Blog
1   948

Brutalt udspil til folkeskolereform – rapport om efterdønningerne

Abonner på nyt om Tænketanken Sophia i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

„KL og Christiansborg har haft held med at gøde jorden for et opgør med arbejdstiden. Men i samme ombæring risikerer de at stække arbejdsmoralen i en faggruppe, som de er afhængige af for at opnå deres politiske mål.“  Citat: Journalist Amalie Kestler. 

Af Erik Schmidt, SOPHIA

Siden S-R-SF-regeringen fremlagde forslaget til reform af folkeskolen 4. 12. 2012 har der været mange reaktioner, som har været med til at uddybe indholdet og blotlægge problemerne i forslaget. 

Artiklen fortsætter under banneret

Med dønningerne efter lanceringen af forslaget er det blevet klart, at regeringen ud over den forlængede skoledag, forringelsen af lærernes forberedelsestid og indførelse af uforberedte aktivitetstimer, også ønsker at Pædagogisk Råd nedlægges, og at skolebibliotekerne ikke længere kræves bemandet med læreruddannede.  

Forslaget indeholder også et krav om, at alle elever i 2020 skal undervises af lærere med linjefagskompetence, hvilket kræver en ret omfattende efteruddannelse, som heller ikke er finansieret.  Der er afsat 1 mia. kr. frem mod 2020 til dette formål, men det svarer ifølge lærerforeningens formand, Anders Bondo Christensen, til, at hver lærer i gennemsnit kun kan få 8 timers efteruddannelse om året, hvilket ikke tilnærmelsesvist rækker til en linjefagsopgradering.

Det vurderes desuden af bl.a. professorerne Niels Egelund og Peter Allerup, at realiseringen af skolereformen vil lukke mange mindre skoler (Fyens Stiftstidende, 28. 12. 2012).  Omkring 200 små skoler er inden for de seneste år blevet lukket.  Med det nye reformforslag vil en ny bølge af skolelukninger (anslået 200 ud over det antal som kommunerne i forvejen agter at nedlægge) opstå, fordi mange mindre skoler ikke vil kunne honorere kravene i reformen.  Peter Allerup finder det tåbeligt at lukke yderligere flere hundrede skoler, fordi hans undersøgelser (ganske vist baseret på elever fra 4. klasse) viser, at små skoler skaber lige så dygtige og tilfredse elever som store.  Egelund ser gerne de små skoler nedlagt.

Folkeskolens afgangsprøve skal afskaffes og erstattes af en „9. klasseprøve“.  Til gengæld skal det allerede i 8. klasse vurderes, om folkeskoleelever er klar til at uddanne sig videre.  Hos Danske skoleelever, der ellers er overraskende positiv over for det samlede forslag (hvad de fleste elever uofficielt ikke er), er man skeptiske over for denne del.  „Det kommer til at stresse eleverne endnu mere og være en rigtig ubehagelig proces for rigtig mange,“ vurderer formand Vera Rosenbeck (MetroXpress 16. 12. 2012).

Brutalt udspil 

Det har fra offentliggørelsen af reformforslaget været klart, at regeringen ikke kan komme i nærheden af at finansiere reformen uden at foruddiskontere en forøgelse af lærernes undervisningstid og tilsvarende nedbringe den såkaldte forberedelsestid.  Dermed har regeringen også valgt at acceptere, at argumenter vedrørende selve indholdet af reformen og finansieringen af den sammenblandes.

Det fik arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, Aalborg Universitet, til at kalde oplægget for brutalt (Ritzau på DR 4. 12. 2012).  „Det er helt usædvanligt at kæde en storstilet reform af folkeskolen sammen med forhandlingerne om lærernes løn og arbejdsvilkår. Det er en brutal måde at forhandle overenskomster på, hvor resultatet nærmest er givet på forhånd,“ siger Flemming Ibsen.  „Skolereformen er jo nærmest tilrettelagt ovre i Finansministeriet, selvom det er KL, der skal forhandle. Jeg synes, det bryder med tidligere tiders måde at forhandle på, siger han.“

Situationen fik journalist Amalie Kestler til at bringe følgende indsigtsfulde kommentar i Information 4. 1. 2013: „KL og Christiansborg har haft held med at gøde jorden for et opgør med arbejdstiden. Men i samme ombæring risikerer de at stække arbejdsmoralen i en faggruppe, som de er afhængige af for at opnå deres politiske mål.“  

