Det er slut med bare at mene det samme som kollegerne, når lærerne på Parkvejskolen tager en klunse-diskussion og med tændstikker viser, hvor enige eller uenige de er i et udsagn

Et godt møde giver lyst til flere

Tændstikker, bolde, cafeborde og stramme dagsordener. Parkvejskolen i Birkerød har fundet remedier til møder, som skaber engagement frem for at tappe deltagerne for energi og inspiration

Publiceret Senest opdateret
»Det hører med til at være en professionel lærer, at man kan holde møde med kollegerne«, siger skoleleder Ulrik Schou
»Vi har ikke kun gjort vores egne møder bedre. Mange af metoderne kan vi bruge til at involvere eleverne i vores undervisning«, siger Torben Aggerbeck

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skal vi tale om, hvad der vil være godt ved at få en ny legeplads, eller skal vi lægge en plan for, hvordan den skal se ud?

Torben Aggerbeck er ikke i tvivl: Et møde bliver effektivt, når deltagerne ved, hvad debatten skal føre til. Og når de holder sig til dagsordenen og undgår at gentage de samme argumenter igen og igen.

»Det er uendeligt trættende at høre på folk, der siger det samme, som en anden lige har sagt«, konstaterer læreren fra Parkvejskolen i Birkerød.

I et års tid har skolens ledelse og lærere rystet støvet af deres traditionelle mødekultur. I stedet eksperimenterer de med mødeformer, som motiverer deltagere til at være med i debatten.

Især ældre lærere opfatter møder som et nødvendigt onde, der gør skoledagen længere, vurderer skoleleder Ulrik Schou.

»Unge er qua deres tid på seminariet gearet til at planlægge og evaluere sammen, hvorimod ældre lærere i højere grad er vant til at praktisere deres job alene og selv forberede sig. Nu skal de blive på skolen for at mødes med kolleger. Det handler om at gøre møderne så kvalificerede som muligt for lærere i alle aldre«, siger han.

Det hører med til at være en professionel lærer, at man kan holde møde med kollegerne, mener skolelederen. Ideen til at gøre noget ved mødekulturen kommer da også fra både ledelsen og lærerne selv.

»Vi hørte tit: 'Arh, nu skal vi til møde igen' eller: 'Det her møde kunne vi godt have undværet'. Samtidig løb dagsordenen tit løbsk for os på lærermøder og afdelingsmøder, og nogle få lærere fyldte alt for meget i debatten. Det ville vi gerne til livs, så sidste år bad vi vores tre afdelinger om input til, hvad der kunne gøre vores møder bedre«, fortæller Ulrik Schou.

Ét udsagn gik igen: Der skal stå respekt om ordstyreren, og hun skal leve op til sit navn og lukke munden på folk, der går i selvsving med sine argumenter.

Parkvejskolen har først og fremmest ændret formen på sine traditionelt lange lærermøder. Et koordineringsudvalg med en lærer fra hver afdeling skruer dagsordenen sammen, og det har halveret antallet af punkter.

»Det giver en anden stemning, at det ikke længere er ledelsens dagsorden, men at en kollega fra vores afdeling er med til at lave den. Det betyder også noget, at møderne ledes af en lærer. Så kan vi bedre sætte os ind i, hvordan det er at stå deroppe, når vi får besked på, at vi ikke må småsnakke under mødet«, siger børnehaveklasseleder Lotte Aulkjær.

I dag fremgår det, om et punkt er til debat, beslutning eller orientering, og der er sat tid på, hvor lang tid lærerne må bruge på punktet. Så kan de bedre forberede sig, og de risikerer ikke, at de kun når halvt igennem dagsordenen, fordi de kommer til at diskutere noget, som kun er til orientering.

Mødelederen indleder altid med at gennemgå dagsordenen, lukker debatten ned, når argumenterne går i ring, og slutter af med at resumere, hvad der er blevet besluttet. Det sidste er vigtigt, mener Torben Aggerbeck.

»Resumeet gør, at jeg går fra mødet med en fornemmelse af, at vi har brugt tiden fornuftigt, fordi det står klart, hvad vi har talt om«, siger han.

Lotte Aulkjær oplever en behagelig stemning i maven efter et møde, som har været effektivt.

»Så får jeg nærmest lyst til at deltage i flere møder«, siger hun.

En stram dagsorden gør ikke i sig selv debatten bedre. Derfor har skolen haft en konsulent til at præsentere mødeformer, der ikke kun mobiliserer alle lærere, men også kan resultere i nyskabende løsninger.

