Tak som byder, siger Emil.

Statsministeren brugte en god del af sin åbningstale 2.10. til at antyde tendenser i en kommende skolereform, der skal lette skolelivet for den typiske skoleelev, Emil. Der skal efter regeringschefens mening satses på kreativitet i læringsprocessen, mere kropslig udfoldelse og ikke mindst medinddragelse af skolens interessenter. Reaktionerne har ikke været sene. Således kvitterer eleverne på Brønshøj skole med at have en række ønsker om en bedre skole. Eleverne taler om virkelighedsnær undervisning, bedre fysiske rammer, aktiv og mere kreativ undervisning og lektiekoordination. Lærerne taler om, at der ikke er nogen smarte genveje til en bedre folkeskole. Målet er undervisning af høj kvalitet båret af dygtige og uddannelsesmæssigt opdaterede lærere. Forældrenes håb til reformen kan konkluderes i ”Skole og forældres” ønske om flere timer med tid til fordybelse og mestring. Hertil kommer alle partierne, hvor både regeringen, V,K og DF sidder med, og det ville være ganske naturligt, at regeringens parlamentariske grundlag, Enhedslisten blev inviteret indenfor. Fagminister, Christine Antorini har fra dag ét sagt, at hun har lytteapparatet kørt i stilling i forbindelse med arbejdet med reformen. Et lytteapparat er et fornuftigt redskab fra værktøjskassen, så det må man se frem til.
I blå bloks 10 år var udviklingen af folkeskolen præget af en tilpasning til konkurrencesamfundet i form af internationale anbefalinger specielt gennem påvirkning fra OECD og EU. I en aura af mistillid til danske skoletraditioner bliver lærerne kontrolleret, fagligheden indsnævret, eleverne målt og vejet efter en diskutabel PISA-tabel – alt sammen med centralistiske pennestrøg. Disse krav om dokumentation er et meget resursekrævende bureaukrati, der har taget tid fra undervisningen som skolens primæropgave. Den nuværende regering vil øjensynligt satse på, at Danmark kan noget med skolen, som andre lande ikke kan så godt som vi. Skoleparametre som nærhed, tillid, kreativitet, engagement, vovemod og omstillingsevne bliver måske igen vigtige ingredienser. Sådan lyder meldingerne om ”Ny nordisk skole”, der også taler om, at skolen skal vokse sig stærkere nedefra.
Nydeligt sagt - men hvordan skal reformen så se ud, for at Emil får en bedre skolegang?
Det er reelt et problem, at mange elever ikke lærer nok i folkeskolen. Det skyldes for det første, at mange elever har for få timer. Derfor skal alle elever som et minimum have det vejledende timetal, som alle læseplaner og ”Fælles Mål” er udarbejdet i forhold til. I dag er det omkring halvdelen af eleverne, der får det vejledende timetal – mens mange elever spises af med det langt lavere lovpligtige minimumstimetal. Forskning har dokumenteret, at dygtige og engagerede lærere er den mest afgørende ingrediens for kvaliteten i elevernes undervisning. Lærere med opdateret uddannelse skal have mulighed for at forberede sig optimalt til undervisningen og opfølgning af den den enkelte elevs udbytte i forhold til fagenes mål og trinmål.
Medierne har gennem årene haft beretninger om den uro i timerne, der har haft en negativ indvirkning på undervisningen. Der er behov for rammer, der sikrer, at alle kan lære noget. Der er selvsagt behov for disciplin og særlige tilbud, der ikke kun handler om ”røv til bænk – pædagogik”, men også et tilbud om en levende laboratoriepræget pædagogik. Kæft, trit og retning hører fortiden til. Men alle skal lære at respektere fællesskabet og det skal være en del af forberedelsen til skolen, af undervisningen og almindeligt socialt samvær, at man også kan sidde stille og at lytte og give plads til andre. I den sammenhæng må en reform tage hånd om den kæmpe inklusionsopgave, som skolen netop er blevet pålagt.
