Faglig læsning til indskolingen
Så er der mere faglig læsning til de mindste skoleelever, og i hvert fald en af titlerne skal nok vække lykke. »Slik« hedder den, og den er en del af Gyldendals serie »De små fagbøger«. Det samme er titlerne »Musikinstrumenter« og »Danmark«, og har man ikke fået lette faktatekster nok, er der i serien »Faktisk!« udkommet en fagbog: »Eventyr«.
Om serien »De små fagbøger« skrev Folkeskolens anmelder blandt andet: »Det er lærdom uden armvridning, og som både overskueligt, nænsomt og implicit sørger for, at jeg lærer, mens jeg læser«. Om »Faktisk!« mente en anden anmelder, at »Sproget er fortællende og skrevet, så det skaber interesse og genkendelse«.
Artiklen fortsætter under banneret
MERE OM EMNET