Anmeldelse

Matema10k

Rammer målgruppen

Dagligdags sprog blandet med fagtermer og god inddragelse af it gør dette til et indbydende materiale.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Matema10K" er en grundbog til matematik i 10. klasse, hvor man har formået at ramme et sprog egnet til unge mennesker. Der beskrives i en kombination af dagligdags vendinger, talemåder og matematikfaglige termer og sætninger. Bogen er godt vægtet hvad angår fagligt indhold og niveau. Materialet er i høj grad indbydende, hvor grafik, illustrationer og billeder virker meget seriøst og komplementerer det matematiske indhold godt. Herudover perspektiveres ofte og på god vis til elevernes dagligdag - i form af både billeder og kontekstmæssige sammenhænge.

Fakta:

Titel: Matema10k

Forfatter: Lene Mardahl

ISBN: 9788778879509

Pris: 299

Sider: 245

Forlag: Forlaget Frydenlund

Indholdet er bygget godt op omkring punkterne i Fælles Mål, og niveauet er passende og udfordrende for mange elever.

It er integreret fornuftigt, og igen formår forfatteren at vægte denne inddragelse, så man ikke sidder tilbage med en følelse af, at det blot er taget med af populistiske grunde. Jeg oplever endvidere en lærebog, hvor man ikke er bange for at beskrive meget og samtidig benytte fagtermer.

Jeg kan kun medgive bogen mine bedste anbefalinger.