Læreruddannelsen skal styrke sproget

Alle lærerstuderende bør have mere grundlæggende viden om læsning, siger sprogudvalg. Uenighed om at gøre tysk til et obligatorisk fag i folkeskolen. Styrk de tosprogedes modersmål, lyder det

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skal folkeskolen for alvor medvirke til at styrke det danske sprog, er det først og fremmest lærernes uddannelse, der skal forbedres.

Det mener formand for Kulturministeriets sprogudvalg, Jørn Lund. Udvalget udgav i sidste uge en rapport om det danske sprogs tilstand, hvor læreruddannelsen er nævnt i tre af de seks anbefalinger, der handler om grundskolen.

»Det kører fornuftigt for danskundervisningen i folkeskolen, men det gør det ikke i læreruddannelsen«, siger Jørn Lund. »Institutionerne får dyrere og dyrere navne, så der næsten ikke længere findes seminarier - kun University Colleges - men undervisningen hænger mange steder i laser. Der er for mange selvstuderende grupper og for få timer med lærere og alt for få penge til at gøre noget interessant«.

Der er behov for, at alle lærerstuderende får mere grundlæggende viden om læsning, fordi der arbejdes med læsning i de fleste fag i folkeskolen. I dag får lærerstuderende kun den viden, hvis de vælger dansk som linjefag.

»Udvalget udtaler sig ikke om det, men jeg vil mene, at det er fuldstændig oplagt, at dansk bliver et obligatorisk fag i grunduddannelsen på lærerseminarierne, og hvis ikke det kan lade sig gøre, bør det være et obligatorisk linjefag«, siger udvalgsformanden.

Men det er ikke nok at forbedre læreruddannelsen. Skal der for alvor ske et sprogligt og fagligt løft, skal man motivere unge meget bedre til at blive lærere. Det skal ske ved at genskabe respekten om lærergerningen, og ved at lærere bliver bedre lønnet.

Hvad er sammenhængen mellem lærerlønninger og det danske sprogs situation?

»Hvis vi ser på et vigtigt sprogområde som styrkelse af tosprogedes modersmål, så gør lærerne i folkeskolen et kæmpearbejde, og hvis samfundet ikke krediterer de mennesker, som løser den opgave, så bliver resultatet ikke godt nok«, siger Jørn Lund.

Samarbejde med universiteter

Sprogudvalget går ind for, at der indføres et centralt fastsat minimumstimetal for faget dansk i læreruddannelsen, og at der sker en styrkelse af de faglige miljøer på lærerseminarierne igennem samarbejde med faglige miljøer uden for seminarieverdenen.

»Personligt går jeg ind for, at de eksisterende læreruddannelser samarbejder med universiteterne, i stedet for at universiteterne selv begynder at uddanne lærere. Der er brug for et fagligt tilskud til lærernes grunduddannelse og navnlig videreuddannelse, fordi der er sket en masse inden for en lang række fag. Siden Danmarks Lærerhøjskole er blevet nedlagt og ikke længere tager sig af praktisk ajourføring, er lærerne blevet sorteper«.

Der er brug for en faglighed, der kan opdatere lærernes viden.

»Nogle af universiteterne bør stille sig til rådighed med i første omgang efteruddannelse. Til gengæld kan jeg i øjeblikket ikke forestille mig, at universiteterne skal til at have deres egen læreruddannelse. Det, man synes er vigtigt på et universitet, er noget andet end det, lærere har brug for. Fagligheden er for snæver og universitetsuddannelserne for lidt praksisorienterede«, siger Jørn Lund.

Strid om tysk

Langt de fleste af udvalgets anbefalinger er vedtaget med fuld opbakning. Det gælder dog ikke udmeldingen om at gøre tysk til et obligatorisk fag.

DLF's repræsentant i sprogudvalget Peter Hess-Nielsen gik imod, fordi han mener, at der er tale om endnu et hovsaforslag i forhold til folkeskolens reelle problemer. Til folkeskolen.dk siger han:

»Det løser ikke nogen sprogproblemer i folkeskolen at trække et krav om obligatorisk tysk ned over hovedet på lærerne. Den anbefaling kom til meget sent i udvalgets arbejde, og den bør diskuteres bedre igennem«.

»Anbefalingen vil ikke afskaffe fransk, men i et fremadrettet perspektiv er tysk et vigtigere sprog, som bør være nummer to fremmedsprog i folkeskolen. Der er ikke noget land i verden, der har betydet mere for dansk sprog og kultur end Tyskland. Det bør afspejle sig i udvalgets anbefalinger«, siger Jørn Lund.

Styrk tosprogedes sprog

De to udvalgsmedlemmer er enige i, at tosprogethed er et meget vigtigt fokusområde.

Det bør ses som en resurse for det danske samfund, men det kræver ifølge udvalget, at de tosprogedes sprogkundskaber styrkes med blandt andet modersmålsundervisning, sprogscreening, lærere med tosproget baggrund som støttefunktion og efteruddannelse af alle lærere i dansk som andetsprog.

Peter Hess- Nielsen:

»Vi har et stort problem med tosprogede og sprogsvage etnisk danske børn i folkeskolen. Derfor er det utrolig vigtigt, at det ikke kun er dansklæreren, men lærere i alle fag, der har forudsætninger for at kunne undervise sprogsvage og tosprogede børn«.

Det er glædeligt, at sprogudvalget kommer med markante udmeldinger om tosprogethed, mener den tidligere formand for Dansklærerforeningen Jens Raahauge. Han peger navnlig på, at der i udvalgets rapport står, at tosprogede skal tilbydes en moderne, konfessionsfri modersmålsundervisning.

Et opgør med Fogh

»Det er et opgør med den ideologi, der har været dominerende, siden Fogh-regeringen kom til, og som siger, at modersmålsundervisning kun har betydning for EU-borgere. Hvis man går ind for det, underkender man, at sproget er andet end teknik«, siger Jens Raahauge.

Udvalgets udmelding kan ifølge Jens Raahauge være med til generelt at højne sprogundervisningen i skolen, og den kan fremme undervisningen i dansk grammatik, fordi anerkendelse af modersmålsundervisning kan betyde, at vi ikke længere har en ensproget synsvinkel, men får andre sprog at sammenligne med.

Udvalgets udmeldinger om læreruddannelsen er Jens Raahauge ikke glad for.

»Udvalgets anbefalinger er lidt tekniske. Jeg kunne godt have tænkt mig, at man i stedet havde forholdt sig til administrationen af danskundervisningen på seminarierne. Læreruddannelserne er hårdt ramt af taxametersystemet, og det burde have været en af udvalgets anbefalinger, at der skal flere midler til læreruddannelsen. Man burde også have problematiseret, at det enkelte seminarium laver sin egen studieordning«.

Det er fint, at udvalgets formand siger, at han går ind for at styrke læreruddannelsen, men det burde ifølge Jens Raahauge også have stået på tryk.

Den tidligere formand for Dansklærerforeningen mener også, at udvalget burde have forholdt sig til, at dansk som andetsprog har en meget nedtonet stilling i den nye læreruddannelseslov.

»Udvalget anbefaler, at tysk sprog bliver obligatorisk andet fremmedsprog i folkeskolen efter engelsk«Det anbefaler udvalget også

- En undersøgelse af sprogdannelsen hos børn og unge i lyset af de nye kommunikationsformer og informationsteknologier.

- En priskonkurrence om litteratur specifikt til gruppen af drenge fra 4. til 7. klasse.

Powered by Labrador CMS