Ordblind/læsesvag
0   361

Oldschool: Ordblind

Diagnose: I midten af 1900-tallet blev begrebet ordblindhed intensivt drøftet blandt læger og skolefolk. Diagnosen blev opfattet som central for at sikre barnet den rette specialundervisning.

Problemet ved ikke at kunne genkende, adskille og gengive ord og bogstaver blev beskrevet i den internationale videnskab omkring 1900, men blev alment kendt i Danmark i begyndelsen af 1940'erne. I 1943 udgav neurologen Henning Skydsgaard en stor disputats om fænomenet, og samme år blev Landsforeningen for Ordblindesagen i Danmark grundlagt.

I 1900-tallets begyndelse var man så småt begyndt at bruge intelligenskvotienttest til at vurdere elever, der skulle have specialundervisning. Det medførte opmærksomhed på en gruppe af børn, der var håbløst bagud i læsning, stavning og skrivning, men som havde helt normal intelligens ifølge prøverne.

Artiklen fortsætter under banneret

Ordblinde - ikke sinker

Landsforeningen, lærere og læger begyndte i 1940'erne og op gennem 1950'erne at informere offentlighed og skolevæsen om, at der burde tages særlige hensyn til disse børn, der var i en dobbelt ubehagelig situation: dels var de uden skyld i deres problem, dels var de på grund af deres gode intelligens ubehageligt bevidste om deres handicap. På den måde forsøgte man at lave et klart skel mellem de ordblinde børn og den gruppe af børn, der endnu blev betegnet som »sinker«; det vil sige folkeskolens svagest begavede, der ofte blev overført til såkaldte hjælpeklasser.

Informationskampagnerne indeholdt udsagn fra voksne ordblinde, der fortalte om, hvordan handicappet havde præget deres liv og særligt deres skolegang. Og ordblindhedens uheldige følger blev blandt andet eksemplificeret med en sød lille skolepige, der i stedet for »lurendrejer« læste »luderdrengen«.

Den massive opmærksomhed medførte, at såkaldte »læseklasser« for ordblinde i 1950'erne blev den helt dominerende form for specialundervisning, hvor det før havde været »sinkeklasserne«. Mange skolefolk erkendte samtidig, at ordblinde børn i tidens løb havde været regnet netop for sinker og behandlet i tidens ånd derefter.

{Old}

Uhelbredelig sygdom


Børn med stave- og læseproblemer blev i gamle dage ofte opfattet som svage og udygtige. Ordet ordblind blev, da det blev lanceret, fortrinsvis brugt af læger, men skolepsykologer og lærere var ikke altid lige begejstrede for ordet og foretrak læseretarderet, læse-stavesvag eller læsestavehæmmet. For ordblindhed kunne opfattes som en uhelbredelig sygdom, og brugen af ordet blind lader alt håb om forbedring ude. Hvis man er blind, bliver man normalt ikke bedre til at se med årene, men elever med specifikke læse- og stavevanskeligheder kan som bekendt gøre gode fremskridt, og jo før der sættes ind med undervining, desto bedre. Dispositionen for ordblindhed er arvelig.

(New)

De er ikke »blinde«

Man må konstatere, at ordet ordblindhed er slået an, uanset om man kan lide det eller ej. Det er da også opslagsord i »Den Store Danske Encyklopædi«, hvor Carsten Elbro definerer det således: »markante vanskeligheder ved at lære at læse og skrive, som skyldes langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde«.

For nylig kunne man konstatere, at ordblindhed blev ramt af den politiske korrektheds fortrængninger, da en kommune som sin principielle holdning erklærede, at man ikke anerkendte begrebet. Man løser imidlertid ikke elevernes problemer ved at lade, som om de ikke eksisterer, og de fleste erfarne lærere ved da også, at den ordblindes skriftsprog ud over at rumme mange af de almindelige stavefejl (r-fejl, særskrivning af sammensatte ord, »forviret«, »diskution« og så videre) ofte bærer præg af specifikke fejl som reversalfejl (»salme« for »samle«, »kongers« for »kongres«, »barnd« for »brand«) og helt defekte ord som »gynder« for »gødning« og »fliti« for »fjendtlig«.

Men blinde er eleverne heldigvis ikke, de kan godt se ordene, og hvis der gives systematisk og kvalificeret faglig undervisning, er udsigterne slet ikke så mørke.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.180 andre er allerede tilmeldt