Matematik mellemtrin
2   690

Professor: Lærernes indsats er årsag til fremgang i Timss

Danske 4. klasse-elever er gået 14 point frem i matematik og 11 point i natur/teknik fra 2007 til 2011. Det viser Timss-undersøgelsen, som blev offentliggjort i dag. Men hvad skyldes fremgangen? Professor Peter Allerup mener, at det er lærernes indsats, der er årsagen.

"Vi har målt på det hele - klassestørrelser, skolestørrelser, linjefag og forældreengagement, men det eneste, vi kan se påvirker resultatet, er den negative sociale arv og om man taler dansk i hjemmet. Elevernes resultater er gået signifikant frem fra 2007 til 2011, og så må jeg jo spørge hvorfor. Helt privat for mig er det lærernes indsats, der har drevet værket. Det er det, der er årsagen. Der er sket en bevidstgørelse hos lærerne om betydningen af evaluering af eleverne", siger professor Peter Allerup ved pressemødet for fremlæggelsen af Timss-undersøgelsen på DPU.
 
Han forklarer, at forskerne har undersøgt alle variabler for at finde et resultat for fremgangen. Ofte mente de, at nu var der en god forklaring. For eksempel om lærerne havde linjefag i matematik og natur/teknik.


 
"Og her så vi en klar effekt. De elever, der har lærere med linjefag i matematik og natur/teknik præsterer klart bedre end elever, der bliver undervist af lærere uden linjefaget. Men når vi så korrigerer for socio-økonomiske faktorer, så forsvinder det. Vi så, at elever på de store skoler i byerne præsterede langt bedre, men igen: Når vi korrigerede for socio-økonomiske faktorer, forsvandt det", siger Peter Allerup, der er professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet.

 "Skolestørrelser og klassestørrelser er klare politiske markører. Men hvis politikerne læser Timss - hvad de nok ikke gør - så ændrer størrelserne altså intet".

Et sted var der en lille forklaring i materialet, fortæller Peter Allerup. Hvis der var uro i klassen, gav det dårligere præstationer.

"Forstyrrende elever koster 20-25 point, så dem kunne man med fordel udrydde lidt".

Men hverken elevens interesse i faget eller forældrenes engagement og spørgsmål til arbejdet i skolen flytter noget på præstationsskalaen.

Lektielæsning i matematik har dog en lille betydning. At man som lektie arbejder med det, man har beskæftiget sig med i matematikundervisningen. Det samme ser man ikke i natur/teknik.

Timss-undersøgelsen

Siden Timss-undersøgelsen i 1995 har de danske elever forbedret deres kompetencer både inden for matematik og natur/teknik med et helt klassetrin.
Otte lande er signifikant bedre end Danmark i matematik og natur/teknik.
Danmark har flere elever på avanceret niveau i matematik og færre elever på et lavt kompetenceni-veau i natur/teknik.
Der er ingen væsentlige kønsforskelle.
Der er ingen sammenhæng mellem elevernes resultater og skolestørrelse, klassestørrelse og timetal.
Elever fra tosprogede hjem præsterer dårligere end elever fra dansksprogede hjem.
Socio-økonomisk baggrund har en væsentlig betydning for elevernes resultater.

Natur/tekniklærere har behov for kurser

Under fremlæggelsen af Timss-undersøgelsen fortalte Peter Allerup, at man også har spurgt til lærernes efteruddannelse. Eller måske snarere mangel på samme. Undersøgelsen viser, at kun 20-30 procent af lærerne i folkeskolen har fået efteruddannelse.

"Mellem 70 og 80 procent af lærerne har aldrig fået efteruddannelse. Og det betyder noget i natur/teknik. Dér kan man se det tydeligt. Man kan ikke se det i matematik", sagde han.

Noget andet der er tydeligt i lærernes besvarelser er, at matematiklærerne føler sig fagligt klædt godt på og føler sig godt tilpas i undervisningen i faget. Det samme kan man ikke sige i natur/teknik.

"Jeg har også set på om der er forskel på elevernes præstationer i privatskoler og i folkeskoler. Fordi Ekstra Bladet ringede og spurgte. Og jeg kan svare, at ja, der er en forskel, men den er meget lille. De private skoler lå lidt bedre. Men når jeg så korrigerede for socio-økonomiske forhold, så er de helt ens. Og vi ved jo, at der går mange elever med høje socio-økonomiske forhold i privatskolerne. Så de private og de offentlige skoler producerer altså elever, der klarer sig lige godt", sagde Peter Allerup.

Artiklen fortsætter under banneret

 

Metode

Der er tre typer af opgaver i Timss: multiple choice, opgaver hvor eleverne skal give et kort svar og opgaver, hvor eleverne skal gøre rede for, hvordan de er nået frem til løsningen.
Timss er baseret på opgaver til eleverne, spørgeskemaer til eleverne og spørgeskemaer til lærere og skoleledere.
Eleverne har fået to timer i april-maj 2011 til Timss-opgaver og spørgsmål.
Det er intentionen, at Timss-opgaverne ligger indenfor 4. klasses pensum.

 


 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.806 andre er allerede tilmeldt

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.357 andre er allerede tilmeldt