Det fremgår af reformforslaget, at man vil „prioritere flere resurser til folkeskolen“ - i alt cirka fire milliarder kroner ekstra i perioden 2013-2020. Det svarer til cirka en halv milliard om året. Heraf går godt en fjerdedel af pengene til et stort opsat kompetenceløft af lærere og pædagoger.  Ministeriet for Børn og Undervisning oplyser, at tre af de fire ekstra milliarder stammer fra en „gammel reserve“. Denne reserve er penge, som den tidligere VK-regering øremærkede til sin egen folkeskolereform, der aldrig nåede at blive realiseret. Tre fjerdedele af de penge, regeringen vil give i forbindelse med folkeskolereformen, har altså allerede været afsat til folkeskolen på forhånd.  Regeringen har endnu ikke redegjort for, hvor den sidste af de fire milliarder kroner skal findes.

Lærernes formand, Anders Bondo Christensen, der har haft en travl tid de seneste måneder – også i medierne – mødtes med KLs topforhandler, Tåstrups borgmester Michael Ziegler, til en holmgang på DR Deadline den 6. 12. 2012.  Udsendelsen efterlod forundring hos en del seere over, hvordan Michael Ziegler, der ved tjenestetidsforhandlingerne i 2008 betegnede den opnåede aftale med lærerne som et „kvantespring“, pludselig er meget kritisk over for de samme arbejdstidsregler, som han nu synes er alt for „rigide“. 

Tonen „vanvittig“ og „oldnordisk

Flere fagforbund er i oprør over regeringens planer om at betale hovedparten af skolereformen via en ændring af lærernes arbejdsforhold, som ikke er forhandlet på plads endnu, skriver Politiken (www.kl.dk, 4. 12. 2012).  Forbundene, der blandt andet omfatter pædagogerne, socialrådgiverne og specialarbejderne i 3F og hovedorganisationen FTF, frygter, at fremgangsmåden vil sprede sig til deres egne områder og dermed bryde med den danske overenskomstmodel, hvor arbejdsmarkedets parter selv forhandler løn og arbejdsvilkår.

Nordiske Lærerorganisationers Samråd henvendte sig d. 8. 1. 2013 fra DLF’s ekstraordinære kongres  til den danske statsminister, finansminister, undervisningsminister og KL’s ledelse  og opfordrede parterne at skifte spor og begynde at samarbejde med Danmarks Lærerforening (omtalt på Folkeskolen.dk 8. 1. 2013).  „De nordiske lærere ser med stor uro på det, som sker for de danske lærere og det, der sker med den nordiske kollektive aftalemodel i Danmark", sagde formand for Nordiske Lærerorganisationers Samråd (NLS) Anders Rusk fra kongressens talerstol og fremhævede, at aftalemodellen betyder forhandlinger på jævnbyrdig basis.  Også LOs formand, Harald Børsting, kom til DLF’s kongres med opbakning til lærerne.  Hans budskab til politikerne lød: ”Aftalesystemet skal respekteres. Vi har ikke brug for jeres utidige indblanding”.

Hvad regeringen og KL måske ikke havde regnet med, var modstanden mod den kontroversielle fremgangsmåde blandt mange kommunalpolitikere.  De kontante udmeldinger fra Kommunernes Landsforening, KL, til lærerne forud for overenskomstforhandlingerne har blandt andet mødt skarp kritik fra flere borgmestre, som kalder tonen for „vanvittig“ og „oldnordisk“ (Berlingske Tidende 19. 12. 2012).  

Ifølge Arne Boelt (S), borgmester i Hjørring Kommune, er det helt forkert at melde så kontant ud op til forhandlingerne.  „Hvis man begynder med at sige, at man er parat til at lockoute, så sender man et signal, der er fuldstændig vanvittigt. Man maler sig selv op i et hjørne,“ siger han.  Det synspunkt møder opbakning fra flere borgmesterkolleger.  „Alle rundt om forhandlingsbordet ved jo godt, hvilke kampmidler man kan bringe i anvendelse, men man begynder altså ikke en forhandling med at fortælle, hvad man vil gøre, hvis den bryder sammen,“ siger Jørgen Gaarde (S), borgmester i Skanderborg Kommune.  

