Over halvdelen af lærerne har elever i klassen, som tidligere ville være i et specialtilbud, viser lærerkredsens undersøgelse. Og 58 procent af de lærere, der har svaret på spørgeskemaet, mener, at det faglige udbytte af undervisningen enten er noget lavere eller markant lavere end for tre år siden.

"Det ryster mig, at tallene er så høje. Vi har netop sat undersøgelsen i værk, fordi vi hører både fra medlemmer og fra tillidsrepræsentanter, at inklusionen er det største problem ude på skolerne", siger formand for Fredericia Lærerkreds Per Breckling.

"Vi har endda gang i en ny skolestruktur fra næste år, hvor 14 skoler skal blive til fire nye store distriktsskoler næste år, men det fylder ikke nær så meget hos lærerne, som erfaringerne med inklusionen gør. Vi har nærmest været i handletvang, synes vi".

Han efterlyser støtte til lærerne, midler til efteruddannelse og andre tiltag, der kan afhjælpe problemerne. Der er behov for det her og nu, understreger lærerkredsen.

Undersøgelsen viser også, at to tredjedele af lærerne vurderer, at inklusionen har en negativ betydning for klassens undervisningsmiljø. 14 procent mener ikke, inklusionen har betydning for miljøet, mens tre procent siger, at betydningen er positiv.

Ikke afsat penge til efteruddannelse Per Breckling fortæller, at man befinder sig i et lidt underligt mellemliggende år på grund af den nye skolestruktur. Det betyder, at der er ti procent færre elever i specialområdet i år. Man holder igen med at visitere til specialområdet, fordi man måske så vil komme til at skulle flytte de samme elever igen næste år.

Til næste år vil der blive oprettet resursecentre i forbindelse med inklusionen. Et viden- og resursecenter skal være klar til august 2013.

"Men det er et vakuum nu, hvor inklusionen er i fuld gang, men hvor lærerne ikke har mulighed for at løse opgaven, fordi de simpelt hen ikke har værktøjskassen til det. De er dybt bekymrede for eleverne - både de inkluderede og de andre. Jeg tror, kommunen har en ambition om efteruddannelse, men der er ikke afsat en krone til det i budgettet for 2013", siger Per Breckling.

"Lige nu oplever vi i kredsen medlemmer, der har svært ved at klare jobbet. De kommer her på kontoret, og det er årsagen til vores undersøgelse".

Spørgeskemaet er sendt til 432 lærere på almenområdet, og to tredjedele har besvaret det.

Oplever at stå alene

Allerede i foråret opfordrede lærerne kommunen til at afsætte specifik efter- og videreuddannelse målrettet til inklusionen. På kredsens generalforsamling diskuterede lærerne behovet for specialisthjælp og for at få de nødvendige undervisningsmaterialer stillet til rådighed. Her understregede de også, at der ikke er afsat midler i projektplanen for inklusionen.

I de seneste budgetforløb har lærerkredsen gentagne gange pointeret, at lærerne har brug for et uddannelsesmæssigt løft for at kunne sikre, at alle elever får et højt læringsmæssigt udbytte.

I kommunens inklusionsstrategi er definitionen på inklusion "den dynamiske og vedvarende proces, hvori skolen (daginstitutionen og klubben) øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt udbytte for alle elever (børn og unge). I den proces tages der særligt hensyn til de elever (børn og unge), som er i risikogruppen for marginalisering, eksklusion og lavt fagligt udbytte".

Fredericia Kommune til lærerkredsen: Brug inklusionskorpset

Kommunen opstiller en række mål og indskærper, at en lærer/pædagog aldrig er alene om et barn. Det er teamet og alle samarbejdspartnere, der skal samarbejde om at udvikle det bedst mulige skoletilbud for det enkelte barn.

"Det er rigtig godt med team, og at man er fælles om arbejdet, men frustrationen opleves alene, når det ikke lykkes. Dér oplever læreren klart at stå alene med problemet. Man oplever, at man ikke slår til og ikke har de rette redskaber til arbejdet. Den følelse må respekteres", pointerer Per Breckling.

Han håber på en snarlig reaktion fra politikernes side på undersøgelsen.