En arbejdsgruppe i Undervisningsministeriet forsøger nu med lidt yderligere ordmagi oven i al den hidtidige at fremtrylle lidt kvalitetsfrembringelse i folkeskolen. 'Systemet skal sikre uddannelsestilbud til alle', hedder det. Og længere end til disse håbefulde ord når man selvfølgelig ikke, så længe vi samtidig har indrettet folkeskolen så udelt, at den ikke kan andet end at tabe de svage og blæse de stærke en hatfuld. Skolen for alle og den udelte skole er trods besværgelserne om differentieret undervisning og om at tage udgangspunkt i den enkelte aldeles uforenelige størrelser. 'Befolkningen skal have et højt uddannelsesniveau', fortsætter den ministerielle gruppe forhåbentlig vel vidende, at folkeskolen alene formår at tilgodese en fagligt fordummende, åndsnivellerende ensgørelse. Derimod må målet om uddannelsessystemets bidrag til samfundets vækst snart være inden for rækkevidde, idet man ved at forholde uddannelsessystemet de nødvendige penge må formodes at kunne skabe vækst andre steder.

I Folkeskolen nummer 10, side 29, kan man også læse de fem forudsætninger for de opstillede mål. Men betegnende nok omhandler ikke én eneste af disse det eneste fornødne, der kan give mening i og fylde virkelighed på de syv målsætninger, nemlig en genindførelse af den delte skole, der i modsætning til den nuværende udelte virkelig sikrer uddannelsestilbud til alle, og som ikke skal holdes i live ved en stadig ulidelig strøm af tomme, retoriske tirader.

Vagn Madsen

Brønderslev