Debat
0   722

Det mediepædagogiske arbejde - med fokus på levende billeder

Udvikling af pædagogiske forløb med og om levende billeder kræver indsigt og erfaringer indenfor en lang række fagområder (mediepædagogik, didaktik, æstetik, kommunikation, teknologi m.m.), men først og fremmest kræver det, i forhold til nutidens medieforståelse, et helt nyt udsigtspunkt.

Af Ole Christensen, Professionshøjskolen UCC og Hans-Christian Christiansen, AVU-medier

 

Artiklen fortsætter under banneret

Analyser fra 2010[i] har påvist, at film og tv stadig er børn og unges foretrukne medier. Medierne anvendes da også pædagogisk indenfor en lang række forskellige fagområder (sprog, historie, samfundsfag m.m.) og i meget forskellige pædagogiske sammenhænge. Levende billeder kan således i mediets forskellige formater og genrer medvirke til at gøre undervisningen tidssvarende og tilføje pædagogisk merværdi, fx gennem brugen af bl.a. spillefilm, dokumentarfilm, tv-reklamer, tv-temakanaler m.v.Levende billeder udgør på denne måde et vigtigt potentiale i dagens undervisning, men det som er udfordringen er den konkrete implementering af medierne: det mediepædagogiske arbejde i praksis. En udvikling af pædagogiske forløb med og om levende billeder kræver indsigt og erfaringer indenfor en lang række fagområder (mediepædagogik, didaktik, æstetik, kommunikation, teknologi m.m.), men først og fremmest kræver det, i forhold til nutidens medieforståelse, et helt nyt udsigtspunkt.

Et enøjet perspektiv på medierne

Debatten omkring skolernes integration af medier har ofte været præget af et teknologiperspektiv, hvor fokus ligger på f. eks. infrastruktur, drift, antallet af pc'er og Smartboards, netværksforbindelser etc. Dette teknologiperspektiv udtrykkes også i vores sprogbrug, bl.a. gennem dominansen af et begreb som ”it” / ”informationsteknologi” (frem for eksempelvis ”medier”), som er med til at forenkle (og dermed undervurdere) mediernes komplekse og sammensatte potentialer.Brugen af medier i undervisningen kræver en tilgang, der inddrager de enkelte mediers særlige muligheder (affordances) i en given pædagogisk praksis, en håndværksmæssig kunnen, der bygger på et samspil mellem teori og praksis. Det faglige fundament i skabelsen af værktøjer i det mediepædagogiske håndværk er således funderet i samspillet mellem teknik og udstyr (hvordan håndteres teknologi i praksis), kultur, æstetik og form (her klædes brugeren på til at forstå f.eks. levende billeders særlige udtryk og tolkningen heraf, baseret på analyse, teori og produktion) og pædagogisk praksis (konkret implementering og erfaringsdannelse omkring brugen af f.eks. levende billeder).

Det mediepædagogiske håndværk

Det mediepædagogiske håndværk er en dynamisk tilgang, der sikrer en sammenhæng mellem den valgte teknologiske platform, mediets særlige æstetik og formsprog og udviklingen af en given pædagogisk praksis. Hvad angår teknik og udstyr rettes fokus mod udvikling af teknologiforståelse samt valg af teknologier, der understøtter det mediepædagogiske arbejde. Der kan være tale om de tekniske betingelser, som altid er en del af arbejdet om og med medier, fra fx mørklægning af lokalet og fremvisningsudstyr, brug af tablets og til hele det pædagogiske set up (bl.a. nye måder at tænke læringsrummet på). Håndværk, æstetik og formsprog betegner samspillet mellem mediebrug og så den kritisk/analytiske dimension ved mediebrug (æstetik, mediehistorie, produktion, reception). De fleste websites og digitale platforme er således multimodale og brugergenerede, og dette giver helt særlige udfordringer i relation til arbejdet og forståelsen af mediebrugen. Facebook, YouTube, kommunikation på Smartphones m.m. udfordrer således traditionel medie- og tekstforståelse og stiller krav om en helt ny tilgang til arbejdet med tekst og kontekst. Hvad angår pædagogisk praksis rettes fokus mod udvikling af en mediebaseret praksis baseret på brugerdreven innovation - hvor medier (fx film og levende billeder) både understøtter det pædagogiske arbejde og samtidig udfordrer den pædagogiske dagsorden.  Hermed tænkes bl.a. på udvikling af læringsrum og – former, der bryder med traditionelle måder at lære på, samt udvikling af nye roller og relationer mellem lærer og elever. Det kan være at flytte fokus fra traditionel klasseundervisning til mere projektorganiserede arbejdsformer og værkstedsarbejde, at flytte fokus fra ord til billeder samt at inddrage elevernes uformelle mediekompetencer på nye måder. Udfordringen er her bl.a. at udvikle læring med medier der ikke blot betoner motivationen i mediebrugen. Læring med medier skal også betone samspillet mellem fx at producere og så den krævende proces der ligger i at tilegne sig kompleks historisk, analytisk og teoretisk medieforståelse.

Arbejdet med udvikling af det mediepædagogiske håndværk i praksis

Udviklingen af det mediepædagogiske arbejde i forhold til fx levende billeder bør på denne måde anskue medieforståelsen langt bredere end det som impliceres af ”it-perspektivet”. Det kan fx handle om, hvordan man som underviser griber arbejdet med konkrete genrer an i relation til bestemte elevgrupper, hvordan analytisk indsigt om medierne implementeres som en naturlig del af det faglige arbejde, hvordan produktion og penneprøver kan udvikles som discipliner, hvordan der kritisk kan udvikles erkendelse og perspektiver gennem brugen af mediefiktioner og dokumentar etc.Arbejdet med film bør ske på en måde, så mediebrugen også dynamisk udfordrer en eksisterende fagforståelse. I det praktiske arbejde med medier har vi ofte en tendens til at reducere det særlige ved levende billeder (filmæstetik, filmdramaturgi, filmens kontekst) og gøre det til et vedhæng og et supplement til en eksisterende praksis.Arbejdet med (kendskabet til) det mediepædagogiske håndværk er en måde at udfordre pædagogisk praksis, der ofte og længe har været præget af en traditionel fag- og læringsforståelse. Der kan gennem dette arbejde udvikles en mere eksperimenterende praksis, der giver rum til kreativitet, men også udvikler evnen til at tilegne sig og håndtere abstrakt viden. Nye arbejds- og læringsformer skal introduceres. Levende billeder og film skal på den pædagogiske dagsorden.

Læs artiklen i sin fulde længde på AVU-mediers fagportal: http://www.avumedier.dk/Fagligtforum/Fagportal/tema-artikler.aspx

 

Litteratur:Brandt-Pedersen, Martin (2010): ”Filmfagligheden der blev væk”. In: Christiansen, Rose m. fl. (2010)Christiansen, Rose m.fl. (2010): Læring med levende billeder. Frederiksberg: Samfundslitteratur

 

[i] Rapport fra DFI, 2010: Børn og unges medievaner i forhold til danske og udenlandske spillefilm


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.398 andre er allerede tilmeldt

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
11.503 andre er allerede tilmeldt