Ledelsesopgaven på skolerne er vokset enormt de seneste år. Man må se frem til, at reformen afskaffer en lang række af de nuværende tidsrøvende administrations-, kontrol- og dokumentationsopgaver. Skoleledelse skal være pædagogisk ledelse, for folkeskolen er en undervisningsinstitution. Kommunernes bestræbelser med at gøre skolerne til en isoleret økonomisk virksomhed bør stoppes. Kommunerne må igen tage konkret ansvar for den fælles folkeskole.
Brønshøj skoles elever taler også om bedre fysiske rammer. Indeklimaforskere har bekræftet (Teknik og viden 05.01.11.), at skoleelevers indlæring forøges op til 20%, når undervisningen foregår i et veltempereret og godt ventileret klasseværelse. Det betyder, at der er halvandet til to års gratis, effektiv indlæring at hente i et folkeskoleforløb på 10 år, hvis der installeres aktiv ventilation i de danske folkeskoler. En kickstart, som vil være god for beskæftigelsen og relevant for vores elev, Emil.
I hele den sammenhæng kan man undre sig over, at lærerne hører ind under arbejdsmiljøloven, mens eleverne ikke gør det.
Man kan ligeledes se frem til, at den ny folkeskolereform medtager et opgør med den negative sociale arv. Børn er ikke ulige, fordi de går i skole, men fordi de lever i et ulige samfund. Folkeskolen i sig selv kan ikke neutralisere samfundets uligheder, men folkeskolen kan og skal yde en særlig indsats for at kompensere for den såkaldte negative sociale arv. Folkeskolen skal formå at støtte og stimulere alle børn. Til at løfte den opgave har vi fortsat brug for den udelte enhedsskole. Al viden og praksis viser, at enhedsskolens princip om sammenholdte årgangsdelte klasser på tværs af faglige og sociale forskelle samlet set giver hele elevgruppen de bedste resultater, både fagligt og socialt set. Men der skal skabes bedre muligheder for undervisningsforløb, som i højere grad tilgodeser forskellige elevers forskellige udgangspunkt og forudsætninger. Det kræver forbedrede 2-lærerordninger og/eller holddannelsestimer. Samtidig må en reform forholde sig til, at fri- og privatskoler kører på frihjul i forhold til skolernes samlede sociale opgaver og ansvar.
Faglighedsbegrebet trænger til en velfortjent nytænkning. Folkeskolen skal ikke kun betragtes som det første trin på elevernes vej gennem uddannelsessystemet frem mod arbejdslivet. Folkeskolen har sin egen berettigelse og værdi. For i folkeskolen får børn og unge tid til og mulighed for at udforske sig selv og sine omgivelser. Børn lærer at læse og skrive og regne, ikke for at besvare en test, men fordi det er redskaber til at udforske og opleve verden. Den slags folkeskole kræver et faglighedsbegreb, som rækker langt ud over målbare resultater. Den ny reform bør arbejde for en folkeskole, hvor fagligheden sikres af dygtige og opdaterede lærere, der har mulighed for at anvende mange forskellige undervisnings- og organisationsformer, som udvikler elevernes faglige kundskaber og sociale kompetencer. Faglighed har også at gøre med, at eleverne udvikler mange forskellige sider af sig selv, som f.eks. selvstændighed, kritisk stillingtagen, kreativitet og sociale kompetencer. Fagligheden skal have fokus på de boglige kundskaber men også have det lange lys på musiske, kreative og praktiske fag.
Udviklingen af den demokratiske skole er også en del af faglighedsbegrebet. Folkeskolen skal som bekendt ”forberede eleverne på deltagelse, medansvar, rettigheder og demokrati i et samfund med frihed og folkestyre”, et krav som forudsætter høj faglighed og dagligdags erfaringer. Derfor skal elever, lærere og andre medarbejdere omkring skolen have indflydelse på skolen som arbejdsplads indenfor de af Folketinget og kommunen fastsatte rammer.
Med hensyn til rammerne, skal det ikke glemmes, at uddannelse ikke kun er en udgift. Det er en investering, der lønner sig for de mange Emil'er og Emilier - både på kort og langt sigt!

Peter Hess-Nielsen
og Finn Gunst

Fhv. folkeskolelærere med tilsammen 70 års erfaring ...