Konsekvensen bliver, at vi ikke tør prøve nyt på kursusfronten, siger Elisabeth Tang

Millionen, der blev skåret ud af finansloven

Én million. Det er den beskedne sum på statens budget, som i en årrække har udgjort en underskudsgaranti for lærernes faglige foreninger, når de har arrangeret kurser for deres medlemmer. Da regeringen i august fremlagde sit forslag til ny finanslov, var pengene væk. De faglige foreningerne kæmpede for at få millionen tilbage på budgettet. Forgæves.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærernes faglige foreninger har skrevet breve i stribevis til de politiske partiers uddannelsesordførere og til medlemmerne af Folketingets uddannelsesudvalg. Og formændene for foreningerne har protesteret mod det i deres blogs på folkeskolen.dk. Men lige meget hjalp det:

Det drejer sig om den million kroner, der i mange år har haft sin faste plads på statsbudgettet. Den stod der som en underskudsgaranti for de kurser, som lærernes faglige foreninger afholder i løbet af året. Ofte er kun halvdelen af millionen blevet brugt.

Små faglige foreninger frygter lukning

Småpenge

Småpenge, tænker de fleste. Alligevel var den beskedne post streget ud i det forslag til ny finanslov, som regeringen fremlagde i august.

Og millionen kom altså ikke tilbage på sin vante plads i finansloven. Kun Enhedslisten støttede på Christiansborg de hårdt kæmpende faglige foreninger. 

"Det er livsnerven, der er blevet skåret over", siger medlem af bestyrelsen for Tysklærerforeningen Carl Kinze.

"Kurserne er et forum, hvor gamle og nye tysklærere mødes og udveksler erfaringer og viden. Foreningen dør ikke på grund af, at vi mister underskudsgarantien, men det er en ærgerlig udvikling. Det var gode penge, der afbødede nogle af de skader, som lavere timetal og besparelser på efteruddannelse har forvoldt", tilføjer Carl Kinze.

"Skal man sige det rørstrømsk, så går det ud over det Forenings-Danmark, der er med til at redde skolerne i en sparetid".

"Nu tør vi ikke prøve nyt"

Heller ikke Matematiklærerforeningen bliver nedlagt på grund af de manglende penge, fastslår Elisabeth Tang, der er formand for foreningen. Men den faglige udvikling bliver hæmmet.

"Konsekvensen bliver, at vi ikke tør prøve nyt på kursusfronten. Vi må holde os til det gamle, hvor vi føler os sikre på, at det løber rundt økonomisk. Det bliver sværere at sætte nye skibe i søen og starte nye traditioner op nu", siger formanden.

Hun giver et eksempel på et vellykket forsøg, der kunne lade sig gøre, dengang der var en underskudsgaranti: En matematikdag i Odense, som blev startet op for to år siden.

"Vi tænkte: Kan vi få matematiklærere til at komme til Odense en hel dag? Oven i købet en fredag? Men vi turde prøve, fordi vi havde søgt og fået en underskudsgaranti af Undervisningsministeriet. Der kom over 200 matematiklærere", fortæller Elisabeth Tang.

"Den slags tør vi ikke kaste os ud i fremover, og det er ærgerligt. Det er små penge, og det er vores opfattelse, at de kommer godt retur", tilføjer hun.

Ingen dialog mellem faglige foreninger og ministerium

Matematikformanden ærgrer sig desuden over, at der ikke har været en dialog mellem ministeriet og de faglige foreninger, hverken før regeringen fremlagde sit finanslovsforslag eller efter, at protesterne begyndte at løbe ind.

Til folkeskolen.dk har børne- og undervisningsminister Christine Antorini tidligere udtalt, at hun ønsker at prioritere de sparsomme midler anderledes. Hun vil satse på forsøgs- og udviklingsprojekter fremfor lærerkurser.

"Det er vigtigt, at de aktiviteter, vi støtter med forsøgs- og udviklingsmidlerne, kommer så mange som muligt til gode. Derfor nedsatte jeg en rådgivningsgruppe, der har givet nye retningslinjer for mnisteriets arbejde med forsøgs-og udviklingsprojekter", siger ministeren

"Vi skal bruge vores penge mere strategisk og med fokus på, hvad der virker, og hvad der ikke virker. På den måde kan vi skabe det bedst mulige grundlag for udviklingen af vores dag- og uddannelsestilbud", tilføjer hun.

Formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i Danmarks Lærerforening Bjørn Hansen undrer sig.

"Jeg kan godt forstå, at ministeriet skal prioritere sine midler. Men det handler i realiteten om cirka en halv million kroner årligt, så vi er nede i småbeløb. Der burde være plads til begge dele i budgettet", siger han.

DLF til Antorini: Fagenes udvikling svækkes, hvis tilskud forsvinder