Arbejdstid
0   516

Arbejdstid: Lærere langer ud efter mindre forberedelse

Der er ikke mange positive udsagn at spore blandt de kommentarer, der den seneste tid er strømmet frem på DLF’s og Folkeskolens Facebook-sider om lærernes arbejdstid.

Lærerne er frustrerede over udsigten til flere undervisningstimer uden tilsvarende flere forberedelsestimer. I hvert fald hvis man skal tro de mange kommentarer og indlæg, der for øjeblikket dukker op på Danmarks Lærerforenings og Folkeskolen.dk's ligeledes aktive Facebook-sider.

Hvor får man tiden fra?
Jens M. Lindtner er en af de lærere, der med et alvorligt glimt i øjet lufter sin utilfredshed med udsigten til flere undervisningstimer uden mere forberedelse. På DLF's side på Facebook giver han sit bud på, hvor galt det kan gå, hvis man beder andre faggrupper om at leve op til den model, lærerne for øjeblikket ser ud til at skulle presses ind i.

Artiklen fortsætter under banneret

"Kære læger: I fremtiden skal I operere flere timer end nu, men I får ikke flere timer til at forberede og læse op på indgrebene, før I tager kniven i hånden, tværtimod. Kære piloter: I fremtiden skal I flyve flere timer, til gengæld skal I bruge færre timer på at sidde i simulator og den slags. Kære advokater: I fremtiden skal I føre flere sager ved retten, men I får ikke flere timer til at gøre sagerne klar, tværtimod. Kære byggesektor: I skal ud og bygge flere broer og højhuse, men I skal bruge færre timer på at tegne og beregne. Det kan da lige passe. I laver jo alligevel ikke noget, når I bare sidder der, i stedet for at bestille noget", skriver han.

Lærer Søren Friberg benytter også lejligheden til at digte følgende fremtidsscenarie.

"Kære forældre i 3x! Nu har landets politikere endelig indset, hvor værdifuldt mit arbejde er. Endelig har jeg fået faste arbejdstider. Mandag - torsdag 8 - 16 og fredag 8 - 13. I bedes venligst respektere at jeres og jeres børns vanskeligheder og forespørgsler skal henlægges til dette tidsrum. Således har jeg udlejet mit hjemmekontor, og skolen har nyindrettet et dejligt lyst arbejdsværelse på skolen, som jeg og to kollegaer deler. (Sådan et har min søster i Sverige haft længe). Samtidig er mine private telefoner blokeret for ethvert opkald med et arbejdsrelateret indhold. 
I bedes bemærke at det kommende forældremøde afholdes kl 14 - 16 i lokale 121, mens forældresamtalerne afholdes tirsdag og torsdag kl 8 - 16", skriver han.

En grundpille i faget
En anden lærer, Natasja Ørbæk Lysgaard, er tydeligt bekymret for de konsekvenser, den tilsyneladende manglende forberedelse kan føre med sig.

"Jeg er bekymret, fordi det ikke virker til at være i tidsånden at prioritere, at man som lærer reelt skal have tid til at planlægge en lektion ud fra, hvordan den enkelte klasse er sammensat, hvordan eleverne lærer, og hvad der rører sig i dem som mennesker. Måske fordi denne planlægning ikke er umiddelbar synlig? Synligheden indfinder sig dog, når planlægningen forsvinder. Og det er disse konsekvenser, som jeg frygter mest for mine elever: Uro, konflikter, ulykkelighed og manglende læring", skriver hun.

Det samme gælder for Randi Stokholm Hansen, der sætter forberedelsen helt i højsædet i sin lærergerning.

"Det er netop i min forberedelse jeg som lærer finder stoltheden i mit arbejde. Når jeg kan planlægge supergode undervisningsforløb og vidensdele med mine kollegaer. Når jeg har tid til at se alle elever i klassen og deres behov, og tilrettelægge timerne, så alle har mulighed for at få noget ud af det. Når jeg har tid til, at samarbejde med de som kender eleverne bedst, nemlig deres forældre - Det er der, jeg virkelig føler mig som lærer!", skriver hun.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
11.387 andre er allerede tilmeldt