Anmeldelse

Hotel Blålys

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Trafficking, fingerede trafikdrab, overskårne pulsårer og en vistnok utro ægtemand. Det er, hvad undermålerdetektiven Marlow har at tage sig af i denne hårdkogte billedroman. Foruden litervis af kakaomælk og en kysselysten sekretær, naturligvis.

Fakta:

Titel: Hotel Blålys

Forfatter: Oscar K., Dorte Karrebæk

ISBN: 978-87-641-0273-4

Pris: 268 kroner

Sider: 64 sider

Serie: Philip E. Marlow

Type: Bog

Forlag: Forlaget Klematis

Forfatteren leger med stereotyper fra Sam Spade-genren: kyniske bagmænd, brutale gorillaer og lovens retfærdige, men ikke særlig vakse håndhævere. Megen genkendelighed i scenariet på det københavnske Vesterbro - med et bykort i hånden kan man gå Marlows ruter igennem, og den kyniske luderhandler er udstyret med samme efternavn som Ekstra Bladets chefredaktør. En lige på og meget hårdt-historie, som nok skal fange 12-14-årige læsere med sine udpenslede voldsscener og firkantede persontegning.

Forrige år udgav forfatteren og illustratoren sammen med andre gode kræfter en skitse til en børnelitterær poetik - altså en programerklæring for, hvordan god børnelitteratur bør skrives. Heri kritiserede Oskar K., at forlæggere og formidlere med djævelens vold og magt vil have, at nutidens børnebøger først og fremmest skal være klassificerbare. Det kan på den baggrund ses som et sært valg at skrive en bog som denne, for genre, sprogbrug og målgruppe er mejslet ind i teksten. Det synes jeg i modsætning til forfatteren ikke gør noget!

Illustrationerne lægger grum uhygge til teksten i al sin gennemførte skildring af livet på skyggesiden. Godt gået!

Powered by Labrador CMS