Skolen på Nettet

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Opmærksomhed synes at være et 'must' i disse Internet-tider. Det handler om at være til stede på Nettet. I de seneste to år er antallet af tilstedeværende på Internettet steget voldsomt. Det er alt fra enkeltpersoner, som drømmer om de berømte 15 minutter i søgelyset, over små obskure foreninger til offentlige institutioner og globale virksomheder. Alle er de derude på Nettet. Jo, de må alle have et vigtigt budskab, som verden kun svært kan være foruden. Omvendt kunne verden måske godt leve videre uden den hjemmeside, hvor familiens bolig, børn og Berlingo præsenteres, eller hjemmesiden for folk, som har kørt med samtlige Brassel-godkendte elevatorer i Storkøbenhavn. Det kan være svært at forstå, hvorfor oplysninger uden målgruppe skal ud på Internettet, omvendt er netop den frie adgang en del af filosofien bag Internettet. Derfor lever vi gerne med ovenstående ligegyldigheder, men det er et dilemma. I takt med at Internettets informationsstrømme udvikler sig til gigantiske floder, bliver det nemlig stadig sværere at finde fokus og orientering. På den anden side er mulighederne ved den globale kommunikation og vidensformidling via Internettet enorme. At det globale net så for alvor bliver interessant i den nære verden, er et om end forståeligt paradoks. Lokalsprøjten er altid mere interessant end den landsdækkende avis Det lokale rums informationer er nærværende, hvilket ikke mindst gælder de lokale institutioners information til borgerne. Her nærmer vi os vores lokale andedam, for selvfølgelig har skolens tilstedeværelse på Internettet relevans.

Men hvad er så den gode hjemmeside? Det bedste ved at udarbejde sin skoles hjemmeside er processen med at lave den. Det er her, ny visdom skabes og forhåbentlig skaber engagement og forståelse for mediet. Men det handler også om indhold. For nok kan det være kækt med et billede af samtlige lærere med tilhørende e-mail-adresser, men måske kunne fru lærer Jensen blive led og ked af de kærlighedshungrende personer, som fandt hende lidt for sød og derfor bombarderede hende med i bedste fald parfumeduftende e-mail. Indholdet skal med andre ord gennemtænkes.

Det er ligeledes en god ide at strukturere sin hjemmeside fra starten, eksempelvis med en opdeling i lærersiderne, elevsiderne, forældresiderne og så videre. Dernæst må man spørge sig selv, hvilke informationer der har relevans, og som gør en forskel ved at være tilgængelige på Internettet. Sidst, men ikke mindst, bør man spørge brugerne om deres behov og ønsker. Det sidste er meget vigtigt. Ofte er det skolens edb-haj, som står for udarbejdelsen af hjemmesiden, og personen glemmer oftest i sin tekniske begejstring at involvere kollegaer og elever. Brugerne skal være med på den ene eller anden måde. En god ide er at oprette brugergrupper, som løbende leverer input til siden, også efter at version et er færdig. Et sidste skudsmål må være at invitere naboskolen til en snak om Intranet. For hvorfor laver alle hul igennem til den store verden, når det fra et lærer/elev-synspunkt er mest nærliggende at udveksle erfaringer med dem ved siden af. Sagt med andre ord, lav nogle Intranet-løsninger (bedst at sammenligne med små aflukkede Internet) i kommunerne. Med lad det endelig ikke afholde den enkelte skole fra at præsentere sig selv fra egen hjemmeside. Det er faktisk ret spændende med den selvrefleksion, som den øvelse afstedkommer. På NETopNU's hjemmeside kan du læse de ti bud på en god hjemmeside. Adressen er http://www.folkeskolen.dk/netopnu/.

Powered by Labrador CMS