverne meget simple og kræver absolut ingen specialisering. Efter 5. klasse har alle de små skoler en aftale med en overbygningsskole om overflytning. Og så har børnene også nået en alder, hvor de bedre kan klare sig i en større skole. Som sagt er linjefag ganske overflødige før 6. klasse.

Man skulle umiddelbart tro, at nedlæggelse af en lang række landsbyskoler ville give en vældig kommunal besparelse, men da der intet nyt indføres, er besparelsen såre begrænset. Det eneste, man opnår, er at få lavet nogle store enheder - desværre findes intet belæg for, at stort er bedre.

Det afgørende er som altid lærerens og navnlig elevens indstilling - lyst og energi. Det ændrer sig ikke, fordi man laver store enheder.