På skærmen dukker der en tegning frem af noget, der kunne ligne to marker. Det er landingsbaner. Kristoffer Tarp sidder og studerer, hvordan den amerikanske luftbase Arier 51 er indrettet.

Den blev bygget til at huse U2-fly, men rygtet lyder, at den har været brugt til at modtage ufoer. Uanset om det er sandt eller ej, vil en tegning af landingsbanerne kunne bruges som illustration til et foredrag om flyvende objekter fra rummet.

I den anden ende af lokalet er Kiki G. Andersen ved at sammenligne to akvareltegninger, der forestiller et landskab med huse og træer. Den ene tegning virker bleg og naivistisk, fordi den er tegnet uden skygger. De to tegninger skal bruges til at fortælle klassekammeraterne om, hvordan forskellige virkemidler kan forandre billedopfattelsen.

Forskellen mellem ufoer og akvareltegninger viser noget om spændvidden i de mange muligheder, som de to elever og deres klassekammerater på Sønderlandsskolen i Holstebro har haft i løbet af de otte måneder, de har gået i 10. klasse. Det er muligheder, de værdsætter.

'10. klasse har været en rigtig god oplevelse', siger Kiki G. Andersen.

Hendes glæde vil formentlig blive delt af mange elever i skolens kommende 10.-klasser. Hvis det, der er sluppet ud om den nye 10.-klasse-lov, kommer til at holde stik, vil der nemlig ikke skulle laves ret meget om på Sønderlandsskolen, fordi man allerede lever op til lovens krav.

Fint plads til model

Det er klasselærer og skolevejleder Søren Østergaard glad for.

'Jeg har fulgt processen tæt, fra loven første gang blev omtalt i efteråret', siger han. 'Dengang var der lagt op til radikale ændringer med obligatorisk brobygning og hårde krav til efterskolerne. Den slags lægges der ikke længere op til, og det er jeg tilfreds med. Der er fint plads til vores 10.-klasse-model fremover'.

På Sønderlandsskolen satser man på at gøre 10. klasse til et brobygningsår. Klassetrinnet kaldes MERK10 for merkantil 10. klasse, og alle elever er fem uger i praktik på Holstebro Handelsskole, hvor de stifter bekendskab med computerprogrammer, salg og service, butikspsykologi og Internettet. Den eneste begrænsning på de fem uger er, hvis eleven skal i individuel praktik på en anden ungdomsuddannelse. Hvis eleverne i skolens 9. klasse ikke vil deltage i brobygning, kan de søge til en af kommunens andre skoler med 10. klasse, hvor de for eksempel kan komme til at gå på en særlig idrætslinie.

'Det første par år havde vi nogle begyndervanskeligheder med MERK10. Nu fungerer ordningen godt', siger Søren Østergaard. 'Den er med til at afklare de unge omkring deres fremtid. Selvom nogle af dem rent fagligt godt kunne være gået direkte fra 9. klasse til en ungdomsuddannelse, havde de alle behov for et år mere i folkeskolen. Det er den bedste måde at undgå, at nogle af dem falder fra senere'.

Individuelle valg

Hvis tilbuddene i 10. klasse skal være noget værd, skal der være plads til, at de unge kan foretage individuelle valg. Derfor er Søren Østergaard godt tilfreds med, at de obligatoriske fag ikke bliver alt for dominerende fremover. Kravet om en individuel uddannelsesplan lever man allerede op til på skolen.

'Når vi når frem til 10. klasse, siger nogle af eleverne 'åh nej, ikke nu igen', fordi de har udarbejdet handleplaner gennem flere år. Men den type planlægning har alligevel værdi. Den sætter en proces i gang', siger han.

Fysiklærer Jens Jørn Kloster lægger også vægt på, at 10. klasse skal give de unge mere sikkerhed i deres valg.

'Det faglige er ikke altid i centrum hos eleverne, men de bliver mere modne, og de opnår mere selvtillid. Det bør der være plads til', siger han.

Eleverne har hver deres begrundelser for at gå i 10. klasse, og de er langtfra enige om, hvorvidt den nye lov indeholder det rigtige.

'For mig er det gode ved 10. klasse friheden', siger Anne Marie Staghøj, der er betænkelig ved sammenlagt 14 timer i engelsk, matematik og dansk om ugen. 'Hvis der skal være obligatoriske fag, kan man lige så godt gå to gange i 9. klasse'.

Helt uenig

Heidi Sumborg er helt uenig.

'Jeg er glad for dansk og matematik, og det er godt at lære noget fagligt. Det bedste har dog været at finde ud af, hvordan man kommer videre. Vejledningen i de yngre klasser var slet ikke god nok. Jeg synes også, at ungdomsuddannelserne burde give mulighed for bedre brobygning. Hvis vi vil prøve at gå i gymnasiet, skal vi med tog til Ringkøbing. Det er upraktisk', siger hun.

Kristoffer Tarp synes, det er fint med obligatoriske fag, fordi han skal bruge 10. klasse til at rette op på sine kundskaber i tysk og matematik, og han synes, det har været fint med den handleplan, som han har lagt siden 7. klasse.

'Jeg har brugt computerprogrammer med uddannelsesvejledning meget, og det har fungeret godt', siger han. 'Det er først i år, jeg har fundet ud af, hvad jeg vil'.

Charlotte Østergaard skulle mest af alt bruge året til at finde ud af, hvordan hun kom videre.

'Det har jeg fundet ud af efter at have været i praktik på en arkitektskole og på teknisk skole. Det bliver teknisk skole', siger hun.

Noget af det, som klasselærer Søren Østergaard er faldet over, mens han har fulgt med i de sidste par ugers debat om den nye 10.-klasse-lov, er den skuffelse, som Dansk Industri og LO har givet udtryk for, fordi der ikke sker en gevaldig opstramning blandt andet over for efterskolerne.

'De synspunkter er farvet af deres behov for arbejdskraft. Jeg er godt tilfreds med, at undervisningsministeren i stedet for at rette sig efter arbejdsmarkedets parter har lyttet til folk, der kender til skolen, og som har kendskab til de unge', siger han.-

Jan Kaare er freelancejournalist