Bevægelse og læring
Mikael Lytzen
har bidraget med | 1 INDLÆG | 2 ANBEFALINGER | 1 KOMMENTARER
Idrætslæreren er en vigtig medspiller i debatten om didaktiske tanker til emnet, bevægelse og læring.
Spørgsmålet må i højere grad i dagens skole handle om hvordan det skal gøres? Det er på tide, at der tænkes i konkrete redskaber for lærerne. Didaktikken har alt for længe været fraværende. Så længe der kunne komme bevægelse ind i undervisningen, så var det fint.
Der dukker langsomt materialer op forskellige steder, hvor undertegnede også kan stille sig op i denne række af forfattere. Dermed er det muligt at finde diverse øvelser frem til sin undervisning. Dejligt. Enhver lærer ved dog, at det ikke er nok blot at have en masse løse øvelser. Det skal sættes i system, specielt når vi snakker bevægelse i undervisningen. Ellers kan det meget hurtig blive en tidsrøver i den travle lærers ugeskema.
Som udskolingslærer har jeg igennem de seneste år indlagt fysisk aktivitet i min undervisning. Mange forskellige øvelser er indlagt i diverse forløb - orienteringsløb med hjælp af GPS og faglige spørgsmål til et givent emne, kortløb med diverse emner, stikordsjagt og meget andet. Kombineret med et fokus på udeskole, sund mad i kantinen, skridttællere og test af elevernes sundhedstilstand på skolen én gang om året, er vi kommet rundt i mange hjørner af sundheds-karrusellen i elevernes hverdag.
Dette billede på et stort fokus på bevægelse i skolens dagligdag, kan efterhånden mange genkende - såvel som blive rørende enige om nytteværdien af. Men hvordan skabes en sammenhæng med det faglige indhold, så tiden bruges optimalt? Det mangler der et klart svar på. Specielt når man snakker om de ældste elever i Folkeskolen, som jeg primært arbejder med.
Idrætslæreren som nøgleperson
Et indspark til debatten fra min side er: Lad os se på fakta og få lagt nogle klare strategier, så bevægelsen kan spille en gennemgående seriøs plads i skolen – på linje med læse- og matematiktest. Idrætslæreren skal være faglig sparring i forhold til faglærerne. Idrætslæreren skal være hovedkraften bag at flette idrættens værdier om sammenhold samt bevægelse ind i skolens fag.
Idrætslæreren kan, for bare at nævne nogle ting, tænke i spilhjulet. Her tages højde for deltagere, mål, redskaber, tid, rammer, rekvisitter og regler. Læringsmål for eleverne kan opsættes bredt, hvor idrætslæreren tænker i bevægelse i samarbejde med faglærerne. Ved at få sat klare mål til undervisningen i forhold til Fælles Mål, når det gælder bevægelse integreret i undervisningen, så skabes der en struktureret tilgang til fysisk aktivitet i skolens traditionelle dag.
Talrige undersøgelser peger gang på gang på, at de urolige drenge i skolen kan have glæde af bevægelsen. MEN det er langt fra nok, at der kommer en øvelse nu og da. Som udskolingslærer ser jeg ofte at eleverne ikke får rørt sig nok eller spiser usundt i deres hverdag. Der skal være en klar strategi for hvordan lærerne arbejder med bevægelsen i løbet af en elevs skoledag. Der skal tænkes bredt. Der er mange gode små idéer, som blomstrer rundt omkring hos lærerne, men nu må det være på tide, at al snak omsættes til konkret handling. For mit synspunkt skal der handles nu, hvis vi ikke vil se på, at en masse elever – herunder de urolige drenge - falder mere igennem uddannelsessystemet end tilfældet er nu.
Og idrætslæreren er en vigtig medspiller.
Mikael Bonde Lytzen. Espergærde Skole, Afd. Grydemosen.
Underviser i dansk, idræt, hjemkundskab, samfundsfag og historie hos de ældste elever.
MERE OM EMNET