I Skive er analysen den samme.  „I det øjeblik, man fra arbejdsgivers side melder noget ud, som man ved, at lærerne vil reagere voldsomt på, så beder man om en konfrontation,“ siger Flemming Eskildsen (V), borgmester i Skive Kommune.  Han advarer decideret imod at lade det komme til en konflikt og kalder det en „oldnordisk“ tankegang at spekulere i baner, hvor man lukker nogle ude for at nå frem til et bestemt resultat.  Ifølge flere af borgmestrene er det en farlig balancegang i forhold til den offentlige opinion at melde for kontant ud.  „Jeg mener, at det er en uskik, hvis man selv står helt fast, og kun mener at det er modparten, der skal rykke sig,“ siger Elvin J. Hansen (S), borgmester i Odder Kommune.  (…) Ifølge Ishøjs borgmester, Ole Bjørstorp (S), ændrer det dog ikke ved, at KLs forhandlere bliver nødt til at strække sig langt for at nå til en løsning og dermed også undgå en konflikt.

På sin blog i „Danske Kommuner“ 4. 12. 2012 foreslog den socialdemokratiske viceborgmester i Lyngby-Tårbæk, Simon Pihl Sørensen under overskriften „Jagten på folkeskolelærerne er gået ind - undgå venligst at skyde på gravide“ at nuancere billedet af lærerne, som han mener fremstilles som „skurke“.  Anlalysen, der ligger bag strategien kalder han „ubegavet“.  „Lærerne skal undervise mere, og så hokus pokus er det hele åbenbart løst,“ skriver han og efterlyser en bedre analyse og rettidig omhu i ledelsen.

En række socialdemokratiske skolefolk raser over, at regeringen baserer sit skoleudspil på en ændring af lærernes overenskomstforhold. Flere har meldt sig ud af partiet i protest.  Det gælder bl.a. formanden for Esbjerg Lærerforening, Kenneth Nielsen, der har været medlem af Socialdemokratiet i 12 år.  En anden er den tidligere DLF-kredsformand i Svendborg gennem 24 år og tidligere viceborgmester Torben Møller Petersen.

Allerede den 29. 11. 2012 omtalte Jyllands-Posten de kommende forhandlinger om lærernes arbejdstid og finansieringen af den nye skolereform som „det endelige opgør“ med lærerne og sammenligner situationen med den tidligere engelske premierminister Margaret Thatchers 364-dage lange og stålsatte opgør med de engelske minearbejdere, der knækkede fagforeningen.  

Med ovennævnte reaktioner er regeringens og KLs konfrontationslinje trukket tydeligere op.  Lærerne skal knækkes og ledelsen skal med Pernille Vigsø Bagges (formand for SF’s folketingsgruppe) udtryk have „hånds- og halsret“ over lærerne.  Det er også en del af forslaget, at Pædagogisk Råd skal afskaffes, hvilket overraskende bakkes op af skoleledernes formand, Anders Balle.

Reformforslagets akilleshæl

Regeringens forslag om at reducere lærernes forberedelsestid har været kendt siden offentliggørelsen af reformforslaget.  Denne del af forslaget er dets akilleshæl.  Ikke blot på grund af sammenblandingen af reform og tjenestetid og den deraf opståede konfrontatoriske KL- og regeringslinje.  Men også fordi denne reduktion modarbejder sigtet med at „gøre en god skole bedre“.   Desuden udstiller den regeringens og KLs manglende føling med lærernes og ledernes situation.

Hvorfor det ikke kan nytte at skære så drastisk ned på lærernes forberedelsestid, gjorde bl.a. lærer og hovedstyrelsesmedlem Niels Chr Sauer opmærksom på 4. 1. 2013 i Folkeskolen.dk-klummen „Lærernes behov for forberedelse“, og lærer Bent Liholm i kort form 4. 1. i Information:  „Som lærer i Folkeskolen gennem snart 40 år, må man tage sig til hovedet, for det kan simpelthen ikke lade sig gøre, hvis man vil bevare vore mange funktioner.  Det er helt rigtig, at vor katedertid kun udgør ca. halvdelen af vor arbejdstid. Resten udgøres af diverse pålagte møder såsom pædagogisk rådsmøder, afdelingsmøder, årgangsmøder, klassemøder, fagmøder, forældremøder, forældresamtaler, telefonmøder, mailbesvarelser, medarbejdersamtalemøder, kurser om it, inklusion, teamsamarbejde osv. osv. Herudover er der diverse sociale arrangementer, ekskursioner og lejrskoler m.v. Endelig er der den nødvendige og tidskrævende forberedelse til timerne. Nok betyder vor katedertid, at vi enkelte dage kan ses forlade skolen ved middagstid, men oftest betyder det fremmøde igen kl. 14 og igen senere på dagen.“

