Oooh la la la, I love you baby. Musikken gjalder gennem gymnastiksalen, mens 3.b kaster sig ud over øvemadrassen i velformede kolbøtter.

Børnene er i gang med dagens idrætstime. Programmet er en opvisning, som snart skal præsenteres for forældrene. Idrætslærer Pernille Langballe styrer ghettoblasteren, mens 10 piger og 11 drenge får rørt sig varme og svedige.

Armene flakser gennem luften, fødderne tramper i hurtige gadedrengehop. Der bliver trænet ind- og udmarch.

'Skal vi slutte med at lave en rigtig kondibane?' råber læreren, og svaret runger i hele salen: Yes!

Med stor rutine lægger eleverne hula-hop-ringe rundt i hoppeformationer og trækker bomme ned til armgang.

Efter endnu nogle minutters hektisk aktivitet og glade råb er timen slut, og ja, pyha, det kan godt lade sig gøre at få noget ud af en enkelt times idræt, siger Pernille Langballe.

Længere skoledag

Netop tidsfaktoren var en af de helt store kritikpunkter, da hun og lærer Michael Judge fra Grønhøjskolen i Taastrup for tre år siden luftede ideen om et udviklingsprojekt med en daglig idrætstime i deres fælles 1. klasse.

Både forældre og lærere var skeptiske over for tanken. Lærerne, fordi de frygtede, at den daglige time skulle gå fra 'deres fag'. Forældrene, for at der ville blive mindre tid til 'rigtig' undervisning, og at det hele ville gå op i omklædning.

En ansøgning til kommunen om at få bevilget udviklingsmidler resulterede i, at børnene fik tre timers ekstra undervisning hver uge. Den daglige idrætstime blev lagt oven i det normale skema. 3.b går længere tid i skole end de øvrige elever på samme klassetrin.

Projektet er blevet forlænget og løber nu på tredje år. For nylig har lærere og skolebestyrelse besluttet, at børnene også skal have idræt hver dag i 4. og 5. klasse.

Samtidig bliver den daglige idrætstime fra næste år indført i hele indskolingen. Alle de nye børnehaveklasser er fra sommeren 1999 sikret en times gymnastik hver dag til og med 3. klasse.

'Vi har flyttet bjerge med dette projekt', siger Michael Judge, der blandt andet har klassen i matematik og natur/teknik.

Børnene er tilsyneladende også tilfredse:

'Vi har lige haft emneuge, hvor vi i to dage ikke havde idræt. Og den var helt sikker: Allerede i anden time begyndte de: Pernille, hvornår skal vi ha' idræt?' fortæller Pernille Langballe.

Spørger man Hajan på ti år, er hun slet ikke i tvivl om, at hendes skema skal rumme en daglig idrætstime.

'Ellers bliver det for kedeligt', siger hun og forklarer, at det bedste er, når 'man selv må bestemme, hvad man vil spille'.

Og så er hun kommet over et klassisk pigekompleks og bekendtgør glædestrålende: 'Jeg er blevet god til at gribe en bold!'

Løber ud i sandet

Argumenterne for at starte udviklingsprojektet var de velkendte:

At indlæring ikke kun hænger sammen med det, der foregår inden i hovedet på børnene, men også i kroppen, og at motion er afgørende for en generation, der i forvejen sidder alt for meget stille.

'Det kan jo godt undre', siger Pernille Langballe, 'at alle går og er helt enige om det her, uden at der bliver gjort noget. Fysioterapeuterne klager over, at børnene får rygskader i en ung alder, lærerne over, at eleverne ikke kan sidde stille. Lægerne siger, at børnene er i dårlig form. Det ene projekt om flere idrætstimer i skolen afløser det andet og løber ud i sandet'.

På Grønhøjskolen har de to lærere i 3.b holdt fast, fordi de allerede efter det første år kunne se resultater.

Børnene har helt oplagt glæde af at røre sig og bruge deres krop. De har nemmere ved at koncentrere sig i de timer, der følger efter idrætstimen. Endelig er der store sociale gevinster forbundet med projektet, forklarer de samstemmende.

'Når eleverne dyrker idræt, lærer de, at de er afhængige af hinanden. At de skal vente på, at det bliver deres tur, og at det ikke er tilladt at skubbe eller springe over. De forstår, at de er nødt til at spille sammen med de andre på holdet. Vi har også talt meget om, at man ikke må hovere, når de andre taber', fortæller Pernille Langballe.

Michael Judge: 'De mærker rent fysisk hinandens kroppe og lærer at være ansvarlige, også over for undervisningen. Deres vikarer fortæller os, at børnene er hurtigt ude i idrætssalen og hurtige til at komme i gang med redskaberne. Generelt opfattes 3.b som en rar og rolig klasse'.

Enkelte af børnene, som startede med at sidde i et hjørne og 'have ondt i maven', har sluppet skrækken for at være med og udstille sig selv. I dag deltager alle i hver time, både hurtige og langsomme, tynde og buttede. Selv klassens kraftige dreng siger, at idræt er hans bedste fag, siger Pernille Langballe.

Programmet rummer alt fra 'dødbold' og 'jorden er giftig' til udendørs frisbee og stafetleg. Målet er at træne elementære færdigheder som balance, koncentration, kasteteknikker og koordination.

Lærerne lægger også vægt på at give eleverne oplevelsen af, at de bliver bedre til noget. Det kan være at sjippe eller spille hockey eller gribe en bold. Pointen er, at man er god til et eller andet, og at alle ikke nødvendigvis er gode til det samme.

Ikke tid til bad

Selvfølgelig har projektet ikke været uden problemer. Det er ikke lykkedes at gennemføre, at børnene skal tage bad efter hver idrætstime. Det er der simpelthen ikke tid til, så det foregår kun en gang om ugen.

I starten var der også mange, som glemte idrætstøjet. Det problem blev løst med en regel om, at man så måtte træne i undertøj . . .

Endelig har der været vanskeligheder med at få skemalægningen til at gå op. Til gengæld har resultaterne overbevist skolens øvrige lærere om, at der er noget rigtigt i ideen.

Da der skulle bevilges ekstra løbetid for nylig, var der enstemmig opbakning i lærerkollegiet.

Efter knap tre års indsats er de to lærere nu spændte på, hvor længe det lykkes at holde børnenes interesse for idræt fangen.

Indtil nu har piger og drenge trænet sammen og fra 3. klasse klædt om hver for sig. Det er i de kommende år, at den fysiske forskel på de to køn for alvor begynder at vise sig.

'Måske bliver de ligesom de andre 9.-klasser. De er næsten ikke til at trække ned i salen og gider ingenting. Tingene vil muligvis ændre sig, når de når ind i puberteten', erkender Pernille Langballe.

Men det kan også være, at projektet smitter positivt af på resten af deres skolegang, mener Michael Judge. At de vælger at udføre projektopgaven i 9. klasse ved at bruge andre løsninger end skrevne materialer, siger han.

En rapport om det første år af udviklingsprojektet 'Kroppen i skolen, hver dag' udført i 1996/97 kan købes på Grønhøjskolen, Mølleholmen 20, 2630 Taastrup.

Grønhøjskolens hjemmeside kan findes via: http://kvasir.dk/dk/edu/prim/dk-Helle Baagø er freelancejournalist