Film til undervisningen

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvorfor er det bare så dødssygt at bo i en lille provinsby? Er man sej, fordi man har en mobiltelefon - og er man åndssvag, fordi man kører knallert, selvom man for længst er begyndt i gymnasiet? Få svarene i den nye svenske ungdomsfilm 'Fucking Åmål', der har premiere på fredag. Filmen handler om en gruppe unge og deres kampe mod janteloven, kærligheden, kedsomheden og ensomheden. Filmen tager fat på teenagernes problemer på en morsom og hverdagspoetisk måde, så alle, hvad enten de bor i en storby eller en lille landsby, kan genkende sig selv. 'Fucking Åmål' er set af 800.000 i Sverige og har modtaget fire Guldbagge-priser, der svarer til den danske Bodil-pris. I forbindelse med filmen udgiver Center for Børne- og Ungdomsfilm til maj et undervisningsmateriale specielt rettet mod folkeskolens ældste klasser. Det kan bestilles på telefon 3374 3543, fax 3374 3565 eller e-mail: wa.bif@dfi.dk