»Jeg snakker med mig selv«, hed en gammel slager, som man kaldte de populære sange og melodier, før de blev til hits. Og det kan være ganske godt at tale med sig selv. Det gør de fleste hver dag - helt uden at det kan høres af andre. Det indre sprog er faktisk vigtigere end det ydre.

Og nu skal man også lytte til sin krop. Det får man ustandselig at vide af livsstilseksperter, diætister, psykologer, terapeuter og coaches. Hele behandlingsdanmark vil have os til at lytte til vores krop. Det har man faktisk gjort i århundreder. Da Jeppe på Bjerget tøver med at gå ind til Jacob Skomager, hedder det, at hans mave siger ja, men hans ryg siger nej. Signalet er altså entydigt, men maven vinder i første omgang. Faktisk tror jeg, det er meget forkert af alkoholikere at lytte til deres krop, medmindre de lytter til advarselssignalerne.

Forleden morgen i dagbrækningen, et gammelt ord for morgengry, som også er forældet, havde jeg lidt kvalme og besluttede mig så til at lytte til min krop. »Krop, hvad vil du foreslå mig nu?« Kroppen svarede mig, naturligvis i kropssprog, at jeg skulle tage et karbad. »Et karbad!« sagde jeg, »jeg foretrækker nu langt et brusebad (tidligere styrtebad)«. Men kroppen holdt på sit, og jeg gik op i karret. »Nå, er det ikke godt?« spurgte kroppen. Jo, jeg måtte indrømme, at det var ganske dejligt. »Jeg hører dig sige, at du har det godt i det varme vand«, sagde kroppen. »Har du en følelse af wellness?« »Wellness? Tja, her er rart«. Kroppen fortsatte. »Jeg må også lige spørge ind til, om du af og til husker at forkæle dig selv og tager en egoistdag, ser op i himlen og lytter til fuglene? Var det ikke også noget med lidt aromaterapi, lidt ansigtsmassage og så en candle light dinner for to, jer to?«

Nu blev kvalmen værre, jeg steg op af badekarret, tog et koldt styrtebad - og styrtede videre på arbejde. For jeg vil ikke indsyltes i tiden terapeutiske floskler.

Så er der andre former for kropssprog, som det er mere interessant at studere, for eksempel elevernes. Den erfarne lærer kan få mange informationer ved at iagttage gestik, holdning og gang. Elever, der er plaget af bekymringer eller ligefrem psykiske problemer uden at sætte ord på det, vil ofte røbe deres tilstand gennem deres kropssprog. Og glæde og triumf lader sig også let aflæse. Sproget viser det hele: Man kan være nedbøjet eller hænge med hovedet - eller man kan have svært ved at få armene ned.

Professor Higgins