Så skal vi til det igen - rækken af ræsonnementer for mediepædagogikken. Ikke fordi der er sket væsentligt nyt i forhold til, at medierne har fået større betydning i undervisningen, men måske netop derfor.

Der udfoldes en lang række praktiske tiltag for at bringe skolerne op på en teknisk mindsteniveau. Det vil sige, at der bliver købt en masse edb-maskiner med programmel, og mange skoler har sat en del tid af til efteruddannelse af lærerne. Det batter bare ikke rigtig noget. Hvorfor?

Fordi man ikke gør sig ulejlighed med at sammentænke medierne i en integreret størrelse. Det vil sige, at man sørger for at indkøbe materiel, så det passer sammen, eller med andre ord, at de forskelligartede udtryksformer inden for medierne bliver mulige - video, billeder, lyd, aviser. Dermed bliver kursusindsatsen også løsrevet.

Det er ikke nok at købe computere, der egentlig kan gøre arbejdet, for køber man samtidig de rigtige programmer, og er det altid rigtigt, at der skal bruges en computer til arbejdet? Er der mulighed for at etablere et netværk mellem alle skolens maskiner, og er det ønskeligt. Er det i skolebibliotekets storrum, at faciliteterne i virkeligheden skal placeres? Er det i grunden nok at lære lærerne programværktøjer, når man ikke samtidig behandler de pædagogiske konsekvenser? Der er ingen grænser for de spørgsmål, der i denne forbindelse kunne stilles op.

Så derfor, undervisningsminister Margrethe Vestager, er det på høje tid, at der tages ordentligt fat på opstillingen af retningslinjer for, hvad skolerne kan gøre, når de skal indrette medieværksteder. Jeg taler om et udredningsarbejde, som skal munde ud i en række niveaudelte forslag til skolerne om, hvad der er behov for at investere i, og ikke mindst hvad man med fordel kan bruge medierne til i undervisningen. Der er med andre ord behov for en form for konsulentvirksomhed fra centralt hold.

Jeg har tidligere været inde på den fundamentale ændring i uddannelsessektoren, der foregår i disse år, og efterhånden som tiden går, er det ikke blevet mindre vigtigt at forholde sig aktivt til dette faktum. Jeg mener i virkeligheden, at skolen gør mere skade end gavn ved blot at forsøge at stoppe tidligere tiders 'god latin' ned i eleverne og undlade at give dem redskaber til at forholde sig til problemstillinger og kunne løse dem. Vi sidder med alle tiders mulighed for at gøre brug af den opnåede viden, som projektorganisering og de moderne kulturteknikker snublende nærliggende tilbyder.

Jeg tager derfor hermed et initiativ: Lad os give ministeren og Folketinget et åndeligt spark og fortælle dem, hvad den nye tids pædagogik kan komme til at bestå af.

Jeg opfordrer dig til at give dit besyv med - giv mig din mening om medierne i undervisningen. Jeg vil så herefter tage din henvendelse med til et foretræde for undervisningsministeren og for Folketingets uddannelsesudvalg og fremlægge for politikerne, hvordan skole kunne komme til at se ud.

Vi er i gang med at starte et projekt, der har til formål at sætte medierne i undervisningen i fokus. Kig på vores web-site på Internettet http://home3.inet.tele.dk/medienyt/. Her er der mulighed for at skrive os et brev med din mening. Den tager jeg så med!

Til efteråret tager jeg så på dette sted op, hvad det hele er blevet til.

Per Sloth Møller er leder af Medieværkstedet, Hømarkskolen i Svendborg