Anmeldelse

Voldtægt & drug rape

Voldtægt & drug rape

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er svært at påvise mange af de stoffer, der findes  i diskoteksmiljøet. De forsvinder ud af kroppen efter 24 timer. I bogen fortæller unge piger om voldtægter, hvor de har oplevet at være bedøvede af et eller andet stof, så de ikke har kunnet sige fra. Man hører meget om det, men det er altså svært at opfange, fordi ofrene var for længe om at gå til politiet eller voldtægtcentrene. Kun nogle ganske få piger er kommet så tidligt på centrene for voldtægt, at lægerne har kunnet nå at få en blodprøve, der med sikkerhed påviser de bedøvende stoffer.

Fakta:

Titel: Voldtægt & drug rape

Forfatter: Arne Schmidt Møller

Sider: 78 sider

Type: Bog

Forlag: Siesta

Bogen instruerer nøje i, hvordan man skal forholde sig efter at have oplevet en voldtægt: ikke bade, ikke skifte tøj, ikke vente til næste morgen og så videre. Gode instrukser, som ofret måske selv er for forvirret til at følge, men veninder eller familie kan handle hurtigere, hvis de ved, hvad der er det rigtige at gøre. Så mange bør læse bogen, selv om de ikke selv tror, de får brug for den viden.

Desuden indeholder bogen oplysende afsnit om indvandrerpigers oplevelse af overgreb i eget miljø og om indvandrerdrenges udbredte misforståelser af danske pigers opførsel - til stor skade for både drenge og piger.

Mange afsnit er oplagte til debat i 9.-10. klasse. I hvert fald bør hver klasse diskutere, hvor meget der må drikkes. Det er ubegribelige mængder, der skylles ned på diskoteket og til fester, og det er tilsyneladende kun småfulde piger, der bliver ofre for drug rape. Det må da tænde nogle advarselslamper.