»Sjov gimmick med de 25 timer (inkl vejledning, bibliotekar mm).Det er jo det, vi underviser jf den gældende overenskomst. Og sjovtat KL ikke kan lide den timetalsretorik men kun deresegen/regeringens, der siger 16 timer. I øvrigt fint udspil, derbygger på viden og gode værdier. Tak«,

skrev lærer Mads Neergaard Jacobsen på DLF's Facebook-side igensom en kommentar til DLF's endelige udspil den 7. december.

»Hvor er det klamt, at elever og forældre italesættes somFORBRUGERE af skolen. Skolen er ikke et serviceorgan, men ensamfundsinstitution, der eksisterer i kraft af samarbejdet mellemKL, lærere, forældre og elever. Det er præcis denneforbrugertankegang, der er så skadelig. Vi kan løfte skolen, hvislærerne efteruddannes løbende og underviser i deres linjefag, hvisforberedelsesfaktoren som minimum fastholdes og forældrene begynderat tage større medansvar for deres børns læring. Jeg kan ikke lærelille Peter at blive en god læser, hvis hans mor og far ikkebidrage til at løfte denne opgave. Første linje iformålsparagraffen er, 'Folkeskolen skal i samarbejde medforældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der(...)'. Detkan læreren ikke gøre alene«,

skrev lærer Maja Engberg-Sønderskov blandt andet på DLF'sFacebook-side som en kommentar til Christine Antorini og formandfor Danske Skoleelever Vera Rosenbecks medieoptræden den 4.december, hvor regeringen offentliggjorde sit reformudspil.

»Hvad har I gang i? Har I slet ikke fornemmelse for hvad jeresmedlemmer mener?«

skrev lærer Rikke Winther som en kommentar til DLF's udspil, derblandt andet involverer 25 klokketimers undervisning om ugen.

»C.A. [Christine Antorini, red.] laver et rigtig smartregnestykke, hvor hun omregner vores lektioner til klokketimer, kunmed det formål at få det til at fremstå med laveste faktor. Rigtigsmart, hvis man vil have resten af befolkningen til at synes, at viikke laver noget - dejligt at vide, at vores arbejdsgiver forsøgerat få os til at fremstå som dovne for at fremme egen sag«,

skrev lærer Maria Laulund Teglhus, efter at børne- ogundervisningsminister Christine Antorini gæstede tv-programmet »HosClement« tirsdag den 4. december.

»Jeg er til rådighed på min skole 1083 timer om året. I etforsøg på at »normalisere« mig selv svarer det til 24,06 timer i et45 ugers arbejdsliv. Dvs. jeg ugentligt knap har 13 timer tilforberedelse af 9 forskellige fag til mine 110 forskellige ogindividuelle elever. Jeg bruger minimum 7 timer om ugen til denalmindelige forberedelse dvs. jeg har 6 timer tilbage til børnene.Da jeg underviser 110 børn giver det 3 minutter pr barn. Hvor erdet, man synes jeg skal skærer ned?«

skrev lærer Helle Rasmussen på Folkeskolens Facebook-side den19. november, inden reformudspil og overenskomstforhandlingerryddede forsiderne.

»Hvorfor inddrage de professionelle? Hvorfor inddragefagfolkene? Det er der vel ingen grund til, når vi alle ved, at etsynonym for regeringens udspil til 'En bedre folkeskole' er ordet'besparelse'. Kære regering - kære KL: Hvis I bare kaldte det, hvaddet er, så kunne vi tage den derfra i stedet. Stop med at få dettil at lyde som om, I vil en masse flot, og at lærerne intet laver.I ved udmærket, vi hver dag arbejder MANGE timer. Bevares - ikkealt er undervisning. Men vi er ikke kun undervisere. Vi er LÆRERE!Og ifølge folkeskoleloven rummer den profession langt mere endundervisning«,

skrev lærer Trine Nors på DLF's Facebook-side 7. december, efterat KL's chefforhandler, Konservatives Michael Ziegler, flere stederi pressen havde kaldt lærernes forslag om 25 undervisningstimer for»optisk bedrag«.

»Når der fra alle sider skydes kvalificeret som ukvalificeret pålærerne, som reelt ikke kan lave om på love, vedtægter eller lokaleledelsesbeslutninger - for ikke at nævne de overordnedebeslutninger, så bliver vi trætte. Så trætte, at vi siger fra. Forvi kan, hverken som institution eller enkeltpersoner,tilfredsstille alles behov på samme tid. Men betyder det så, at viikke lytter til konstruktiv kritik fra saglige folk med et lidtstørre og konstruktivt blik på, hvad skolens fulde opgave reelt er- folk, der ikke bare kommer m hurra-ord, der straks skal handlespå - for ellers er skolen bare super ufleksibel? Skolens opgave erikke innovation - alene. Så fordi innovation ikke nævnes ellers sesalle steder, så er den der - sammen med alt det andet, vi skal somskole. For at parafrasere Lars-Henrik Schmidt: Hvis skolen skullefølge efter enhver lykkeridder m våde øjne - så ville alle bliveforvirrede. Ikke mindst eleverne«,

skrev lærer Natasja Ørbæk Lysgaard i en debat om lærernes evnetil at modtage kritik på DLF's Facebook-side den 11. december.

»Så inviter os dog til at samarbejde! 
Så behøvede vi jo ikkeråbe så HØJT!«

skrev lærer Line Frederik-sen Baadsgaard på FolkeskolensFacebook-side som en kommentar til statsminister HelleThorning-Schmidts opfordring til at stoppe råberiet mellem lærereog politikere den 27. november.

Folkeskolen nr. 23 2012