Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) stillede i eftermiddag op til krydsild på læreruddannelsen i Aarhus om regeringens udspil til en reform af folkeskolen. Men som rektor Harald Mikkelsen fra VIA University College sagde i sin velkomst, så ville man nok også komme ind på Jyllands-Postens artikel om, at man fremover kan blive dansklærer på under et år.

Det tager stadig fire år at blive dansklærer

Det sørgede Solveig Troelssen for. Hun er lektor på læreruddannelsen i Aarhus og formand for Opgavekommissionen i linjefaget dansk.

"I satser massivt på at styrke dansk og matematik i folkeskolen, men samtidig har I vedtaget en ny læreruddannelse, hvor danskfaget næsten halveres. Hvordan forestiller du dig, at det skal foregå, når vi i sidste uge kunne læse en kronik i Politiken, hvor beskikket censor Bjarne Købmand beskrev, hvor galt det står til med de studerendes danskkundskaber", spurgte Solveig Troelsen.

Lærere skal have tid til tre linjefag

Med den nye læreruddannelse går politikerne væk fra at aftale læreruddannelsernes hverdag ned i mindste detalje på Slotsholmen, forklarede Morten Østergaard.

"I stedet stiller vi krav om, hvad de studerende skal kunne, når de er færdiguddannede. Vi har udvidet undervisningen i lærernes grundfaglighed til et år, så de studerende lærer om blandt andet didaktik, klasserumsledelse og dansk som andetsprog her. Derudover er det sat et år af til praktik og bacheloropgave. Der er så to år tilbage, hvor de studerende kan opnå undervisningskompetence til fag, der er i folkeskolen", indledte Morten Østergaard sit svar.

Regeringen vil have lærere med linjefag i tre fag, så firkantet sagt skal de to år divideres med tre, og det giver 40 ESCT til hvert fag.

"I dansk er det færre point end i dag, men uanset om et fag består af mange eller få timer i folkeskolen, kræver det lige meget af læreren. Derfor har både følgegruppen, som vi lænede os opad, da vi skulle lave en ny læreruddannelse, og de studerende peget på, at der ikke skal være forskel i størrelsen på fagene", sagde Morten Østergaard.

Så store bliver fagene i læreruddannelsen

Opgaverne skal være sværere

Til gengæld bliver kravene øget, så de studerende lærer mere i løbet af uddannelsens fire år, end det er tilfældet i dag.

"Der bliver pres på læreruddannelserne om at sørge for, at de studerende får mere undervisning, for vi stiller støre krav til eksamen. Så du skal lave sværere opgaver", sagde Morten Østergaard direkte henvendt til Solveig Troelsen.

"Så kan man se fag for fag, hvor kravene er blevet større", sagde uddannelsesministeren.Kompetencemålene for de enkelte fag bliver offentliggjort inden jul og kommer i høring til januar.

"Det har vi hørt", replicerede Solveig Troelsen. "Men vi får studerende ind ad døren, som på kort tid skal tilegne sig temmelig stor viden og nye kompetencer. Det får de svært ved med kun 40 ECTS. De har fået megen lidt undervisning i grammatik i deres egen skoletid, og de peger selv på, at de mangler sproglige kompetencer".

Det er et spørgsmål om hønen eller ægget, mente Morten Østergaard.

"Med vores udspil til en reform af folkeskolen sørger vi for, at eleverne får større udbytte af undervisningen. Jeg forstår den bekymring, som alle fag må have på læreruddannelsen, men uddannelsen er lige så lang som hidtil, så jeg har svært ved at se, hvorfor den skulle blive ringere", sagde han.

Studerende må gå på kommakursus

Tanken om hønen eller ægget kan Solveig Troelsen godt følge, men det er svært at ændre på sammensætningen af de studerende.

"Vi stiller gerne højere adgangskrav, men vi er også nødt til at have tilgang af studerende. Derfor må man tage fat i enten hønen eller ægget. De studerende er dygtige til dele af danskfaget, men de er svage på den sproglige del. I de 16 år jeg har undervist i dansk, er de blevet svagere og svagere. Nogle går på kommakursus i aftenskolen, så spørgsmålet er, om gabet mellem, hvad de kan, og hvad de skal kunne, bliver for stort", siger hun efterfølgende til folkeskolen.dk.

KL: Ny læreruddannelse kan svække dansk og matematik

Solveig Troelsen er bange for, at de studerende ikke får tid nok til at lære det, de skal efter de nye krav.

"Jeg er enig i, at man skal tage udgangspunkt i, hvad dansklærere skal kunne, men selv om vi er blandt de tre læreruddannelser, som får studerende med det højeste karaktergennemsnit, oplever vi, at det er svært at klæde dem på til at lave en differentieret, inkluderende og kreativ undervisning, for det forudsætter en solid basis."

Fjerde linjefag kommer forud for fordybelse

Solveig Troelsgaard køber ikke argumentet om, at de studerende får en del med sig til danskfaget fra undervisningen i lærernes grundfaglighed.

"Der er forskel på at planlægge undervisning i dansk eller fysik, og der er også forskel på den måde, klasserummet skal ledes på i de to fag. Tidligere satsede vi på, at de pædagogiske fag ville spille sammen med linjefagene, men det samspil opstod ikke af sig selv hos de studerende. Derfor prøvede vi at få de pædagogiske lærere til at samarbejde med linjefagslærerne, men nu tyder det på, at vi bliver så pressede i vores egne fag, at der ikke bliver tid til sammentænkning", forudser Solveig Troelsen.

De 40 ECTS-point bliver et minimumskrav, så en professionshøjskole kan vælge at gå højere op, ligesom det bliver muligt at tilbyde ekstra moduler, så de studerende kan fordybe sig i et fag.

"Jeg tror hellere, de studerende vil bruge tiden på et fjerde linjefag i håb om, at det stiller dem bedre på jobmarkedet", siger opgavekommissionens formand.