I skolen lærer eleverne demokrati i praksis

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Fællesskabet i en skoleklasse har stor betydning for den demokratiske dannelse. Det er en af konklusionerne i Magtudredningens skoleundersøgelse »Den Vordende Demokrat«, som udkom i 2004.

De unge, som har gået i en klasse med et godt fællesskab og mulighed for at udtrykke deres meninger, er også dem, der i størst omfang forventer, at de vil være politisk og demokratisk aktive, når de bliver voksne. Undersøgelsen konkluderer, at det er vigtigt, at eleverne lærer om demokrati i undervisningen. Men det er afgørende vigtigt, at skolelivet udformes, så eleverne oplever demokratiet i praksis.

»Klassen er et godt grosted for tolerance, fordi det er her, 20-25 forskellige mennesker mødes i et skæbnefællesskab og under ledelse af en eller to faste lærere skal have et arbejdsfællesskab til at fungere i en årrække«, sagde professor Bo Jacobsen, leder af forskergruppen bag undersøgelsen, til Folkeskolen, da Magtudredningen udkom.

Undersøgelsen bygger på 4.500 spørgeskemabesvarelser, hvor folkeskoleelever har svaret på, hvordan de vil agere i samfundet, når de bliver 30.

Læs anmeldelsen på folkeskolen.dk

lkp@dlf.org