Forskning Tosprogede
1   538

Forsker: Det er blevet okay at særbehandle etniske minoritetsbørn

Siden 2005 har det været tilladt at gribe ind i etniske minoritetsbørns skolegang med blandt andet heldagsskoler. Ph.d.-studerende Gro Hellesdatter Jacobsen mener, det er et brud med folkeskolens lighedsideal, men at det er blevet legitimeret i samfundet på grund af det store konkurrencefokus.

Konkurrenceevnen er vigtig for Danmark, så folkeskoleelever skal præstere godt fagligt. Men etniske minoritetsbørn er en gruppe, som ofte klarer sig dårligt i test. Med konkurrenceevnen som grund er det derfor blevet legitimt at gribe ind i deres skolegang, blandt andet gennem heldagsskoler og spredning af de tosprogede elever. Det mener ph.d.-studerende Gro Hellesdatter Jacobsen.
 
"Det har altid været praksis at særbehandle de etniske minoritetsbørn på skolerne ved for eksempel at sætte dem i modtagerklasser. Det nye er, at det også er blevet legitimt at udsætte dem for særlige skoleformer ved spredning eller heldagsskoler. Det er på mange måder et langt større indgreb i elevernes hverdag, og det kan ses som et brud med folkeskolens tanke om, at alle børn skal have lige vilkår", siger hun.

 
Der mangler evidens
Gro Hellesdatter Jacobsen mener, heldagsskolerne er blevet indført meget hurtigt og uden evidens for virkningen. Det har ført til en hård opstart på mange af skolerne, samt skiftende strukturer flere år i træk for at finde fodfæste i heldagsskoleformen.
 
"Det virker som om, man har tænkt 'De her elever klarer sig dårligt - vi er nødt til at gøre noget - lad os prøve at lave heldagsskole'. Tiltaget er blevet iværksat meget hurtigt, uden at man i tilstrækkelig grad har undersøgt, om skoleformen virker og hvordan", siger hun.
 
"Det ville aldrig have kunnet lade sig gøre i et almindeligt, privilegeret middelklasseområde, fordi forældrene ville kræve evidens for forsøget, og at konceptet var mere gennemarbejdet fra starten. Men fordi det er etniske minoritetsbørn, ser det ud til at være nemmere og mere legitimt at eksperimentere".

Artiklen fortsætter under banneret


Kritikken udebliver
Gro Hellesdatter Jacobsen tager ikke stilling til, om elever på heldagsskoler trives dårligere eller præsterer lavere på grund af særbehandlingen. Men hun mener, det er et dilemma, at man i så stor grad griber ind i elevernes liv uden at vide, hvordan tiltagene virker.

"Det er interessant, at det siden 2005 er blevet legitimt at særbehandle de etniske minoritetsbørn på en så tydelig måde. At der er relativt få, der stiller sig kritisk over for, om det er rimeligt at gribe ind i elevernes liv, udelukkende fordi de præsterer dårligt fagligt", siger hun.
 
Torsdag den 22. november skal Gro Hellesdatter Jacobsen forsvare sin ph.d. om spredning på baggrund af sprogtest og heldagsskoler.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket Dansk som andetsprog er for alle, som underviser i dansk som andetsprog eller har interesse for undervisning af flersprogede elever og nyankomne. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
172 andre er allerede tilmeldt