Halvdelen af lærerne i Middelfart føler sig stressede.

Hvad kan der gøres? Ja, der skal være to lærere i klassen i mange flere timer end nu, mener kredsformand Heine Kristensen, Vends Herreds Lærerkreds. Og så skal sanktionerne over for destruktiv elevadfærd gøres mere effektive.

»Halvdelen af lærerne siger, at skolens og lærernes sanktionsmuligheder over for eleverne er utilfredsstillende, og det resultat vil vi tage med til kommunen og skolerne og sige: Vi er simpelthen nødt til at have nogle klarere procedurer for, hvordan vi benytter sanktionsmuligheder over for elever, der opfører sig helt vanvittigt på skolerne. Lærerne oplever en afmagtsfølelse. De kan ikke rigtig gøre noget i forhold til de elever, der er meget utilpassede«, siger Heine Kristensen.

»Det dur ikke, at man oplever, at så bliver de smidt ud af én skole for at ryge over på den næste og lave nøjagtig det samme en gang til, og så ryger de ud derfra og videre til den næste. Efterhånden kender man dem i systemet, og lærernes reaktion er selvfølgelig: Kan man da for pokker ikke gøre noget ved det her? Og den samme reaktion har skolelederne faktisk også. De føler sig også lidt til grin«.

Har du et bud på nogle mere klare sanktioner?

»Nej, ikke rigtigt. Det nemmeste er selvfølgelig, at så må de i et andet skoletilbud. Men det kunne jo også være, at man var nødt til at sætte ekstra resurser på en klasse i et stykke tid for at tumle nogle af de her elever. Og det kunne være, man var nødt til at sætte ekstra resurser på også i forhold til familien. Så man ikke kommer i de der bedøvende situationer, hvor man siger: Så er det bare uden for døren«.

»Jamen for pokker, det er jo ikke en sanktion, der er holdbar, når den bliver praktiseret for 120. gang over for den samme elev. Eller så ryger du på kontoret, og så kan du sidde oppe under inspektørens øjne og lave dine opgaver. Den holder jo heller ikke for 20. gang«.

Elev overfalder viceinspektø

»Vi har også oplevet elever, som er blevet sendt i ungdomsskolen for at få undervisning, og så er de rendt til undervisning dér en formiddag, og så til middag stiller de ude på den skole, de er blevet smidt ud af, og tæver deres klassekammerater og overfalder lærerne og viceinspektøren«.

»Det kunne godt være, at for sådan en elev, der ikke kan finde ud af at indrette sig ordentligt i en klasse, er man nødt til at sige: Nu får vi en ekstraperson på, som følger den elev og kun den elev i et langt stykke tid - for at tage trykket af, så det ikke kun er én lærer, der står med denne her elev, samtidig med at han har 22 andre. For så er det, afmagtssituationerne kommer, hvor man er nødt til bare at smide uden for døren eller smide op på kontoret. Fordi der ikke er en anden, som lige kan tage vedkommende om skulderen og sige: Nu skal vi lige ud at snakke om det her. Eller nu må vi lige hjem til dine forældre efter skoletid og snakke om det her«.

Det kræver flere resurser. Støttelærertimerne er blevet mere end halveret i løbet af de senere år. I dag er der kun tre støttetimer per uge per klasse i Middelfart.

»Der er forsvundet 30 støttelærerstillinger i løbet af de seneste år«, siger Heine Kristensen.

Der må simpelthen tilføres flere resurser til støttelærere, mener han.

Mangler nogle at sparre med

»Lærerjobbet er blevet et alenejob i Middelfart. Al undervisning er stort set aleneundervisning. Der er så få timer, hvor der kan være to lærere i en klasse. Sådan har det ikke været før, og sådan er det heller ikke i alle kommuner, men sådan er det blevet. Og det er klart, at det er en stress­faktor, at jeg altid som lærer går alene ind i en klasse og skal klare alting selv. Jeg har aldrig nogen at sparre med inde i klassen. Og man ved godt fra stress­forskningen, at alenearbejde ikke er sundt«, siger han.

»Det har altid undret mig - vi snakker meget team, men det er jo altid uden for undervisningen. Det er selvfølgelig fint nok at arbejde i et team, men jeg ville godt en gang imellem have det team med ind i klassen, så støtten og hjælpen og sparringen var inde i min undervisning. Frem for at skulle have den uden for - fordi de problemer, jeg har oplevet i en tilfældig geografitime, det er kun mig, der har oplevet dem. Jeg kan fortælle om det til nogen i mit team, men de har ikke selv været med og set, hvordan undervisningssituationen er kørt af sporet, eller hvordan nogle elever har opført sig helt utilstedeligt«.

»Det ville jo være ulige nemmere, hvis en kollega kunne være med i klassen en gang imellem og hjælpe i situationer, hvor det bliver svært«, siger Heine Kristensen.

jvo@dlf.org

»For ti år siden ville jeg have anbefalet min søn at blive lærer. I dag vil rådet lyde, at han for guds skyld skal gøre alt for at undgå det« Lærer på Vends Herreds Lærerkreds' generalforsamling ifølge Fyens Stiftstidende»Vores lærere er nedslidte og udbrændte. De gør det så godt som overhovedet muligt, men der er simpelthen ikke tid nok til den enkelte klasse. Vi kan ikke undvære de 42 stillinger, der er blevet skåret væk siden 2007. Det er gået ud over timer, der blev brugt til deletimer med to lærere tilknyttet i klasser, som har elever med særlige behov. Det er typisk elever med adfærdsvanskeligheder som eksempelvis DAMP, der har brug for ekstra opmærksomhed for at kunne følge med og ikke forstyrre resten af klassen« Formand i Randers Lærerforening Kurt Sørensen ifølge Randers Amtsavis