Debat

Gør en god skole bedre – men hvad med maddannelsen?

Christina Antorini har store visioner for en ny Folkeskole, men hvor bliver maddannelsen af, når man læser Undervisningsministerens reform-oplæg ”Gør en god skole bedre”.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

For Antorini har en drøm om ”En sammenhængende skoledag, hvor eleverne kan passe en køkkenhave og dyrke grøntsager, hvorefter de lærer om fotosyntese og efterfølgende bruger grøntsagerne i hjemkundskab.”
Det lyder rigtigt godt. Et tværfagligt samarbejde øger elevernes basisfaglige forståelse, det faglige engagement og en mulighed for at forstå og bidrage til det omkringliggende samfund, som de er en del af.

Men Antorinis drømmehave kommer ikke af sig selv. Heller ikke med de rammer, der er sat op for skolereformen, hvor hun lægger op til, at de praktisk/musiske fag bliver øget med en time i 3. klasse og en time i 6. klasse. Det vil sige, at både er sløjd, håndarbejde, musik, hjemkundskab og idræt, skal slås om to timer i løbet af et barns skoleliv.

Her bliver hjemkundskab endnu engang sorteper. Det er nemlig sådan, at skolerne ikke engang lever op til det vejledende timetal for hjemkundskab i dag viser en undersøgelse for hjemkundskabslærerforeningen foretaget af 24 timer i 2010. Og halvdelen af lærerne er slet ikke uddannet i faget viser tal fra FDB Analyse.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

I FDB Skolekontakten kender vi hjemkundskabslærernes virkelighed ganske godt, da vi står for landets største skoleprojekt GoCook, hvor 135.000 børn i 2012 arbejdede eksperimenterende, undersøgende og praktisk med gratis råvarer og undervisningsmaterialer i faget hjemkundskab. Det svarer til 2,5 årgang i grundskolen.

Men trods dette initiativ og mange andre dropper mange lærere faget. For hvem kan lave interessant undervisning med råvarer som læremiddel med et budget på 8-10 kr. per undervisningsgang? Og hvem har lyst til at stå bagerst i køen, når skolelederen uddeler uddannelsesforløb på skolen? Og der er netop brug for den fagligt dygtige hjemkundskabslærere som ved, at hjemkundskab handler om mere end blot at lave mad, men også om at handle ansvarligt i forhold til sig selv, sin omverden og miljøet.

Man kunne jo sige, at madlavning, sundhed og maddannelse må mor og far sørge for derhjemme. Men her rammer den sociale ulighed i sundhed, da de socialt udsatte børn også er dem, der har brug for håndsrækning på skolen til at få fingrene i gulerødderne og rødkålen. Det vil ikke blot gavne deres sundhed, men også fællesskabet og trivsel på skolen. Og kun ganske få børn er med i køkkenet derhjemme.

Så der mangler faglige ressourcer altså dygtige hjemkundskabslærere, der kan sætte maddannelse og sundhed tilbage på skoleskemaet og i det tværfaglige samarbejde på skolen. Det er ikke nok at bage pebernødder til jul og bage boller til fastelavn. Og forsøg i Folkeskolen har vi nok af. Så kære Antorini – tag ressourcer til hjemkundskab og maddannelse mere med i dine drømme. Det vil gavne folkesundheden og give gladere elever i skolen.

Bente Svane Nielsen
Leder af FDB Skolekontakten og Projektchef GoCook

Powered by Labrador CMS