Anmeldelse Læsning
0   371

Anviser veje til dialogisk læsning

Støt børnenes sproglige udvikling

Dialogisk læsning i teori og praksis

Fakta


Titel
Dialogisk læsning i teori og praksis

Forfatter
Stig Broström, Kristine Jensen De López, Jette Løntoft

ISBN
9788772817750

Pris
299

Sider
183

Serie
Sprog, udvikling og læring

Forlag
Dafolo

Forskellige former for dialogisk læsning har vundet indpas i institutioner og folkeskoler de senere år - og med god grund, hvis man skal tage denne bog for pålydende. Forfatterne henviser til en del forskning, der viser, at denne form for fælles læsning bidrager til at løfte mange børn sprogligt. Et godt ordforråd og et varieret sprog er en dokumenteret vigtig forudsætning for senere læsning. Bogen forklarer også, hvorfor det ikke er nok bare at læse højt for børnene.

Artiklen fortsætter under banneret

"Dialogisk læsning i teori og praksis" består af tre dele. Første del beskriver baggrunden for dialogisk læsning, anden del indeholder spændende praksisforslag, og tredje del beskæftiger sig med, hvordan dialogisk læsning kan bidrage til barnets læring, udvikling og dannelse.

Bogen beskæftiger sig med læsning mellem forældre og børn og læsning mellem børn og voksne i børnehave, skolefritidsordning eller indskoling. I dialogisk læsnings rene form er der tre faser. I første fase introduceres bogen for børnene. Enten et enkelt barn eller en lille gruppe. Bogen præsenteres ved titel, forfatter og illustrator. Børnenes forforståelse aktiveres, bogen læses i sammenhæng, så er der frit slag for spørgsmål og kommentarer. Anden fase – en dag eller to senere. Her må børnene afbryde, og den gode oplæser guider børnene i diskussionen ved hjælp af støtte fra beskrevne spørgsmål. Det vigtige er, at børnene møder mange forskellige ord. I tredje fase eller gennemlæsning inddrages børnene i endnu højere grad gennem legelæsning og genfortælling. Alle tre faser skal gennemføres inden for en uge. I bogen kan den voksne hente konkret hjælp til alle tre faser.

Jeg har været meget optaget af denne bog, fordi den anviser veje til at støtte sproglig udvikling, som både pædagoger, lærere og forældre kan have stor glæde af.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.236 andre er allerede tilmeldt