Det indlæg i den offentlige debat, der klarest har sat fingeren på reformens største svaghed er velsagtens Claes Kastholms klumme i Berlingske den 9. 12. 2012.  Kastholm skrev blandt andet følgende:  „Den nye folkeskolereform rummer kimen til sin egen fiasko, fordi de pædagogisk uvidende politikere og embedsmænd ikke tager i betragtning, at den undervisningsform, som er det egentlig nye i reformen, er enormt ressourcekrævende. Det kræver endnu mere forberedelsestid til lærerne at få det teoretiske og praktiske til at spille sammen, hvis ikke skolen skal blive til en langstrakt tur i spejderhytten.  Derfor er det absurd at ville klemme flere undervisningstimer ud af lærerne. De har snarere behov for flere timer til forberedelse, koordinering, logistik.“

Et andet hovedkritikpunkt af reformforslaget er den vilkårlige sammenblanding af skolepædagogik og fritidspædagogik og af leg og læring.  I tænketanken SOPHIAs notat fra 27. 11. 2012 kritiserer cand. pæd. psyk. Per Kjeldsen og cand. pæd. pæd. Erik Sigsgaard reformforslagets  „leg-og-læring“-begreb.  Legen er den senere lærings forudsætning, men reduceres den til redskab for læringen, da kommer læringen til at mangle det nødvendige fundament.  Sophia anbefaler, at metodebeskrivelse generelt og „leg og læring“ i særdeleshed bør udgå af reformteksterne.

Notatet fremhæver, at man ikke på professionel vis kan skille det fagdidaktiske og alment didaktiske arbejde. „Det skal, som ovenfor nævnt, være samme didaktisk kyndige person, der både sikrer elevernes kundskabstilegnelse og dannelse (bl.a. trivsel, fællesskabsudvikling og samarbejdende kreative læringsmiljøer).“  Det er notatets synspunkt, at der sker en uhensigtsmæssig indsnævring af undervisningsbegrebet, hvis det løsrives fra lærerens almene dannelsesopgave.  SOPHIA anbefaler, at SFO skal organiseres som en selvstændigt virkende helhedsfritidsinstitution og ikke som en halv helhedsskole og en halv SFO.  Det betyder, at pædagogerne i samarbejde med børn og forældre skal arbejde med udvikling af børnenes fritidskvalitet og evnen til at bidrage til familielivskvalificering.

„Med baggrund i udspillet til skolereform kan man frygte, at vi er på vej mod en opfattelse af mennesket som det evigt arbejdende menneske, der aldrig har fri, men er vænnet til at lade arbejde smelte  sammen med såkaldt fri tid uden at opdage, at man med professor Ove Kaj Pedersens ord er blevet ”soldater i konkurrencestatens tjeneste”,“ skriver notatets forfattere. 

Dette synspunkt blev fulgt op af  tænketanken SOPHIA i et åbent brev til finansminister Bjarne Corydon og i et indlæg i Information den 31. 12., som problematiserede menneskesynet bag reformen.  Det skete på baggrund af Marianne Jelveds relevante og i forhold til Corydons udmeldinger befriende divergente kritik af „konkurrencestatstænkningen“, som hun mente var ødelæggende for folkeskolen.  Et synspunkt, hun afleverede den 18. december 2012 i programmet „Hos Clement“.

Den forlængede skoledag for de ældste elever kan vise sig at blive det vigtigste benspænd for regeringens ambitioner.  På flere skoler er der blandt eleverne i 7.-9. klasse allerede alvorlig modstand, og der er flere underskriftindsamlinger i gang.   Mange går til fritidsaktiviteter eller har et eftermiddagsarbejde, og en del synes, at skolen allerede fylder nok.  Massiv forøget skolevægring og pjæk kan blive det kontante resultat. 

