Varde Forskolelærerindeseminarium

Forskolelærerindeuddannelsen blev populær og økonomisk overskuelig uddannelse for unge kvinder

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Iforsommeren 1899 tog overlærer Jens Olsen i Varde initiativ til oprettelsen af et privat forskolelærerindeseminarium. På seminariet skulle unge kvinder gennemgå en etårig uddannelse, der skulle sætte dem i stand til at undervise i landsbyskolens yngste klasser. De ville fortrinsvis få ansættelse i de mange nye forskoler, som i årene efter blev oprettet som en konsekvens af 1899-skolelovens bestemmelser om lavere klassekvotienter. Det betød, at mange mindre landsogne valgte at skille de yngste elever fra i en særlig forskole - som blev placeret nogenlunde midt mellem børnenes bopæl, så de ikke fik så langt i skole.

Den kommende forskolelærerinde kunne således se frem til et relativt isoleret liv på heden - om ægteskab og egne børn var der naturligvis ikke tale. Der forventedes af hende, at hun - foruden undervisning i den religiøse børnelærdom - også sørgede for, at børnene opnåede en vis elementær færdighed i at læse, skrive og regne, samt - og måske ikke mindst - at hun behandlede børnene med moderlig omsorg.

Det var netop det moderlige, som havde givet kvinderne en chance i de yngste skoleelevers verden - og så det forhold, at lærerinderne fik en lavere løn end deres mandlige kolleger, begrundet i at de ikke var forsørgere. I 1892 åbnede det første statslige kvindeseminarium, nemlig forskolelærerindeuddannelsen i Vejle. Seminariet var blevet til efter hårdt pres fra blandt andre Dansk Kvindesamfund og Dansk Skoleforening.

Forskolelærerindeuddannelsen var blevet populær som en økonomisk overskuelig uddannelse for unge kvinder - lidt i stil med den senere barneplejerskeuddannelse - og der fandtes allerede en række private tilbud.

En central figur i den grundtvigianske forening Dansk Skoleforening var overlærer Jens Olsen, og seminariet i Varde blev anlagt som en tro kopi af uddannelsen i Vejle.

I tilknytning til seminariet oprettedes en øvelsesskole med 40-50 børn. Der blev undervist i de almindelige skolefag, men som noget ganske specielt for datiden blev også drengene undervist i håndarbejde. En gammel Varde-borger husker således, at han strikkede to røde muffediser, en pudseklud med ret og vrang med hæklet kant. Drengene lærte også at stoppe sokker og sy knapper i. Så de drenge, der gik i den skole, de blev ikke sådan nogle sølle mandfolk, der ikke kunne sy en knap i eller stoppe en hose.

Det var næppe helt tilfældigt, at overlærer Olsen kronede sit livsværk med oprettelsen af et forskolelærerindeseminarium. Hans interesse var gennem 1890'erne blevet vakt for skolens yngste elever. I Dansk Skoleforenings blad - Hjem og Skole - introducerede han læserne til de nyeste resultater inden for amerikansk og engelsk børnepsykologi. Han blev korresponderende medlem af London-afdelingen af The Child Study Society - et netværk af lærere og forskere, der via spørgeskema og observation havde sat sig for at afdække børns liv. Man spurgte eksempelvis til børns moral, og man observerede på deres leg med legetøj, deres rim og remser, relationer til kammeraterne og til forholdet til dyr. Mange af undersøgelserne kan lignes med nutidens børnekulturstudier, mens andre havde rod i et ønske om at forbedre datidens indlæringsmetoder. En sådan undersøgelse foretog Jens Olsen sammen med otte kolleger på Varde Borgerskole i vinteren 1898-99. Formålet var at kortlægge børnenes viden ved skolestart, og de blev spurgt ud om en række ting i deres nære hverdag. Konklusionen på undersøgelsen var, at børn havde langt mindre begreb om, hvordan virkeligheden hang sammen, end man skulle tro. 'Den enkelte forestilling er ved overfladisk og ufuldstændig anskuen ofte saa ensidig og mangelfuldt opfattet, at man kan være i Tvivl, om man virkelig tør henregne den til de Forestillinger, man kan bygge paa . . .' En noget negativ konklusion for en moderne lærer, men for Jens Olsen var det blot en yderligere anledning til at gøre opmærksom på, at børn og voksne levede i to forskellige verdener, hvilket lærerne alt for ofte var tilbøjelige til at overse. '. . . Thi Barnets Tanker ere ikke vore Tanker, og Barnets Veje ere ikke vore Veje. Det har andre Maader at udtrykke sig paa,--- andre Maader at erhverve sig Kundskaber paa, og det har Instinkter, der taber sig og forsvinder i den voksne Alder', som han formulerede det.

Jens Olsen døde i 1911, og seminariets bygninger blev i 1915 solgt til Teknisk Skole. Seminariet i Vejle levede derimod videre til 1972, hvor det blev lukket blandt andet efter ønske fra Danmarks Lærerforening. Foreningen anså forskolelærerinderne for andenrangslærere og løntrykkere. Og man mente, at den pædagogiske funktion, disse kvinder havde i landsbyskolen, var overhalet af udviklingen. Her havde de fungeret som budbringere af et syn på barndommen som andet og mere end en fase, der skulle overstås, inden arbejdslivet meldte sig.-Ning de Coninck-Smith er lektor ved Syddansk Universitet

Powered by Labrador CMS