At livsstil har en positiv effekt på unges læringslyst og motivation kommer ikke bag på de Frie Fagskoler. Vi har over 100 års erfaring med at undervise unge i, hvad et sundt liv er.

Det vigtigt at erkende, at livsstil ikke er en teori, som kan læses i en bog. Livsstil er kort og godt konkrete ”handlekompetencer”, som mennesket gennem øvelse og indsigt kan lære at anvende i sit daglige liv. Vores elever bliver ikke livsduelige mennesker af at høre læreren undervise i ernæringsteori på tavlen. De unge skal også på sin egen krop opleve, hvad sund livsstil vil sige, da de først bliver sunde ved rent faktisk at leve sundt i praksis. Unge skal med andre ord lære at ”gøre” ting, så de kan begå sig i samfundet og personligt få et bedre liv.

Livsstil skal kombineres med faglighed
Men det er misforstået at tro, det er tilstrækkeligt, at de unge får mulighed for at brænde krudt af i idræt eller lærer at smøre en næringsrig madpakke. Hvis livsstilsundervisningen for alvor skal være med til at vende den negative frafaldsbølge på ungdomsuddannelserne må og skal livsstilsundervisningen kombineres med et fagligt løft og målrettet vejledning. De unge skal med en lærer som sikkerhedsnet og ved hjælp af håndgribelige dagligdagsgøremål erfare, hvorfor livsstilsundervisning er meningsfuld for deres eget liv og videre uddannelsesforløb.

Som Emil Malte Jensen, tidligere elev på en af de Frie Fagskoler, for nylig sagde i et interview:
”Jeg blev bedre til både dansk og matematik på min Frie Fagskole. Jeg tror, at jeg fik højere karakterer, fordi jeg samtidig havde mulighed for at lære med hænderne, når jeg lavede mad i køkkenet. I modsætning til min tidligere skole, så var de praktiske fag på min Frie Fagskole meget målrettede. Man lærte nemlig en del om, hvordan fagene kan bruges i rigtige job.”
I dag er Emil Malte Jensen i lære som kok på Hotel Legoland som en del af sin erhvervsuddannelse i Holstebro. Havde det ikke været for den særlige kombination af livsstil og faglighed er det næppe sikkert, at Emil var blevet motiveret for eller parat til at starte på en erhvervsuddannelse. Eller som Emil selv har formuleret det:
”Jeg var nok bare startet på handelsskolen ligesom mine venner, hvis jeg ikke havde gået på en Fri Fagskole – men handelsskolen var jo slet ikke mig."
For rigtig mange unge handler motivationen til at påbegynde en ungdomsuddannelse om hjælp til at udvikle de handlekompetencer, som både er rettet mod hjemmet og samfundet. Dvs. en forståelse for, at "livsduelighed" er en forudsætning for at kunne klare sig i uddannelse, job og livet generelt.

På Frie Fagskoler har vi mange ”Emiler”. De repræsenterer den store gruppe af praktisk orienterede unge, der i dag forlader grundskolen skoletræt, fordi deres praktiske interesser og færdigheder ikke er blevet anerkendt som en værdifuld del af deres uddannelsesforløb. Nedprioriteringen af de praktiske fag er meget uheldig, da den resulterer i alt for mange forspildte ressourcer og personlige nederlag. Derfor betragter Frie Fagskoler det som en af de fornemmeste opgaver at tilbyde den praktiske vej til uddannelse, arbejde og liv.

Anerkend elevernes praktiske interesser
Det er kombinationen af praksisnær livsstilsundervisning og erhvervsrelevante gøremål, der giver et sundere liv. Kombination gavner i høj grad de unge, der lærer bedst med hænderne.

Især for den store gruppe af praktisk interesserede unge, som Emil Malte Jensen tilhører, er det vigtigt, at livsstilsundervisningen så vidt muligt sættes i en anvendelses- og erhvervsorienteret kontekst. Undervisningen bliver langt mere meningsfuld for eleverne, når de lærer matematik i dampen fra kødgryderne eller lærer forbrugerøkonomi ved at handle ind i Netto. Fagene skal anskueliggøres ved konkrete gøremål, fordi eleverne herved begriber teoretiske problemstillinger bedre.

Det er på høje tid, at uddannelsessystemet anerkender de unges praktiske udviklingspotentialer, da netop den praktiske tilgang kan give et tiltrængt løft til den fortsatte lyst til at uddanne sig. I den sammenhæng er det positivt, at der i manifestet for Ny Nordisk Skole står, at man vil ”styrke anvendelsesorienteringen og de praktiske dimensioner i undervisningen og i den pædagogiske praksis”. Den politiske vision er beundringsværdig – men der er behov for, at visionen meget snart gennemføres i praksis, og at der for landets skoler skabes de rette rammebetingelser for praksisnær undervisning.

Opgaven skal løftes i flok
Det er en udfordrende opgave at iværksætte tværfaglige forløb, hvor livsstilsundervisning og de boglige og praktiske fag smelter sammen og bliver et samlet hele. Men ikke desto mindre er det en nødvendig opgave, da tabet af livspraktiske og håndværksmæssige færdigheder blandt børn og unge er fatalt. Ikke kun i forhold til de unges livsstilsvaner i hverdagen og deres vej videre i uddannelsessystemet, men også for samfundsøkonomien, da frafald koster dyrt.

Ofte får de enkelte uddannelsesinstitutioner først kendskab til de unges livsstilsproblemer, når det for alvor er gået galt, som i dag især opleves på erhvervsskolerne. Derfor skal landets uddannelsesinstitutioner tilskyndes til at udvikle målrettede netværkssamarbejder om de unges livsstil og praktisk-faglige potentialer. Der er et presserende behov for fælles løsninger for at kunne levere en tidligere indsats, hvilket er nødvendigt, hvis vi skal redde de kommende ungdomsårgange fra at havne i risikozonen for frafald.

Der er behov for, at vi i fælles flok sikrer praksisnære erhvervsrettede udskolingstilbud som et vigtigt bindeled mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne. Tilbud, hvor unge både får et betydeligt livsstilsløft og bliver klar til uddannelse gennem målrettet faglighed og samarbejde på tværs af landets uddannelsesinstitutioner.