»Da vi skulle evaluere en featureuge, bad vi tre-fire lærere om at sætte sig op foran og fortælle, hvad de havde tænkt om ugen. De vidste ikke, at de ville blive kaldt frem. Alligevel gav de os et afsæt til at diskutere videre i plenum. Debatten bliver bedre, når man ikke skal begynde fra scratch, fordi man fra start får skitseret forskellige synspunkter«, siger Ulrik Schou om mødemetoden, som kaldes akvarium.

En anden model - cafemødet - bringer alle lærere på banen. De fordeler sig ved borde, hvor en bordformand sidder parat med spørgsmål. Efter syv-ti minutter finder alle undtagen bordformændene plads ved et nyt bord og kommer her til at debattere med andre kolleger. Inden de skifter på ny.

Ledelsen på Parkvejskolen har brugt cafemødet til en diskussion om elevplaner. Gennem formuleringen af spørgsmålene sikrede ledelsen, at lærerne fortalte hinanden om deres positive oplevelser med elevplaner, mens duge på bordene, stearinlys og skåle med slik lagde grunden til en hyggelig atmosfære.

Så fint behøver det ikke altid være. I klunsediskussionen går tre lærere sammen. De får hver tre tændstikker og bliver præsenteret for et stærkt udsagn. I bedste klunsestil gemmer den enkelte et antal tændstikker i sin knyttede hånd, alt efter hvor enig hun er i udsagnet - jo flere tændstikker desto mere enig.

»Vi undgår, at folk bare mener det samme som gruppens stærke lærer, for det forpligter, når vi viser, hvor mange tændstikker vi har taget med, og skal argumentere for vores holdning. På den måde får vi hurtigt alle synspunkter på banen«, fortæller Torben Aggerbeck.

Lærere har typisk arbejdet i mange timer inden et møde, men der skal ikke så meget til at sikre, at de ikke løber tør for energi.

Afdelingerne på Parkvejskolen sørger på skift for at bløde lærermøderne op med forplejning og et såkaldt energisk brud, der kan få lærerne til at grine sammen. Og det behøver ikke være særlig kompliceret. Energibruddet skal bare give lærerne chancen for at slå krop, stemme, leg og fantasi til, så de i cirka fem minutter slipper alle tanker om mødet og lader op.

»Jeg underviser i idræt og havde sammen med musiklæreren et projekt, hvor vores elever lavede rytmer og lyde med bolde. Vi kørte boldvognen op til lærerværelset, og midt i et møde sendte vi lærerne ud på gangen til hver en bold. Man kan godt tænke fagene ind, når man skal lave et energibrud. Men det kan også bare være fysisk aktivitet«, siger souschef og udskolingsleder Anders Bang-Petersen.

Man behøver ikke være mange omkring mødebordet for at få glæde af et energibrud.

»Når vi holder møde i ledelsen og føler, at vi er ved at gå døde, foreslår én af os et energibrud. Det kan være 'kongens efterfølger', hvor en af os laver bevægelser, som de andre skal kopiere«, siger Ulrik Schou.

At stræbe efter effektive og sjove møder fører ikke nødvendigvis til færre møder. Men det kan være et skridt på vejen, fordi man bliver mere bevidst om, hvorvidt det virkelig er nødvendigt at holde møde, eller om det kan klares per mail, lyder lærernes erfaring.

Også børn kan blive trætte af den traditionelle mødeform, hvor de skal række fingeren i vejret og vente, og hvor det ofte er de samme, der tager ordet. På Parkvejskolen bringer lærerne deres nyvundne erfaringer med forskellige mødeformer med ud i klasserne til en form for demokratisk opdragelse.

Torben Aggerbeck har sat et forum op i fysik/kemi til en diskussion om den sociale side af alkohol. En elev fik til opgave at argumentere for, at alkohol er det bedste til at kickstarte en fest, mens en anden stod for det modsatte synspunkt. Resten af klassen blev delt i to og skulle bakke hver sin elev op.

»Eleverne kunne deltage i debatten ved at lægge en hånd på skulderen af deres klassekammerat, og fordi de var blevet påtvunget en holdning, var det pludselig legalt for i hvert fald den ene halvdel at sige det samme som forældrene«, fortæller Torben Aggerbeck. |

Unge er qua deres tid på seminariet gearet til at planlægge og evaluere sammen