Forskning

Anders Holm blev i 2008 ansat på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) som talknuser, nu står han i spidsen for det første lodtrækningsforsøg i Danmark.

Klasseledelse mest ­effektiv som efteruddannelse

­Efteruddannelse i klasse­ledelse virker en smule bedre end efteruddannelse i ­almen didaktik, viser ny forskning.

Publiceret
Anders Holm blev i 2008 ansat på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) som talknuser, nu står han i spidsen for det første lodtrækningsforsøg i Danmark.

24 skoler deltog


I undersøgelsen deltog 1.113 elever fra 24 skoler.

Effekten skal ses på en skala, hvor alt under 0,20 
er en lilleeffekt. 0,2-0,5 er en middeleffekt, 
mens 0,5 er en storeffekt.

Effekten af klasseledelse blev målt til:

• 0,1 - for læsning.

• 0,07 - for opmærksomhed.

Undersøgelsen blev foretaget for Center for StrategiskUddannelsesforskning.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det afgørende for elevernes udbytte af undervisning er læreren. det viser international forskning, men hvad er det hos læreren, der giver et positivt resultat?

Det var den oprindelige undren hos professor i økonometri og uddannelsesøkonomi, Anders Holm. Samtidig er uro i klassen for mange lærere en af de afgørende barrierer for, at eleverne får noget ud af undervisningen. Så Anders Holm valgte at undersøge klasseledelsens effekt for Center for Strategisk Uddannelsesforskning.

»Vi fandt ud af, at der, hvor lærerne havde fokus på klasseledelse, blev eleverne en lille smule bedre til at koncentrere sig og en lille smule bedre til at læse end de elever, hvor læreren havde fokus på noget andet«, siger Anders Holm.

I den undersøgelse, Anders Holm står bag, var der ikke specifikke elevgrupper, der gav selvstændige resultater. Men et svensk studie har tidligere påvist, at lærerens ledelsesevner især har en positiv effekt for de fagligt svage elever.

Første lodtrækningsforsøg Anders Holm og kollegaerne er de første uddannelsesforskere, der har udført et lodtrækningsforsøg. Det vil sige, at de havde en gruppe lærere, der blev udtrukket til at blive efteruddannet i klasseledelse, mens de havde en anden gruppe, der blev efteruddannet i almen didaktik. Når lærerne er tilfældigt udvalgt, undgår man, at det er lærere, der på forhånd er begejstrede for klasseledelse, der ender med at søge den specifikke efteruddannelse.

"På den måde har vi kunnet være sikre på, at det, vi måler, det er rent faktisk effekten af, at lærerne har fået nye kompetencer, og ikke at de var meget begejstrede for klasseledelse i forvejen«" siger Anders Holm.

Se mere om efteruddannelsesprojektet via linket til højre for artiklen.

Læs mere

Konference om efteruddannelse af lærere i indskolingen.