En elev fra 9. klasse, Clara Hartmann Jensen, skriver bl.a. sådan her på folkeskolen.dk:  „Hvis reformen indføres, kommer min dagligdag til at se sådan her ud: Fra 8.15-16.00 skole, fra 16.30-19.30 håndbold-træning. Så har jeg 3 timers fritid inden jeg skal i seng. Dermed formindskes muligheden for at omgås andre mennesker socialt.  En anden ulempe er, antallet af elever som bliver skoletrætte. Antallet af skoletrætte elever vil automatisk forøges, for allerede nu, er der en del unge som dropper ud af skolen efter 9. klasse. Færre vil tage lange uddannelser for at undgå mere skole.  - Og hvad så med de unge, som har det svært, som enten bliver mobbet, eller har det dårligt i skolen. Skal de udsættes for flere timer? Jeg mener i hvert fald, at der bør tages stilling til dette.“Også mange foreningsledere frygter den nye reform.  Både fordi de frygter frafald blandt ledere og instruktører, da mange er lærere, og blandt unge udøvere, fordi de i den nye heldagsstruktur kommer til at mangle tid og energi.

Særlige og væsentlige vinkler

En speciel vinkel på reformforslaget er vilkårene for inklusionen af elever med særlige vanskeligheder – eksempelvis alvorlige opmærksomhedsforstyrrelser – som kommer til at foregå i en mere fleksibel og flydende struktur, hvilket er indlysende dårlige inklusionsvilkår.  „Skift er gift“ for elever med særlige behov.  Inklusionen skal i øvrigt forestås af lærere eller pædagoger, der ikke er uddannet til opgaven.

Skolens bygninger, redskaber og undervisningsmidler er ikke er proportioneret og gearet til forandringer af den karakter og rækkevidde, som reformen lægger op til.  Gentofte Kommune investerede flere milliarder kroner, da den 1998-2007 indførte en ny fleksibel struktur på de 10 lokale skoler, så bygningerne svarede til den tænkte organisation.  Er der afsat særlige midler til ombygning af skolerne?

De to ovenfornævnte synspunkter blev blandt andre påpeget af SOPHIA i et indlæg i Jyllands-Posten den 5. 12. 2012.

Manglende dokumentation

Hvad der også er blevet tydeligt i debatten, der har fulgt efter lanceringen af reformen, er at dokumentationen, der skal sikre reformforslagets troværdighed, er svag grænsende til fraværende.  Skolereformen skal gøre eleverne dygtige, men savner dokumentation for, at det forøgede timetal og heldagsskolestrukturen vil kunne føre til målet. 

I november 2012 blev en Rambøll-rapport om de 12 skoler i syv kommuner, der har gjort forsøg med heldagsskole, offentliggjort.  Den viste, at der samlet set ikke er en signifikant sammenhæng mellem heldagsskolestrukturen og elevernes faglige resultater.  Ikke noget overbevisende grundlag for en så gennemgribende reform.  Én af skolerne, Selsmoseskolen i Taastrup, der betragtes som en succes, har 243 elever, hvoraf 97 % er tosprogede elever.  Den har et budget på 23 mio. kr. og en udgift pr. elev på 94.650 kroner.  Lærerne udtaler, at skolen kun kan fungere med flad ledelsesstruktur og stor lærermedindflydelse.  Altså en ledelsestænkning, der divergerer fra tankerne i regeringsoplægget.  Og i øvrigt med en finansiering, der giver mulighed for fleksibilitet.  På mange skoler er elevudgiften det halve.

Da så PIRLS og TIMMS-undersøgelserne blev offentliggjort i december 2012, viste det sig, at danske 4.klasseelever faktisk var blevet meget bedre til at læse - og at antallet af undervisningstimer ikke har haft nogen signifikant betydning for resultatet, der alene skyldtes lærernes indsats.  Disse resultater underbyggede ligesom heller ikke regeringens projekt, hvorfor undervisningsministeriet straks og højst usædvanligt udsendte en pressemeddelelse, der slog fast, at „alt andet lige vil yderligere undervisningstid lede til bedre resultater for eleverne.“  Det fik én af forskerne, professor Peter Allerup, (der er den ene af kun to professorer inden for pædagogisk statistik) til at kalde ministeriets pressemeddelelse for „direkte misinformation“ og „manipulation med forskellige informationskilder“.

Alligevel modstand i Folketinget

Lige da reformforslaget blev introduceret var der tilsyneladende bred politisk opbakning i Folketinget til reformforslaget.  Men også blandt de politiske partier har der vist sig en del modstand mod det.  Det gør det vanskeligt for regeringen at opnå det rene forslag og det brede flertal, der skal sikre reformen en lang levetid.  Enhedslisten, som står uden for folkeskoleforliget, advarer regeringen om, at man er imod en folkeskolereform, hvis den skal betales af lærerne, som underviser mere i klassen og får mindre tid til at forberede sig.  „Jeg forstår simpelt hen ikke, at SF og Socialdemokraterne kan involvere sig i dette. Jeg fatter det ikke. Enhedslisten vil hellere ansætte fyrede lærere, fordi hver tiende lærer går ledig efter omfattende kommunale fyringer“, siger Enhedslistens folkeskoleordfører Lars Dohn til Ritzau.

