Mens børn i vid udstrækning bliver behandlet for ADHD, er det ikke så almindeligt at hæfte betegnelsen psykopat på elever, der har svært ved at passe ind.

Sådan har det ikke altid været. I sit speciale i historie har Jennie Sejr Junghans blandt andet læst 180 håndskrevne journaler fra perioden 1890-1940. Journalerne stammer fra det hedengangne Middelfart Statshospital.

»Rigtig mange af børnene blev i slutningen af 1930'erne diagnosticeret med psykopati. Noget, der blev anset som en medfødt, uhelbredelig brist, som bestod i en 'abnorm personlighed', der var til gene for både patienten og omgivelserne. Et ungt menneske, der ligner en almindelig, dansk teenager anno 2012, én, som interesserer sig for det modsatte køn og drikker alkohol, ville passe godt ind i diagnosen«, fortæller Jennie Sejr Junghans til Videnskab.dk

Dengang kunne en betegnelse som psykopat blandt andet føre til tvangssterilisation. Den vigtigste konklusion i specialet er, at »modediagnoser« ikke er et nyt fænomen.

»Det bør mane til eftertænksomhed, når en diagnose eksploderer, som psykopati gjorde, og som ADHD gør. Man kan se, at i starten af 1940'erne begynder lægerne at trække i land i forhold til psykopatidiagnosen«, fortæller Jennie Sejr Junghans.

Læs mere om afhandlingen på: videnskab.dk/krop-sundhed/er-adhd-nutidens-psykopati