Hos De Konservative hilser man flere undervisningstimer velkomment, men vil ikke have SFO- eller aktivitetstimer ind midt på dagen. De konservative er principielt ikke meget for heldagsskolen.  Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Alex Arendtsen, er direkte imod heldagsskolen og de lange skoledage.    „Dansk Folkeparti er modstander af heldagsskolen.  Vi ønsker ikke en kasernestat,“ siger Arendtsen den 3. 12. 2012 til Jyllands-Posten.  „Vi vil maksimalt gå med til 8-14. Der skal også være plads til forenings- og musikliv, og forældrene skal have lov til at have eleverne hjemme om eftermiddagen.“

Hos Liberal Alliance er man heller ikke glade for heldagsskolen. „Heldagsskolen er en socialdemokratisk drøm om at institutionalisere børn hele dagen. Børne- og ungdomslivet statsliggøres, og forældrenes mulighed for at opdrage deres egne børn køres ud på et sidespor,“ siger Liberal Alliances børne- og undervisningsordfører. 

Den „liberale“ modstand mod heldagsskolen fik i Jyllands-Posten opbakning fra direktøren for Cepos, Martin Ågerup, der hævdede, at „regeringens planer om at indføre heldagsskole på alle landets folkeskoler er at spille hasard med en hel generation af Danmarks ungdom.“  Ågerup taler om en „uhørt høj detaljeringsgrad“ i forslaget, som han betragter som formynderisk.  Han ønsker i stedet, at de enkelte kommuner og skoler kan tilvælge heldagsskolen.

Et byrådsmedlem fra Horsens Kommune, Paw Amdisen, fremkommer i Information d. 7. 1. 2013 med det forfriskende forslag at normalisere S-SF-politikerne i stedet for at normalisere lærernes arbejdstid, som KLs retorik skingert og fremmedgørende har lydt.  Der er jo ikke noget unormalt i, at lærere har forberedelsestid, argumenterer Amdisen.  „Men det er der i regeringens politiske prioriteringer,“ siger han.

Kritik af heldagsskolen

Denne idemæssige modstand mod heldagsskolen finder en vis genklang blandt børne- og ungepsyko-loger.  „Det er det sidste søm, man putter i familiens ligkiste,“ udtalte børne- og familiepsykolog John Halse i forbindelse med velfærdskommissionens forslag i 2005 om indførelse af obligatorisk heldagsskole for de yngste børn.  Selvom der i forslaget ligger, at leg og læring skal integreres i skolegangen, har John Halse ikke stor tiltro til, at børnenes eftermiddag skal beslaglægges til andet end læring, skrev Kristeligt Dagblad. 

Det samme mener Kit Louise Strand, daværende medlem af Det Etiske Råd og formand for småbørnsfamilieforeningen SAMFO. „Forslaget er udtryk for, at vi er ved at sælge ud af vores værdier,“ sagde hun dengang til KD.  „Vi har altid brystet os af, at vi lader børn være børn. Jeg ser heldagsskolen som en statsformynderisk tankegang og en ensretning af børnene. Det er uhyggeligt. Børn er allerede institutionaliseret alt for meget, og det er ikke løsningen på alt,“ siger hun.  

Lektor ved Institut for Psykologi i København, Pernille Hviid, der forsker i børns udvikling og hverdagsliv, har tidligere udtalt, at hvis man indfører heldagsskoler, bliver hele det brølende samfund lukket ind i skolens ellers så trygge rammer.  „Men hele formålet med skolen er jo, at den skal være en tryg forberedelsesperiode, hvor børn og unge rustes til at klare sig godt ude i samfundslivet.“

Sammenfatning

Sammenfattende må det siges om reformforslaget, at det efterlader et indtryk af ikke at være gennemarbejdet.  Specielt er der alvorlige problemer med finansieringen, men store dele af reformen bærer præg af at være udformet som en skrivebordsplan.  For få sagkyndige har været inddraget, og det er som et prestigeprojekt udarbejdet uden hensyn til, om de økonomiske midler er til stede.  

Den var ikke gået i det private erhvervsliv, som man siger.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